Rap om sikkerhedssko og afskårne fingre

Ulykker og afskårne fingre pakkes ind i slang og ordspil  Foto: MorgueFile.com
Ulykker og afskårne fingre pakkes ind i slang og ordspil
Foto: MorgueFile.com

Rapperdouen og komikerparret Pede B og Fantomet er i denne uge frontfigurerne i en kampagne om arbejdsmiljø, hvor de tager rundt på 11 erhvervsskoler i Danmark. De rapper om sikkerhedssko, arbejdsulykker og afskårne fingre. Anledningen er Den Europæiske Arbejdsmiljøuge, hvor Videncenter for Arbejdsmiljø sætter fokus på unge og nyansatte.

De præsenterer det groteske, så folk er ved at omkomme af grin
Lone Jacobsen, arbejdsmiljøkonsulent i LO

Skoler der får besøg i uge 43:

  • Bornholms Sundhed- og Sygeplejeskole
  • ZBC Vordingborg
  • CELF Nakskov
  • Lillebælt Univeristy College
  • EUC Lillebælt
  • Business College Syd
  • Silkeborg Tekniske Skole
  • Social- og Sundhedsskolen Herning
  • Erhvervsskolerne Aars
  • EUC Nord, Hjørring

Kilde: passerdupaa.dk

Der er en særlig grund til, at det de unge og nyansatte, der er i centrum. Gruppen af unge mellem 18-24 år er nemlig udsat for en tredjedel flere ulykker end andre på arbejdsmarkedet. Det viser tal fra en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2012.

Det skal der gøres noget ved, mener Videncenter for Arbejdsmiljø. Derfor sætter Arbejdstilsynet, fagbevægelsen, herunder LO og FTF og arbejdsgiverne fokus på at oplyse de unge på erhvervsskolerne.

Læs også: Sådan rapper man kommunalpolitik

Lige ind i hjertekulen

For at appellere til eleverne på erhvervsuddannelserne har arrangørerne for fjerde år i træk allieret sig med rapperne Pede B og Fantomet. Også stand-up’eren Mads Brynnum er med. Og de er ifølge arbejdsmiljøkonsulent i LO Lone Jacobsen en succes.

Det går virkelig lige ind i hjertekulen på dem
Lone Jacobsen, arbejdsmiljøkonsulent i LO

– Pede B, Fantomet og Mads Brynnum er kanongode til at få drejet ting rundt og få gjort det sådan lidt morsomt samtidig med, det er dybt alvorligt. De præsenterer det groteske, så folk er ved at omkomme af grin, fortæller hun.

Lone Jacobsen fortæller, at rapperne er gode til at involvere tilhørerne i salen. De lægger for eksempel op til konkurrence på ord, om det er bedst at være elektriker, VVS’er eller tømrer.

– Det, synes eleverne, er skægt, fordi det er deres fag. Det går virkelig lige ind i  på dem, siger hun.

Motivation og lydhørhed

I dag drager roadshowet mod EUC Lillebælt i Fredericia. Her sidder elever fra skolens grund- og hovedforløb parat i skolens kantine – klar til at grine ad arbejdsmiljøjokes leveret af Mads Brynnum og raptekster om arbejdsskader fra Pede B og Fantomet.

Læs også: Ekspert i arbejdsmiljø: Vi skal lovgive som i Norge og Sverige

Skolens uddannelseschef, Hugo Nielsen, er rigtig glad for, at der er fokus på det. Især fordi kampagnen er i øjenhøjde med de unge elever.

– Det er tilrettelagt på en måde, der appellerer til de unge. Dermed tror jeg også, der bliver mere motivation og lydhørhed over for det, der så ellers ligger i programmet af faglige oplæg om arbejdsmiljø, vurderer han.

Bag Den Europæiske Arbejdsmiljøuge står en række forskellige aktører, blandt andet LO, Dansk Industri og Arbejdsskadestyrelsen.