Radio: Pernille Køng blev udredt efter 40 hårde år

Pernille Køng blev diagnosticeret med ADHD i 2010. Det var derfor først i en alder af 40, at hun forstod, hvorfor hun var anderledes.
Foto: Signe Westermann Kühn

Af Lærke Bøgeholt Baltsen og Signe Westermann Kühn

Pernille Køng fik først ro i krop og sjæl, da hun fyldte 40. Det fik hun, da hun tog sin første pille mod ADHD.

– Det var den vildeste oplevelse. At tage den første pille var helt overdrevet. Forestil dig, at der altid står tanker i kø. Den ene tanke afløser den anden. Der er aldrig et tomrum. Nu var der kun én tanke ad gangen, siger Pernille Køng.

Nogle af de nederlag og kontroverser, jeg har haft, kunne have været undgået, fordi medicinen havde taget toppen af min ADHD
Pernille Køng, 48, diagnosticeret med ADHD

Hun er blot én af de kvinder, der får stillet en diagnose sent i voksenlivet. Den tendens bekræfter det nyeste studie fra Københavns Universitet om forskelle i diagnoser, der viser, at kvinder på tværs af sygdomme bliver diagnosticeret senere end mænd. Ved ADHD er der næsten seks års forskel mellem kønnene. Drengene er omkring 14 år, mens pigerne er omkring 20 år.

I indslaget her kan du lytte til Pernille Køng, der fortæller om sin oplevelse med at blive diagnosticeret med ADHD i en alder af 40 år. Artiklen fortsætter efter indslaget.

Skæv aldersfordeling ved diagnosticering af ADHD

En af forskerne bag studiet er David Westergaard, der er postdoc på Københavns Universitet. Han kender dog ikke til den præcis årsag bag den skæve aldersfordeling af mænd og kvinder, når de bliver diagnosticeret med ADHD.

– Studiet viser blandt andet, at kvinder bliver diagnosticeret med ADHD seks år senere end mænd. Den konkrete årsag til det kender jeg dog ikke. Jeg kan blot konstatere på baggrund af studiet, at der er en forskel, siger David Westergaard.

Psykolog og ansat i Center for ADHD Lene Straarup tror, at den sene diagnosticering særligt rammer kvinder, fordi flere piger og kvinder har en type ADHD, som flere kender som ADD:

– Den sene diagnosticering kan skyldes, at man hos piger typisk ser et mere skjult H. Det betyder, at de ikke nødvendigvis reagerer udadtil. Derimod har de en indre uro, som kan være svær at opspore. Det er også det, vi kender som den ’stille ADHD’, nemlig ADD, siger Lene Straarup.

Læs også: Overlæge om behandling af depression: “Danmark er et uland”

Hvad er ADHD?

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner. ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder.

Der findes tre typer ADHD:

  • ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet
  • ADHD med overvejende eller udelukkende forstyrrelse af opmærksomheden, dvs. ADD
  • ADHD, kombineret type, dvs. med forstyrrelser af såvel opmærksomheden som af aktiviteten og impulskontrollen

Kilde: ADHD-foreningen

Diagnosticeret som 40-årig

Pernille Køng blev i 2010 diagnosticeret med ADHD. Hun blev opmærksom på sin diagnose, efter at hun få år forinden var til udredning med sin søn, der har selv samme lidelse. Da Pernille Køng hørte om sin søns symptomer, kunne hun pludselig genkende sig selv og sine egne udfordringer i sønnens.

Hun tror på, at en tidligere diagnosticering kunne have gjort hendes tid i folkeskolen lettere samt hendes hverdag som voksen.

– I folkeskolen følte jeg mig altid forkert, og jeg er sikker på, at en tidligere diagnose kunne have hjulpet på mit lave selvværd. Det havde sikkert også gjort, at jeg kunne have fået mere hjælp til at strukturere min hverdag og forstå verden bedre i mine teenageår og starten på mit voksenliv, siger Pernille Køng.

Læs også: Simone fik først diagnosen ADHD som 21-årig

Lene Straarup fortæller, at der er en stigende udvikling i antallet af voksne, der får en diagnose.

– Vi ser flere, der som voksne bliver diagnosticeret med ADHD. Diagnosen er overvejende kendt som en børnediagnose og udviklingsforstyrrelse. Men i dag anerkender vi den mere som en diagnose, man ikke vokser fra, siger Lene Straarup.

Medicinen ændrede Pernille Køngs liv

Pernille Køng ser tilbage på sin skoletid og forstår først efter sin diagnose, hvorfor hun ikke var som de andre i klassen, og hvorfor hendes hverdag var så konfliktfyldt.

– Nogle af de nederlag og kontroverser, jeg har haft, kunne have været undgået, fordi medicinen havde taget toppen af min ADHD, siger Pernille Køng.

Men det er først efter sin diagnose, at hun har fået den nødvendige medicin, der kan holde styr på det tankemylder, som fylder i hovedet.

Sådan gjorde vi: Journalisternes idé til artiklen opstod på baggrund af studiet, som journalisterne fandt på Københavns Universitets hjemmeside. Journalisterne fik kontakt til erfaringskilden via et Facebook-opslag. Citaterne fra kilderne stammer fra hhv. interview, telefoninterview og en mailkorrespondence.