Overblik: Uber-taxikrig i hele Europa

 

Uber fungerer i over 200 byer i 55 forskellige lande, men app’en er også blevet forbudt i mange lande.

Ovenfor kan du klikke dig rundt på Europakortet og blandt andet læse, hvor Uber har haft størst succes, og hvor Uber-chauffører kan få den største bøde.

  • Grønt: Her er Uber tilladt
  • Blåt: Her er Uber blevet politianmeldt
  • Rødt: Her er Uber forbudt

Onsdag blev Uber forbudt i Tyskland, ligesom det er blevet i blandt andet Frankrig og Spanien. I Norge er Uber blevet politianmeldt, mens det i Sverige indtil videre får lov til at køre.

Læs også: Taxichauffører indsamler bevismateriale mod Uber

Politianmeldt i Danmark

I Danmark blev Uber politianmeldt for fire måneder siden, men Ubers chef for Storbritannien, Irland og Norden fortæller, at Uber ønsker at samarbejde med myndighederne Danmark.

–  Vi ønsker udelukkende en åben og konstruktiv dialog med alle interessenter, imens vi forsøger at bringe innovation, der ligger indenfor den danske lovgivning, skriver Jo Bertram i en mail og understreger, at Uber ikke er designet til at chaufførerne laver profil på kørslen

Dansk Taxi Nævn gør ikke nok
Søren H. Nicolaisen, taxichauffør

Øverst på siden kan du få et overblik over, hvilke lande i Europa Uber er lovligt og ulovligt.

Ny brancheforening for taxiførere

Taxichauffør Søren H. Nicolaisen har kørt taxi i 25 år og er træt af, at politiet, politikerne og ikke mindst Dansk Taxi Nævn ikke gør mere for at stoppe Uber. Blandt andet derfor har han oprettet en ny brancheforening, Taxiførere i Danmark, der kæmper for at stoppe pirattaxier.

– Dansk Taxi Nævn gør ikke nok. De gør noget, men de har ikke nok gennemslagskraft. Problemet vokser sig større og større, så man skal være fremme i skoene, fortæller den 53-årige taxichauffør, der er formand for Taxiførere i Danmark.

Københavns Politi oplyser, at de ikke ved hvornår efterforskningen er færdig.

Taxiførere: Udsted fogedforbud

Ifølge Søren H. Nicolaisen er det tydeligt, at Uber er ulovligt, og derfor burde man udstede et fogedforbud nu, så Uber ikke kan etablere sig på markedet, mens politianmeldelsen bliver behandlet.

– Ifølge taxilovens paragraf 1, er det taxikørsel, hvis man tjener penge på at transportere folk, og det gør Uber jo. Uber ved det også godt selv. De bliver jo smidt ud alle vegne. De bliver dømt på et eller andet tidspunkt, men det er frustrerende at se, at de har fået lov til at køre rundt i fire måneder nu, siger taxichauffør Søren H. Nicolaisen.

 

One Response to "Overblik: Uber-taxikrig i hele Europa"

  1. Steen Petersen   19. marts 2015 at 22:09

    Det er jo ikke et spørgsmål om, at Uber skal gøres ulovlig. Den kørsel Uber formidler ER allerede ulovlig, så eksisterende lov skal bare håndhæves. Det ville være naturligt, at politiet tog sig af den del, men af en eller anden grund sker det ikke. Set udefra tegner der sig det billede, at politiet foreløbig har brugt flere ressourcer på at snakke sig udenom at håndhæve loven, end der rent faktisk skal til for at standse uvæsnet. Det virker meget, meget mærkeligt.