Peberkværn og plaider hitter som årets firmajulegave

Når det arbejdende folk den 23. december går på juleferie, er det sandsynligvis med armene fuld af lysestager og kopper. Brugskunst, altså ting til hjemmet, bliver nemlig igen i år det store hit, når de danske firmaer skal give julegaver til deres medarbejdere.

Det viser en ny undersøgelse fra Niels Brock, der er udarbejdet for internetvirksomheden Kaare Design, der leverer firmajulegaver. Undersøgelsen bygger på en rundspørge blandt over 800 danske virksomheder.

En luksuriøs julegave
I undersøgelsen fremgår det, at næsten halvdelen af virksomhederne vil give deres ansatte brugskunst i julegave i år. Pia Marie Schougaard fra Kaare Design mener, der er en helt speciel grund til, at det netop er brugskunst, der igen i år vil hitte.

”Virksomheder går rigtig meget op i signalværdi og i, at det, de giver, er noget brugbart, de ansatte får glæde af, og det er brugskunst,” forklarer hun.

En anden god grund til, at brugskunst er så populært er ifølge Pia Marie Schougaard, at brugskunst ofte er noget, de ansatte ikke selv går ud og bruger penge på, fordi de synes, det er dyrt.

”Det er primært luksusvarer, der er blevet solgt de sidste par år. Folk vil have noget, de ønsker sig, men som de ikke har råd til at gå ud og købe selv,” siger hun.

En tak til medarbejderne
Ifølge undersøgelsen giver 83 procent af de adspurgte virksomheder julegaver til deres ansatte. Dette på trods af krisen og fyringer.

”Vi oplever, at der generelt bliver brugt penge på at passe medarbejderne og sige tak for en god indsat, selvom der er fyringer,”siger Pia Marie Schougaard

Udover brugskunst bliver der også givet kurve med delikatesser som chokolade og vin. Men brugskunst bliver den store vinder i firmajulegave-ræset.

One Response to "Peberkværn og plaider hitter som årets firmajulegave"

  1. Anonymous   2. november 2012 at 09:27

    God artikel!
    Lækre designer ting til hjemmet kan typisk også fås for -20% hos firmagavegrossister ifht. butikspriser.
    Så firmaer kan faktisk give en god gave til medarbejdere for de max 560 + moms som man må give for. Se eksempler på priser på http://www.wpro.dk