Øko-krise eller en storm i et glas mælk?

Foto: Camilla Schrøder
Foto: Camilla Schrøder

Tre sugekopper pumper rytmisk på det spændte yver. Den rødbrune ko med øremærket 2592 er netop i gang med at blive malket.

– Hun giver halvtreds liter mælk om dagen – det dobbelte af en gennemsnitlig malkeko – fordi hun lige har fået kalv, siger landmanden Peter Sievertsen, som må råbe for at overdøve de over hundrede køer, der brøler på skift omkring ham.

I stalden på hans økologiske gård i Osted foregår malkningen hele tiden. Køerne klarer det som regel selv ved at træde ind i en særlig boks, hvor en robot sørger for, at den får tømt yveret korrekt, mens den spiser.

Lige nu kan Ko nummer 2592 ikke mærke den store forskel på, om den er økologisk eller ej. Den har omtrent den samme plads at bevæge sig på i løsdriftsstalden som køer fra konventionelt landbrug har, så i vinterhalvåret er det hovedsageligt foderet, som udgør forskellen, forklarer Peter Sievertsen. Men i midten af april bliver de lukket ud på det 60 fodboldbaner store græsningsareal, hvor de kan boltre sig til slutningen af oktober.

På mindst tyve andre gårde i Danmark vil køerne dog have udsigt til en lukket dør ud til markerne i sommerhalvåret. Deres ejere har nemlig valgt at gå tilbage til konventionelt landbrug, fordi økologien ikke længere kan løbe rundt for dem.

Som en skilsmisse

I alt har mindst tyve økologiske mælkeproducenter meldt ud, at de går tilbage til konventionelt landbrug. Det er bl.a. gået ud over Thise Mejeri, som næste år må sige farvel til ti af deres 75 leverandører. De pågældende landmænd ønsker ifølge Poul Pedersen, mejeribestyrer hos Thise Mejeri, ikke at udtale sig til pressen, da det er et privat og følsomt emne for dem.

– Det er lidt som at blive skilt, siger han.

I langt de fleste tilfælde er det bankerne, der har rådet landmændene til at skifte tilbage til konventionelt landbrug af økonomiske årsager. Det siger Ole Sørensen, som er formand for mælkeudvalget i Økologisk Landsforening.

Mælkeproducenter, der forlader økologien

  • Arla: 9 ud af 267
  • Thise: 10 ud af 75
  • Naturmælk: 2 ud af 31

 

Den pressede økonomi skyldes, at det økologiske foder er blevet endnu dyrere i forhold til konventionelt foder, end det har været hidtil. Konventionelle landmænd får også relativt mere ud af mælken, en deres økologiske kollegaer. De forhold bliver kun endnu mere anstrengt af, at EU nu snart afskaffer mælkekvoterne.

Læs også: Førende øko-land står i stampe

De nye forhold betyder, at landmænd fra 2015 må producere så meget mælk, de vil. Men hvis landmændene vil have flere køer på den samme plads, kan de ikke længere overholde de økologiske krav. Og det er ikke alle landmænd, der har mulighed for at købe det ekstra land, der skal til. Det forklarer Ole Sørensen, formand for mælkeudvalget i Økologisk Landsforening.

– Vi [økologerne, red.] er begrænset af, at vi skal have dobbelt så meget jord som de konventionelle. De konventionelle kan udvide med 100 eller 200 køer og derved skabe en bedre indtjening, siger han.

Dette bekræfter Henrik Zobbe, som er ekspert i landbrugsøkonomi og professor ved institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

– Der ligger nogle begrænsninger i mulighederne for at udvide den økologiske produktion. Det er et problem, når kvoterne frigives og konkurrencen øges, fastslår han.

Ingen nye mælkesøer og smørbjerge

Mælkekvoterne blev indført af EU, for at forhindre den overproduktion, der var sat i gang af landbrugsstøtten.

– Den prisstøtte, man havde indført, som EU’s landbrugspolitik var opbygget på op gennem 60’erne resulterede i 80’erne i nogle gigantiske mælkesøer og smørbjerge. Jo mere, landmændene producerede, jo mere støtte fik de. Det skabte en vild overproduktion af mælkeprodukter. Så man var nødt til at lave en produktionsbegrænsning, forklarer Henrik Zobbe.

Ifølge Zobbe er der ikke nogen risiko for, at der opstår et nyt landskab af overskudsmad igen, når kvoterne bliver afskaffet i 2015.

– Der bliver produceret mere og mere på markedsvilkår og ikke på støttevilkår, og derfor er det sund økonomisk fornuft at afskaffe kvoterne. Ud fra en økonoms briller er det positivt, fordi det handler om, at man skal kunne producere tingene der, hvor de kan produceres billigst, siger Henrik Zobbe, som dog også erkender, at den øgede konkurrence i starten kan komme til at ramme de økologiske mælkeproducenter hårdere end de konventionelle.

”Danmark er et smørhul for økologi!”

Hos Arla kommer man ikke til at mangle økologisk mælk. Hullet fra de ni, der har forladt økologien er allerede udfyldt ved, at de 267 resterende producerer en anelse mere, oplyser Arlas pressechef, Theis Brøgger.

De seneste to år har der hverken hos Thise, Naturmælk eller Arla været mulighed for at starte op, fordi der generelt har været økologisk mælk nok. Hos Thise betyder frafaldet af økologer, at nye kan komme til.

– Vi har heldigvis fået tre nye landmænd tilknyttet mejeriet fra 2015, som nu kan udleve drømmen om at levere økologisk mælk. Og vi håber da så småt, at der kommer et par stykker mere. Og vores egne landmænd begynder at producere mere også. Så det er ikke rent skidt det hele, siger mejeribestyrer i Thise Poul Pedersen, der trods presset på branchen ikke mener, at man skal brokke sig for meget som dansk økolog.

– Der er bestemt udfordringer. Men vi har det godt. Danmark er et smørhul for økologi og vil være det mange år fremover, fordi der er så mange forbrugere, der vælger økologi, forklarer han.

Læs også: Økolog – det bliver man med hjertet

I Danmark er knap 8 pct. af de varer, som bliver lagt i indkøbsvogn, økologiske. Det gør Danmark til det land i Europa med det højeste forbrug af økologi – på verdensplan kun overgået af Schweiz, ifølge en rapport fra det schweiziske forskningscenter FiBL og den verdensomspændende økologiorganisation IFOAM.

Køerne hos Peter Sievertsen, som leverer økologisk mælk til Arla fra gården i Osted, behøver altså ikke være særligt bekymrede for, om de nu kommer på græs til foråret.

– Vi var godt klar over, da vi skiftede, at vi formodentlig ikke kommer til at tjene flere penge. Men bare, det kan hvile i sig selv, fastslår han, mens han klør sin ko nummer 2592 bag øret.

– Økolog bliver man jo lidt med hjertet.