Projekt med lys skal gøre demente sundere

Døgnrytmelyset på Plejecenteret Albertshøj. Foto: Kristina Aggergaard, Albertslund Kommune

Albertslund Kommune vil gøre en indsats for at komme søvnforstyrrelser hos ældre med demens til livs, og det vil man gøre med projektet Lightel på Plejecenteret Albertshøj i Albertslund. Lightel-projektet går ud på at måle virkningen af et energivenligt lyssystem, der kaldes døgnrytmelyset. Det bruges indenfor og følger Solens gang udenfor. Ifølge Linda Andresen er det meningen, at døgnrytmelyset skal gøre de ældre borgere med demens naturligt trætte om aftenen og naturligt vågne om morgenen:

– Om morgenen starter døgnrytmelyset med et blidt, hvidt lys, som gradvist bliver kraftigere i løbet af morgenen, og som måske kan hjælpe én med at tænke: ”Nu skal jeg op”, så man får sendt det her signal til kroppen kraftigere, at nu er det altså dag, og nu skal jeg op. Når det begynder at blive tidlig aften, bliver der også tusmørke indendørs, og det kan hjælpe med at sætte tempoet ned, gøre én naturligt træt og forberede én på at sove.

Søvnforstyrrelser værre for mennesker med demens

I takt med at man bliver ældre, forstyrres søvnrytmen mere og mere. Årsagen til det hænger ifølge Linda Andresen, stabschef på klinisk forskningscenter på Amager og Hvidovre Hospitaler, sammen med, at synet og kropsfunktionen bliver svækket med alderen:

– Vi bliver påvirkede af lyset, som skal igennem vores øjnes nethinde, og i takt med at vores syn bliver dårligere og dårligere, skal der noget mere til, før vi bliver påvirkede både af mørke og af lys, hvilket kan forstyrre døgnrytmen. Man får en forstyrret søvnrytme, fordi lyset ikke kan komme igennem øjnene på samme måde som før, og fordi ens krop har et faldende funktionsniveau, forklarer hun.

Ifølge Kristina Aggergaard, der er projektleder på Lightel i Albertslund Kommune, lider en større del af ældre med demens af søvnforstyrrelser i forhold til ældre mennesker, der ikke har demens. Døgnrytmeforstyrrelser gør sig altså især gældende for mennesker med demens, og årsagen hertil forklarer Linda Andresen:

– Vi har en hypotese om, at døgnrytmeforstyrrelserne, som regulerer søvnen, rammer demensramte hårdere, for når man ikke har demens, ved man jo stadig godt, hvornår man skal gå i seng om aftenen og stå op om morgenen. Det er sværere at have en med demens. Derfor kan betydningen af døgnrytmeforstyrrelserne være endnu sværere hos mennesker med demens.

– Det, der er unikt ved dette forskningsprojekt er, at vi kombinerer den kliniske forskning med antropologiske studier med interviews og observationer, hvor man går ind og ser, hvordan døgnrytmelyset føles for ældre med demens.
Projektleder i Albertslund Kommune, Kristina Aggergaard

Døgnrytmelyset kan forbedre den almene sundhed

Ifølge de seneste tal fra Alzheimerforeningen er der mellem 70-85.000 tilfælde af mennesker, der lever med en demenssygdom blandt den danske befolkning i år, og det tal vil hvert år stige med cirka 8000 nye tilfælde. Virkningen af døgnrytmelyset skal ifølge Kristina Aggergaard måles på både det sundhedsmæssige plan, med kliniske prøver af blandt andet blodet, og på hvordan det føles for borgerne med opfølgende interviews og observationer af beboernes velvære:

– Det, der er unikt ved dette forskningsprojekt er, at vi kombinerer den kliniske forskning med antropologiske studier med interviews og observationer, hvor man går ind og ser, hvordan døgnrytmelyset føles for ældre med demens.

Formålet med Lightel-projektet er altså at undersøge, hvorvidt døgnrytmelyset kan gøre en forskel for ældre mennesker med demens’ generelle sundhed.  Søvnforstyrrelser kan nemlig, ifølge Kristina Aggergaard, have en dårlig indvirkning på den almene sundhed:

– Der er undersøgelser, der viser, at søvnforstyrrelser kan gøre, at immunforsvarets funktion bliver nedsat, og at risikoen for depression øges, siger hun.

Derfor er det vigtigt at undersøge, om døgnrytmelyset kan gøre en forskel på de områder, understreger projektlederen. Resultaterne vil være klar i løbet af i år.

Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen udspringer af skribentens lyst til at undersøge, hvilke tiltag der gøres over for det stigende antal af demente. Alle kilder er interviewet over telefonen.

One Response to "Projekt med lys skal gøre demente sundere"