RADIO: Hyggesnak booster danskundervisning i Roskilde

Hver tirsdag klokken 11 mødes snakkeklubben på kulturcentret INSP! i Roskilde. Foto: Susanne Stilling Frederiksen.

Af Rasmus Normann de Boer & Line Schmidt Mouridsen

– I Snakkeklubben vil jeg gerne lære deltagerne at tale dansk i uformelle omgivelser. På den måde får de lært noget og brugt deres dansk på en måde, hvor de føler, at de fik meget ud af det.

Sådan lyder det fra Susanne Stilling Frederiksen. Hun er iværksætter og stifter af Be Local, som er en forening, der hjælper borgere lære deres lokalområde bedre at kende. Et af Be Locals frivillige initiativer er den ugentlige snakkeklub, som hver tirsdag formiddag samler internationale tilflyttere, der gerne vil blive bedre til at tale dansk.

Selvom Susanne Stilling Frederiksen gør en dyd ud af at skabe en afslappet atmosfære, er det stadigvæk vigtigt for hende, at deltagerne får noget fagligt med i bagagen.

– Jeg mener, at fejl er noget man lærer af. Hvis deltagerne siger noget forkert, så er det min opgave at forklare på en venlig måde, hvordan de korrekt skal udtrykke sig – både når det kommer til udtale og grammatik, siger hun.

Læs også: Med syriske Huda på sprogskole: Mine børn elsker Danmark

Susanne Stilling Frederiksen er stifter af foreningen Be Local og holder af at hjælpe internationale tilflyttere i Roskilde. Foto: Rasmus Normann de Boer

Det sociale motiverer læring

Snakkeklubben er for alle, der gerne vil blive bedre til dansk. Derfor har deltagerne også forskellige forudsætninger, når de mødes. Men det behøver ikke at være en dårlig ting, mener Marta Kirilova, der er sprogforsker på Københavns Universitet.

– Man ved fra forskningen, at hvis man samler sprogelever på lidt forskellige niveauer og med forskellige kompetencer, kan det give en god dynamik. Fordi man kan hjælpe hinanden med at komme frem til den rigtige betydning eller den korrekte grammatiske form, forklarer hun.

Selvom samtalen vægtes højt i snakkeklubben, indebærer initiativet også alt fra kagebagning til Århus-udflugter. Det sociale samvær spiller altså en stor rolle, når det kommer til motivation for læring, mener Susanne Stilling Frederiksen.

Marta Kirilova fortæller, at voksne generelt har brug for en systematisk tilgang til at lære sprog. Derfor kan de ikke komme udenom gentagne grammatik- og sprogøvelser. Dog påpeger sprogforskeren, at det sociale ved snakkeklubben kan gavne deltagerne.

– De ’breakthrough moments’, hvor man pludselig oplever, at man føler sig forstået. De kan motivere. Og det kan være, at man ikke oplever dem i klasseværelset, men at man kan opleve dem i sociale sammenhænge som snakkeklubben, fortæller hun.

Hvad gør dansk svært?

Når man beskriver udtalen ved danske ord, taler man ofte om længde, stød og tryk.

Længde
Størstedelen af alle danske vokaler forekommer i både en kort og en lang variant. Det eneste, der adskiller ordet kilde fra kile, er den korte eller lange variant af vokalen.

Stød
Stødet kan være svært både at beskrive, begribe og høre. Men de fleste danskere har ikke svært ved at udtale det. Stødet er den lydlige forskel på mor og mord.

Tryk
Trykket kan være med til at bestemme, hvad et ord betyder. Det kan have stor betydning, om du lægger trykket på den første eller sidste stavelse i et ord. Billigst betyder f.eks. ikke det samme som bilist.

Kilde: sproget.dk

Sprogundervisning er stadigvæk vigtigt

I Danmark findes der flere tilbud for tilflyttere, der gerne vil lære dansk. Et af disse er non-profit sprogcentret Clavis, der blandt andet tilbyder gratis danskundervisning til voksne udlændinge. For dem er undervisning stadig det vigtigste redskab, når det kommer til at lære et nyt sprog.

– Strategien er, at vi gerne vil omkring alle sprogdisciplinerne i danskundervisningen. Det vil sige, at de skal lære at lytte, læse, skrive og tale. På den måde kan man møde op og være sikker på, at man får noget ud af undervisningen. Man skal jo lære det hele, siger Mette Kloster Rødgaard Brandt, som er afdelingschef for Clavis i Roskilde.

Susanne Stilling Frederiksen anerkender, at hendes tilbud ikke kan stå alene, hvis deltagernes endelige ønske er at bestå den danske sprogeksamen. Alligevel oplever hun, at snakkeklubben bidrager med noget ekstra.

– Man får et nærmere forhold til hinanden, end hvis det var på en sprogskole. Vi bestemmer jo selv, hvad vi snakker om. Jeg siger også til dem, at hvis de har en udfordring med forståelse eller en tekst på dansk, så kan vi altid snakke om det, siger hun.

Sådan gjorde vi: Vi fandt snakkeklubben på Kultunaut.dk og opsøgte Susanne Stilling Frederiksen telefonisk. Dagen efter tog vi ud til INSP! i Roskilde, hvor snakkeklubben finder sted. Her mødte vi Terumi Mascarenhas og Alexandra Constantinesco, som begge var villige til at medvirke i radio-interview. Interviews med Marta Kirilova og Mette Kloster Rødgaard Brandt fandt sted telefonisk.

Leave a Reply

Your email address will not be published.