På vej mod en kirke uden præster?

Uddannede præster fra de danske pastoralseminarier

      År ———– Kbh Aarhus i alt

2010:——— 47 — 37 — 84
2011:——— 37 — 34 — 71
2012:——— 50 — 41 — 91
2013:——— 35 — 33 — 68
2014:——— 30 — 25 — 55

kilde: Pastoralseminariet i København

Hans Nørkjær skal aflevere speciale til juli, og så vil han gerne være præst. Det er med en blanding af frygt og forventning, at Hans Nørkjær tænker på det at blive færdiguddannet.

– At forestille mig første gang, jeg skal stå ved en kiste og begrave et menneske, og nogle mennesker lægger meget stor vægt på, at der bliver sagt noget væsentligt, er naturligvis forbundet med lidt angst, fortæller han fra sit kollegieværelset i Universitetsparken i Aarhus.

Hans Nørkjær glæder sig til at blive en klassisk præst, der prædiker om søndagen, vier ægtepar og underviser konfirmander.

Læs også: »Jeg har ikke noget imod at skulle være i rollen som præst 24/7«

Hans Nørkjær er 27 år og er en af de få studerende, der har valgt at læse Teologi for at uddanne sig til præst. Faktisk blev kun 55 teologistuderende færdiguddannet som præster i Danmark sidste år, og det er for lidt, når folkekirken har brug for 100 nye præster om året for at undgå præstemangel.

Der er derfor stor sandsynlighed for, at Hans Nørkjær vil blive headhuntet af landets menigheder, når han om et år bliver færdig på pastoralseminariet. I folkekirken er man bekymret for manglen på præster, men spørger man regeringen, bør folkekirkens fremtid kortlægges, før det giver mening at male fanden på væggen.

Præsten skal have tid til at forberede sin gudstjeneste ordenligt, og det har han ikke, hvis han skal jagte rundt fra det ene sogn til det andet.
Inge Lise Pedersen, formand i Landsforeningen af Menighedsråd

Gode præster hænger ikke på træerne
Inge Lise Pedersen, som er formand i Landsforeningen af Menighedsråd, er bekymret for den kommende præstemangel.

– Jeg mener, vi har brug for det antal præster, vi har. De er uddannet i teologi og formidling, og det er et gode, vi må slås for. Inge Lise Pedersen mener ikke, der skal skæres ned på antallet af præster.

– Præsten skal have tid til at forberede sin gudstjeneste ordenligt, og det har han ikke, hvis han skal jagte rundt fra det ene sogn til det andet.

Lige nu er der udsigt til, at 28 teologer bliver færdiguddannet til sommer fra landets pastoralseminarier. Og det er ikke nok i følge Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, som vurderer, at der årligt er behov for 100 nye præster.

Muligheden for en særuddannelse
Også uddannelses- og afdelingsleder på pastoralseminariet i København, Ulla Morre Bidstrup, er bekymret for udviklingen og er begyndt at overveje løsninger.

I 1970’erne, hvor man sidste gang oplevede præstemangel, løste man problemet ved at oprette en særuddannelsesordning, hvor kandidater, der ikke havde den normalt krævede teologiske baggrund, blev tilladt adgang på den halvårige præsteuddannelse på pastoralseminariet. Ulla Morre Bidstrup udelukker ikke at gentage denne ordning.

Læs også: Ny imam-uddannelse skal favne alle muslimske retninger

– Som tallene er lige nu, er en særuddannelse selvfølgelig en mulighed, der viser sig i horisonten, siger hun og tilføjer, at en sådan ordning vil resultere i nogle nye kompetencer hos præsterne alt afhængig af deres faglige baggrund, men i et lavere uddannelsesniveau inden for de teologiske områder.

S: Der skal ikke uddannes til arbejdsløshed
Spørger man Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Johanne Klint, er det nødvendigt, at kortlægge behovet for præster i fremtidens folkekirke. Strukturændringer som de mange kirkelukninger, der fandt sted i Storkøbenhavn i 2013, kan i følge hende få konsekvenser for fremtidens efterspørgsel på præster.

– Der er nogen i kirken, der skal sætte sig ned og analysere deres personalebehov. Der skal ikke uddannes til arbejdsløshed, siger hun.

Det at være præst er for mange mennesker forbundet med noget gammeldags og klassisk, og det er måske ikke lige det, de fleste unge mennesker tænder på
Ulla Morre Bidstrup, uddannelses- og afdelingsleder på pastoralseminariet i København

Også Venstres kirkeordfører, Flemming Damgaard Larsen, mener, at bekymringerne bør tages med en gran salt.

– Det er ikke et aktuelt problem. Om det kan komme til at blive det i de kommende år, er lidt svært at sige, da samfundet ændrer sig hele tiden.

Myten om den ensomme præst
For en 20-årig kan forestillingen om at skulle udføre ritualer og forkynde måske virke som en stor mundfuld, men som præsteuddannelsen er skruet sammen nu, er det nødvendigt at melde sig til teologistudiet fra start, hvis man vil være præst.

At forestille mig første gang, jeg skal stå ved en kiste og begrave et menneske, og nogle mennesker lægger meget stor vægt på, at der bliver sagt noget væsentligt, er naturligvis forbundet med lidt angst
Hans Nørkjær, teologistuderende ved Århus Universitet

Læs også: Københavnske unge vender ryggen til Gud

– Det at være præst er for mange mennesker forbundet med noget gammeldags og klassisk, og det er måske ikke lige det, de fleste unge mennesker tænder på, siger Ulla Morre Bidstrup, som også tror, at mange har en fordom om, at præstejobbet er meget ensomt.

– Vi skal informere om, at præsteembedet er blevet meget mere kollegaorienteret med for eksempel samarbejde omkring konfirmationsarbejdet kollegaer i mellem.

Selvom Hans Nørkjær kun er 27 år, er han på ingen måde afskrækket ved tanken om at skulle ud og være sognepræst en dag. Han glæder sig derimod til at skulle beskæftige sig med de store temaer i tilværelsen og videreformidle om dem til andre.

– Som præst får man lov til at reflektere over nogle ting og fremlægge dem for nogle folk, der forhåbentligt lytter efter i en eller anden grad, siger han, og det er noget af det, der tiltrækker ham ved jobbet.