»Man får jo helt dårlig samvittighed i dag, bare man står med en pakke cigaretter i hånden. Jeg føler mig som et undermenneske.«
Ordende kommer fra Gitte Eriksen, der har tændt en smøg mellem forret og hovedret på Nykro lidt uden for Holbæk. Her er hun ikke alene, og røgen fra hendes filtercigaret, der bølger i en grå tåge om hendes hoved, danser med røgen fra sidemandens pibe.
Kromiddag med røg
Danmarks Rygerforening, DARY, har i samarbejde med klubben Rygervennerne 50+ fra Holbæk inviteret rygere til kromiddag med den i disse tider særlige ordning, at der må ryges ved samme bord, som der spises. I stedet for at stå og ryste udenfor, sidder aftenens gæster afslappede over deres tallerkner, og lyden af hyggesnak afbrydes kun af knitren fra lightere og enkelte hosteanfald.
DARY, der blev stiftet i 2005, har i dag omkring 300 medlemmer, og de regner med flere lignende arrangementer for ”folk, som nyder røgtobak”.
Trodser forbud
Formålet med aftenen er at spise, ryge og hygge sig, men det er også en aften, hvor rygerne kan trodse de forbud, de ellers møder i samfundet.
»Vi skal tage hensyn til ikke-rygerne, men det behøver jo ikke være forbud på forbud,« siger Frank Pedersen, formand for DARY og initiativtager til arrangementet.
De, som serverer maden, er der frivilligt, for at arrangementet ikke skal karambolere arbejdsmiljølovgivningen. Frank Pedersen har været i nøje kontakt med arbejdstilsynet for at sikre, at aftenen går lovligt for sig. Men selve rygeloven får ikke mange roser med på vejen.
»Vi vil gerne have liberaliseret rygeloven, så restauratører selv kan bestemme, om de vil tillade rygning indenfor,« fortæller Frank Pedersen.
Noget er galt i Danmark
Duften af kød, sovs og kartofler blandes hurtigt med røgen fra piber og filtercigaretter. Det er klassisk kro-interiør – tilsat askebægre og en uigennemtrængelig tåge af røg. Der pulses lystigt over rødvin, øl og vand mens snakken går.
»Er der nogen ikke-rygere her?« spørger en mand med gråt hageskæg ironisk. Han hedder Ib Baagøe, er medlem af DARY, og har røget i 55 år.
»Jeg var helt ’normal’ ryger førhen, men nu er jeg politisk ryger. I protest mod den pisse undertrykkende, victorianske politiske korrekthed, der hersker nu om dage,« fortæller Ib Baagøe.
Tallerknerne fyldes til tonerne af John Mogensens raspende stemme: "Der er noget galt i Danmark" – og det er ifølge mange af gæsterne lige, hvad der er.
»Vi vil sgu ikke passes på! Vi kan passe os selv – staten skal ikke blande sig!« udbryder Svend Erik Jensen, der har røget i 65 år.
»Rygeloven er fuldstændig ude i hampen! Passiv rygning er et flop – det er løgn det, de siger om det,« siger Ib Baagøe og henviser til politikerne, der i disse uger forhandler om stramninger af rygeloven med det argument, at passiv rygning er yderst sundhedsskadeligt og skal begrænses mest muligt.
Rygning som medicin
”Rygning kan medføre en lang og smertefuld død”. Ordene står skrevet med rødt på Lise Vissings Prince-pakke, der ligger på den røde dug i nervøs velour. Men hun læser det ikke, siger hun: »Min anden mand fik kræft i mandlerne, men klarede det. Lige indtil han holdt op med at ryge. Så mistede han livslysten. Den må du gerne tage med!«
Lise Vissing har røget i 55 år, og har prøvet at stoppe flere gange.
»Hvis jeg har røget for meget, kniber det med at få vejret. Men det er sjældent. Og jeg hygger mig med at ryge,« fortæller hun.
Ifølge Ib Baagøe har cigaretterne for ham en nærmest medicinsk effekt: »Smøger erstatter lykkepiller, sovepiller, stesolid og alt det. Det øger ens kapacitet og arbejdsevne,« siger han.
Mona Kahalani, stifter af rygevennerne 50+ holder en kort tale og siger tak til de fremmødte. Én hoster vedholdende mens hun taler. »Lad være at hoste!« udbryder en anden ved bordet, og rygerne griner. »Røg!« råber de – i stedet for skål.