RADIO: Magi, urter og flyvende koste: Moderne hekse mødes på Facebook

 

Her ses et alter hjemme hos heksen Dittekarina. Hun har sat en figur af Moder Jord midt på alteret, fordi hun synes, kloden trænger til at være i fokus. Foto: Amanda Luna Holm.

Af Amanda Luna Holm, Freja Meiltoft Ovesen og Luna Uhrskov Jacobsen

Hekse er ikke noget du finder i en mørk skov. I dag kan du såmænd finde dem på Facebook i én af de mange grupper, der de seneste år har  samlet hekse fra hele landet.

I øjeblikket er der rigtig stor søgning mod de her fællesskaber, fortæller Electra Leone Gérard, der er heks og administrator for en af de lokale grupper på Sjælland.

– Der er en støt stigning i medlemstal. Da vi startede ud, regnede vi med max at blive 20, men vi er over 200 nu. Vi har manglet et sted, hvor vi kunne mødes. Kristne har en kirke, sportsinteresserede har stadion. Der findes ikke rigtig en forening, der faciliterer møder for hekse. Vi har ramt noget, flere hekse stod og manglede, siger hun. 

Hekse på internettet

  • Den største heksegruppe på Facebook har over 2.000 medlemmer.
  • Dittekarina administrerer gruppen Asdun, der har lidt over 200 medlemmer.
  • Hekse henter elementer i deres tro fra både spiritualisme, asatro og også fra etablerede religioner som kristendom.
  • Medlemmerne i heksegrupperne mødes blandt andet og deler erfaringer, sanker urter, holder workshops, udfører ritualer og fejrer højtider.
  • Den næste højtid i heksens kalender er vintersolhverv den 21. december.

Kilde: Dittekarina og Electra Leone Gérard

Der kan være en god forklaring på, at flere og flere søger mod de spirituelle heksegrupper. Vi mennesker har nemlig et medfødt behov for fællesskaber, fortæller Dorte Toudal Viftrup, der er ph.d. i religionspsykologi.

– Vi er dybt relationelt forankret som mennesker. Vi har brug for at være i verden i relation til andre i forhold til de ting, der styrer os, såsom mening, håb, glæde og engagement. Vi har brug for at forbinde os, siger hun.

Psykolog: Mennesker vil både være fælles og frie 
Heksen er meget mere end et kapitel i historien og en udklædning til fastelavn. Flere og flere grupper af moderne hekse finder sammen for at være fælles om det spirituelle. De fejrer særlige højtider sammen og udfører ritualer med hinanden i mindre grupper. Og der er plads til mange forskellige måder at være heks på. De samles om alt fra at sanke spiselige planter og lave deres egne salver og urtelys til at dele erfaringer med magiske ritualer og besværgelser.

Læs også: Sprogforsker: »Når vi kalder MeToo en heksejagt, gør vi ’skurkene’ til ofre«

Som mennesker har vi altid haft et iboende behov for at skabe en mening med verden, fortæller Dorte Toudal Viftrup. Men samtidig har folk også i dag behov for at kunne træffe frie valg og forme sin egen identitet.

– Individualismen påvirker os i høj grad. Det kan godt være, vi gerne vil have fællesskaber, men vi vil også have det frie valg. Vi vil ikke påtvinges en mening, der ikke er vores egen, forklarer hun.

Dittekarina har altid vidst, at hun var heks. Siden hun var helt lille, har hun været draget mod det spirituelle. Her ses Dittekarina på en strand. Foto: Anne Mette Nielsen.

Dittekarina er heks, og har startet det spirituelle fællesskab Asdun. Hun udøver hverdagsmagi for sig selv. Hør her, hvordan hun er heks, og hvad det betyder for hende.

Hekse skal ikke tro på noget bestemt 
Muligheden for at skabe sin egen individuelle tro og måde at være heks på er også noget, Electra Leone Gérard kan genkende i det fællesskab, hun finder med andre hekse på Facebook.

– Der kommer mange nye hekse til i en ung alder, som er vokset op med, at de kan stykke deres egen tro sammen. Det vigtigste er ikke, at det har en objektiv sandhed, men at det giver mening for dem selv. Vi prøver at favne så mange som muligt. Vi har ikke nogen krav om, hvad man skal tro på, siger hun.

Dittekarina har flere redskaber som heks. Her ses en hylde på hendes alter i dagligstuen. Foto: Amanda Luna Holm.

Udover friheden til at forme sin egen tro, er heksefællesskaberne også et opgør med hverdagens daglige pres og forventninger.

– Det er meget oppe i tiden at vende tilbage til naturen og til noget mere autentisk. Det er en modreaktion på det stressede samfund, vi har, hvor der stilles så mange krav, fortæller Electra Leone Gérard.

 

Sådan gjorde vi: Idéen opstod som en forlængelse af artiklerne, en af journalisterne har skrevet. Vi har talt med Electra Leone Gérard og Dorte Toudal Viftrup på telefon. Dittekarina er blevet interviewet til radioindslaget i sin stue. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.