38 ord i minuttet: Vi skriver hurtigere end nogensinde før

Hvis vi bruger begge tommelfingre, når vi skriver på telefonen, så kan vi skrive lige så hurtigt som på computeren. Kilde: Stephanie Munk

De mange timer på telefonen betaler sig nu – vi er nemlig blevet næsten lige så hurtige til at skrive på vores telefoner som vores computer.

Forskere fra Aalto University i Finland og Cambridge University i England har undersøgt vores tastevaner. I studiet har mere end 37000 personer med 160 forskellige nationaliteter deltaget. De deltagende har gennemgået en hastigheds- og præcisionstest.

De deltagende tastede i gennemsnit kun 25% langsommere på telefonen end på et almindeligt Qwery computertastatur. På et almindeligt computertastatur taster de deltagende i gennemsnit 52 ord i minuttet.

Dobbelt-tommelteknikken

Hemmeligheden bag den hurtige tastning på telefonen er at skrive med begge tommelfingrene. De deltagende i studiet, der benyttede dobbelt-tommelteknikken, skrev gennemsnitlig 38 ord i minuttet. Hvorimod de deltagere, der kun skrev med en finger, skrev kun gennemsnitligt 29 ord i minuttet.

En af de deltagende overgik dog alle fartgrænser, og tastede 85 ord i minuttet. Hvilket er langt over gennemsnittet på computertastaturet, som er på 52 ord i minuttet.

Læs også: Ingen mobil i bil: En løftet pegefinger har vist sig effektiv

Det er nok ikke nogen overraskelse, at studiet viser, at teenagerne er hurtigere på tasterne end de ældre. Studiet viser nemlig at de deltagende i 40års alderen i gennemsnit tastede 29 ord i minuttet, og 50års alderen tastede 26 ord i minuttet. Teenagerne derimod tastede i gennemsnit 40 ord i minuttet.

Ekspert: På telefonen skal der svares med det samme

En forklaring på den øgede tastehastighed skyldes vores stigende tidsforbrug på telefonen. Det øgede tidsforbrug på telefonen skyldes telefonens tilgængelighed, mener Søren Hebsgaard, der er teknologiekspert og holder foredrag på skoler og gymnasier om digital dannelse og smartphonekultur.

– Vi har altid telefonen ved hånden, derfor er den blevet vores primære kommunikationsplatform. Den vibrerer i lommen og påminder os om, hver gang vi modtager en besked, siger han og tilføjer:

– Især unge mennesker svarer meget hurtigt og forventer svar meget hurtigt, hvis de får en besked. Derfor bliver de også lynhurtige til at svare, siger han.

Sofia Charlotte Kelly er 24 år, og studerer sundhed og informatik på Københavns Universitet. Hun skriver konstant med andre via sin telefon. Hendes høje mobilforbrug er årsagen til, at hun er blevet hurtig på tasterne. Hun oplever også at der er en forventning om, at man svarer hurtigt.

– Jeg oplever, at der er en forventning til, at man svarer hurtigt, netop fordi at man har altid har telefonen lige ved hånden. Men man moderere sine forventninger, alt efter hvem man skriver med, og hvor godt man kender dem, siger hun.

Telefonteknik hjælper tasteriet på vej

Det øgede tidsforbrug på vores telefoner, er ikke den eneste årsag til, at vi er blevet hurtigere på tasterne. Telefonfabrikanterne hjælper os også på vej med tekniske funktioner, såsom autokorrektion, hvis vi taster forkert og forslag af ord, hvor telefonen forudsiger ordet, vi er igang med at skrive.

Det viser det sig, at autokorrektion forbedrer tastehastigheden med ni ord i minuttet, hvorimod ordforslag faktisk sænker tastefarten med to ord i minuttet.

Søren Hebsgaard mener også, at ikke kun de tekniske funktioner gør, at vi skriver hurtigere, men at vi også selv finder på metoder, som gør, at vi kan skrive hurtigere.

– Man finder en masse måder at skrive på. Man finder emojis, som kan erstatte ord, eller springer nogle ord over, hvis de er unødvendige, for at kunne forstå beskeden, siger han.

Læs også: Ny App skal hjælpe studerende til at gemme mobilen væk i undervisningen

I undersøgelsen var cirka halvdelen amerikanere, og der var en overvægt af kvinder. De deltagende brugte i gennemsnit seks timer om dagen foran skærmen.

Sådan gjorde vi: Artiklen er baseret på en artikel om The Guardian, som beskriver selv studie. Efterfølgende har journalisten kontaktet de to medvirkende i artiklen, for at få et dansk blik på det.