Radio: Mange grønlandske unge dropper studiet i Danmark på grund af kulturforskelle

Det er ikke alle grønlandske studerende der falder fra.
Foto: Christian Jeppesen

For at få en vidergående uddannelse flytter en del grønlandske unge idag til Danmark for at studere

Det er desværre ikke alle elever, der fortsætter på studiet efter det første år. Faktisk er det hver 4. grønlandske studerende der stopper studiet efter det 1. år på en videregående uddannelse. Det viser en undersøgelse foretaget af undervisnings- og forskningsministeriet.

Undersøgelse viser, at der er en frafaldsprocent på 27 procent for grønlandske studerende på en vidergående uddannelse i Danmark, sammenlignet med 16 procent for danske studerende.

Artiklen fortsætter efter indslaget


Det er forkert at kritisere de grønlandske unge

Ifølge tidligere underviser på det grønlandske universitet, Ilisimatusarfik, og lektor emeritus for Statskundskab på Københavns Universitet, Merete Watt Boolsen, bunder dette frafald i flere faktorer og en anderledes kultur.

Der er mange grønlandske unge der har problemer, fordi de ikke kan snakke særlig godt dansk
Merete Watt Boolsen,tidligere underviser på det grønlandske universitet, Ilisimatusarfik, og lektor emeritus for Statskundskab på Københavns Universitet

– De kommer fra en anderledes kultur, når de så kommer til København, så er det oftest noget andet de møder, end hvad de er vant til. Det kan være problemer med ikke at kunne vænne sig til danske studieforhold, det kan være besvær med at arbejde i grupper, eller hvordan man kontakter hinanden siger Merete Watt Boolsen

  • I år 2019 er der bosat 16.472 personer i Danmark, som er født i Grønland
  • Ifølge de seneste tal, var der i år 2017 var der 1278 aktive studerende på videregående uddannelser. Heraf var 828 studerende aktive i Grønland, mens 450 studerende var aktive i udlandet.
  • Ifølge de senste tal, var antallet af gennemførte videregående uddannelser faldet med 8 pct. fra 2016 til 2017.
  • I alt blev der gennemført 244 uddannelser. Heraf blev 46 pct. gennemført uden for Grønland

Kilde: Grønlands Statistik

Sproget er også et punkt, der har betydning for, hvordan grønlandske studerende klarer sig. Merete Watt Boolsen forklarer, hvordan sproget kan være en barriere for grønlandske unge, hvis de ikke kan snakke det danske sprog i en akademisk sammenhæng.

– Der er mange grønlandske unge der har problemer, fordi de ikke snakker dansk særlig godt. I Danmark skal man kunne dansk for at gå på universitetet. Der er en klar forskel på, at kunne klare sig i en hverdagssamtale kontra man deltager i en akademisk diskussion begrunder Merete Watt Boolsen.

De grønlandske unges opvækst igennem det grønlandske skolesystem, kan også have en betydning for, hvordan de klarer sig på en dansk uddannelsesinstitution, uddyber Merete Watt Boolsen.

– Jeg føler, det er forkert at kritisere de unge mennesker i Grønland. De er ikke ansvarlige for det, da de nærmest er blevet et produkt af deres omgivelser, og jeg synes jeg at man skal hjælpe de unge. Det er unge mennesker, der er blevet smidt ind i et system, der ikke fungerer særlig godt siger Merete Watt Boolsen.

Det er ikke alle grønlandske studerende der falder fra

Der er selvfølgelig også grønlandske studerende der klarer sig fint på en videregående uddannelse i Danmark. Grønlandske Malu Rosing er netop en af de unge grønlændere, der klarer sig godt efter at være flyttet til Danmark hvor hun fortsat læser humanistisk bachelor på Roskilde Universitet.

Læs også: Flest mænd dropper ud af uddannelsen

Hun er dog bevidst om, at der er et forholdsvist stort antal af grønlandske studerende der stopper deres studie før tid.

– Det er noget man, godt er klar over som grønlandsk studerende. Der er en tendens til at falde fra. Det er rigtig ærgerligt, når det er et godt udgangspunkt at tage til Danmark for at uddanne sig siger Malu Rosing.

Malu Rosing kan også selv mærke den kulturforskel, der er blandt danske og grønlandske studerende

– Der er forskel på Grønland og Danmark generelt. Jeg skal ikke kunne se, hvorfor der ikke skulle være en forskel i forhold til uddannelse. Det er nok mere personlighedsmæssigt, at danskere kan være anderledes i forhold til grønlandske studerende. Jeg har også selv kunne mærke, at man nok er lidt mere genert i forhold til de danske studerende. Der er også en anden form for indforståethed blandt de danske studerende, som man nødvendigvis ikke er med på, fordi man har en anden kulturel baggrund siger Malu Rosing.

Malu Rosing, nummer 2 til venstre, som nyudklækket student tilbage i 2016
Foto: Iluuna Heilmann

Merete Watt Boolsens pointe om, at sproget kan være en medvirkende faktor til at grønlandske studerende stopper deres uddannelse, er heldigvis ikke noget der påvirker Malu Rosing.

– For det første har jeg været så heldig, at have det danske sprog på rygraden. Det hjælper selvfølgelig rigtig meget, at det er et sprog jeg taler hjemmefra, men også at jeg har rigtig meget familie her i Danmark, som jeg kan læne mig op af siger Malu Rosing.

Vi har forsøgt at få en kommentar fra undervisnings- og forskningsministeriet om undersøgelsen, men de er ikke vendt tilbage.

Læs også: Finanskrisen sender nyuddannede til Grønland

Sådan gjorde vi: Jeg studsede over nogle tal fra udannelses- og forskningsministeriet. Ud fra disse tal ville jeg gerne undersøge, hvorfor der falder så mange grønlandske studerende fra på uddannelse i Danmark efter det første år. Jeg fandt, efter længere tids søgen, en lektor der har forsket i grønlandske unge. Samtidig fandt jeg en grønlandsk studerende bosat i Danmark, som jeg kunne interviewe til et radioindslag omkring, hvorvidt hun oplever kulturforskelle. Jeg skrev og ringede også til udannelses- og forskningsministeriet angående tallet om frafald, men fik intet svar