Nyt traktorkamera kan skåne miljøet og spare penge

Her samles høsten af kløvergræs fra SmartGrass’ forsøgsmarker til videre analyse.
Foto: SmartGrass

Snart får danske landmænd mulighed for at spare både tid og penge, samtidig med at de skåner miljøet.

Det er i hvert fald ambitionen bag forskningsprojektet SmartGrass, som lige nu udvikler en ny kamerateknologi, der kan hjælpe kløvergræsbønder med at spare på kvælstofgødingen.

Jørgen Eriksen, der er professor ved Aarhus Universitet og projektleder på SmartGrass-projektet, forklarer, at kameraerne bliver monteret på traktorer eller droner og løbende tager detaljerede billeder af marken.

Faktaboks

  • Teknologien kan omfordele flere hundrede kilo kvælstof pr. hektar, siger projektleder Jørgen Eriksen.
  • Prototyper af teknologien var udstillet på AgroMek-kongressen i Herning sidste år.
  • Teknologien forventes at være i brug inden for få år.

– Ud fra billederne af marken kan en computer kende forskel på kløver og græs, og der bliver så lavet et kort over hele marken og kløverindholdet i de forskellige områder, siger Jørgen Eriksen.

– Når landmanden så skal køre gødning ud i marken, så er der lavet en økonomisk optimering, der fortæller, om det lige præcis på den her plet kan betale sig at gøde. Det gør, at man får mest mulig produktion med den mest fornuftige brug af gødning.

Læs også: Dansk landmand om kinesisk griseovervågning: Spændende og interessant

I Danmark bruges kløvergræs primært som foder til malkekøer.

Grunden til at Jørgen Eriksen har kastet sit arbejdstid efter en teknologi til lige præcis marker med en blanding af kløver og græs er, at græs har et meget stort behov for kvælstof, og det har kløver ikke. Kløver producerer nemlig selv kvælstof, og derfor er behovet for gødning vidt forskelligt i de forskellige dele af kløvergræsmarken.

Stort behov for hjælp til gødningsplaner

SEGES, som er et innovationshus under Landbrug og Fødevarer, der beskæftiger sig med landbrugsdrift, er også inde over SmartGrass-projektet.

Torben Spanggaard Frandsen er specialkonsulent i grovfoder ved SEGES, og han er ikke i tvivl om, at behovet for teknologien er stort.

På grund af manglende teknologi er stort set alle kløvergræsmarker blev gødet ens, uafhængigt af hvor stor kløverandelen er.
Torben Spanggaard Frandsen, specialkonsulent SEGES

– På grund af manglende teknologi er stort set alle kløvergræsmarker blev gødet ens, uafhængigt af hvor stor kløverandelen er. Med SmartGrass får vi en objektiv vurdering af kløverandelen, der kan hjælpe landmanden i høj grad, siger specialkonsulenten og tilføjer,

– Rådgiverne, der laver gødningsplanerne til landmændene, mangler et grundlag for at omfordele kvælstoffet. De kan ikke nå rundt og se alle marker, så når de laver gødningsplanen om vinteren, har de ikke et bedre bud end bare at fordele det jævnt.

Godt for miljøet og landmandens pengepung

SmartGrass-teknologien fører mange positive ting med sig, da den både kan sikre en mindre miljøbelastning og mindske landmandens udgifter.

– Det er selvfølgelig vigtigt, at det kan spare miljøet, men det betyder også meget for landmanden, siger Jørgen Eriksen.

– Uden teknologien risikerer landmanden at gøde for meget og på den måde gøde kløveren væk. En utilsigtet gødning kan altså gøre kvaliteten dårligere, og det er jo langt fra optimalt.

Se også: Landbrug popper op i byen 

– Der vil samtidig også være pletter, hvor man slet ikke behøver at give gødning, og det vil naturligvis spare landmanden for nogle omkostninger, siger projektlederen.

Forsker: Teknologien er allemandseje om fem år

Teknologien er fortsat under udvikling, men det betyder ikke, at landbruget skal vente mange år, før de kan få glæde af den.

Jørgen Eriksen regner med, at teknologien er i brug i løbet af få år og gætter på, at det rutinemæssigt bliver brugt i de fleste kløvergræsmarker om fem år.

Læs også: Dansk ægtepar vil lave solbriller af havskrald 

Udviklingsfirmaet AgroIntelli er med i SmartGrass og har på nuværende tidspunkt udviklet de første kameraer, der er klar til at blive testet, og det skaber optimisme hos Torben Spanggaard Frandsen.

– AgroIntelli har udviklet en prototype i flere eksemplarer, der skal ud og køre her i 2019, så teknologien kommer snart ud og rulle, men den bliver selvfølgelig justeret løbende, siger Torben Spanggaard Frandsen.

Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen kom fra en af journalistens bekendte. Begge kilder er interviewet telefonisk.