Om midler til alternativ behandling: Ansøgningsfristen er for kort

Alternativ behandling er gennem de sidste år blevet mere og mere udbredt i Danmark. Foto: Peggy - og Marco Lachmann-Anke
Alternativ behandling er gennem de sidste år blevet mere og mere udbredt i Danmark
Foto: Peggy – og Marco Lachmann-Anke, Pixabay

Halvanden måned er alt for kort tid til at ansøge om Sundhedsstyrelsens pulje til forskning i alternativ behandling.

Sådan lyder kritikken af en pulje på fire millioner, som Sundhedsstyrelsen fremlagde i en pressemeddelelse d. 12. april. Midlerne skal medvirke til at bygge bro mellem den konventionelle og alternative behandling.

For at ansøge om midlerne kræves et samarbejde mellem det konventionelle sundhedssystem og alternative behandlere, og selve ansøgningen skal udarbejdes af en patientforening. Fristen for at ansøge varer fra d. 12. april – d. 26 maj.

Det tager tid at bygge bro
På grund af det tværfaglige samarbejde, mener Lene Wulff Schmidt, skoleleder på Den Danske Zoneterapeutskolen, at fristen for at søge midlerne kan være svær at overholde.

– Det er en meget kort indsendelsesfrist, man har til at ansøge om midlerne. Hvis der ikke på forhånd eksisterer et samarbejde, så er en måned jo ikke lang tid til at ‘bygge bro’, siger hun.

Det er alt for kort frist og fire millioner, det er til at grine af
Jesper Holm, lektor i miljø – og sundhedsinnovation

Synspunktet deler hun med Anette Hansen formand for brancheforeningen ZCT, ZoneConnection Terapeutforening. Anette Hansen ser dog samtidig muligheder ved tiltaget.

– Jeg ser et samarbejde med patientforeningerne som værende meget brugbart. De har patienterne, og vi har behandlerne. Det, man kan sige er, at inden vi får formuleret, hvad det er, vi kunne tænke os at sætte på dagsordenen og forske i, så er det en meget kort tidsfrist at skulle søge i, når patientforeningerne også skal nå at søge de her midler, siger hun.

Hos Sundhedsstyrelsen kan man sagtens forstå kritikken.

– Vi er godt klar over, at tidsfristen for at ansøge er kort. Hvis vi udskyder ansøgningen yderligere, vil det gå ud over den tid, der er til at arbejde med projekterne. Så vi har været nødt til at finde en balance mellem de forskellige hensyn, siger Niels Sandø, chefkonsulent hos Sundhedsstyrelsen.

Læs også: Sclerosepatienter tier om alternativ behandling 

‘Symbolske seed money’
Puljen er afsat i Finansloven for 2016 og omfatter 4 millioner kroner. Den er oprettet på baggrund af en øget interesse blandt befolkningen for alternative behandlingsformer, tal som ifølge pressemeddelelsen stammer fra en undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed i 2013.

Alternativ behandling er ifølge Sundhedstyrelsens Råd for Alternativ Behandling, SRAB, en behandlingsmetode, som befinder sig udenfor sundhedsvæsenet. Det bygger derfor ikke på samme videnskabelige grundlag som den traditionelle sundhedsvidenskab. Alligevel er nogle former for alternativ behandling efterhånden blevet en del af det offentlige sundhedsvæsen, som for eksempel akupunktur.

Se også: Populært internetfænomen – afstressende eller vulgært?

Jesper Holm, lektor i miljø og sundhedsinnovation ved Roskilde Universitet, mener, at tiltagets symbolske betydning er større, end hvad beløbet kan honorere.

– Det er alt for kort frist og fire millioner, det er til at grine af. Det er ikke vejen frem til at sikre alle de partnerskaber mellem alternative behandlere og forskningsinteresser som potentielt venter.

Alligevel ser Jesper Holm tiltaget som et vigtigt politisk skridt med stor symbolsk betydning:

– Det er Sundhedsstyrelsen, som er i konflikt med sig selv, og som tøvende går de her skridt. Og det anerkender jeg. Det er det første skridt på vejen mod en forskningsrelateret anerkendelsespraksis, i kølvandet på deres anerkendelse af flere dele af det alternative behandlermarked. Derfor skal beløbet ses som symbolske seed money.

Læs også: Inddragelse af psykiatri-patienter vinder pris

Anette Hansen synes heller ikke, at beløbet rækker langt, men hun er stadig positivt indstillet over for den nye pulje.

– Jeg synes jo, at alt hvor vi kan lave en form for dokumentation på, at det vi laver har en gavnlig effekt, det selvfølgelig er rigtig, rigtig vigtigt. Det er jo ikke mange penge, men på den anden side er vi jo ikke vant til at blive tildelt forskningsmidler, så vi bliver glade for lidt.

Netavisen har kontaktet en række patientforeninger hvoraf ingen havde planer om at medvirke i et sådant forskningsprojekt.