Nyt værktøj skal begrænse antibiotika til patienter

På 10 år er forbruget af antibiotika i Danmark faldet med 14% Kilde: DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut. Foto: Andreeautza

Bakterier respekterer ikke landegrænser, og derfor kan den voksende antibiotikaresistens i udlandet have konsekvenser for os herhjemme.  Antibiotikaresistens anses af WHO som et globalt problem og en af nutidens største trusler mod menneskers sundhed. Et nyt værktøj fra Sundhedsdatastyrelsen skal gøre det nemmere for læger at holde øje med, hvor meget antibiotika de udskriver.

Det samlede forbrug af antibiotika i Danmark er faldende viser en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Det skyldes, at der udskrives færre recepter på landsplan. Men ifølge Lars Bjerrum, der er professor i almen medicin på Københavns Universitet, er det vigtigt, at vi fortsat fokuserer på at holde forbruget af antibiotika nede, så vi undgår udviklingen af resistente bakterier.

– Vi ved, der er en klar sammenhæng mellem mængden af antibiotika, der udskrives i et land og omfanget af antibiotikaresistens. Når mængden af antibiotika, der udskrives, stiger, så stiger antibiotikaresistensen også, siger Lars Bjerrum.

Det nye værktøj er Ordiprax+, som nu skal give lægen mulighed for at se, hvor meget antibiotika lægen selv udskriver og til hvilket formål, og de data kan sammenlignes med andre læger fra det lægefælleskab, lægen er en del af. Det giver lægerne mulighed for at sammenligne deres egne udskrivninger med andre læger i nærområdet, oplyser Sundhedsdatastyrelsen på sin hjemmeside.

Hvordan opstår antibiotikaresistens?

• Mange bakterier smitter forholdsvist nemt mellem mennesker eller kan overføres til mennesker fra dyr eller fra fødevarer, og nogle af disse bakterier kan forårsage sygdom.

• At bakterien bliver resistent, gør den ikke nødvendigvis mere smitsom eller farlig, men infektioner med resistente bakterier kan være sværere at behandle, da det kan være svært at finde en type antibiotika, der virker. Det kan give et mere langvarigt og kompliceret sygdomsforløb.

• Antibiotikaresistens opstår, når der bruges antibiotika både til mennesker og dyr. Antibiotikaresistens kan også importeres enten ved at mennesker smittes under ophold i udlandet eller gennem import af dyr eller fødevarer, der indeholder resistente mikroorganismer.

Kilde: Statens Serum Institut

– Ordiprax+ skal hjælpe den praktiserende læge med faglig refleksion, og med at opretholde kvaliteten i den almene praksis, siger Palle Mark Christensen, der er praktiserende læge og lægekonsulent i KIAP (Kvalitet i den Almene praksis).

Læs også: Overdreven brug af antibiotika hos småbørn kan give resistens

Voksende antibiotikaresistens kan få konsekvenser

Flere lande i Sydeuropa udskriver langt mere antibiotika til behandlingen af almindelige sygdomme, end vi gør i Danmark. Det er også årsagen til, at man her ser en større forekomst af antibiotikaresistente bakterier, altså bakterier, der er i stigende grad er blevet modstandsdygtige over for antibiotika, forklarer Lars Bjerrum.

– Der er langt større problemer med resistente bakterier i Sydeuropa, end der er i Nordeuropa, men det kan forventes at komme, da bakterierne jo ikke respekterer landegrænser, siger Lars Bjerrum.

For selvom antibiotikaforbruget i Danmark falder, kan udlandets stadig høje forbrug af antibiotika have konsekvenser for danskerne. Vi kan nemlig tage resistentebakterier med hjem fra udlandet.

Læs også: Udlandet gør os immune mod livsvigtig medicin

– Et system som Ordiprax+ kan være med til at sikre, at der ikke ordineres for meget antibiotika ved at opfordre lægen til at reflektere over sin egen praksis. Og det er vigtigt for at forbruget fortsat holdes nede, så vi undgår lange komplicerede sygdomsforløb, der skyldes resistente bakterier, siger Lars Bjerrum.

Leave a Reply

Your email address will not be published.