Regnbue-plejehjem venter på bøsser og lesbiske

 

Hver mandag afholder plejehjemmet Slottet en regnbuestund, som er arrangementer med fokus på seksualitet.
Foto: Anna Secher

Radioen plaprer fra vindueskarmen, og der er en svag lugt af cigaretrøg i luften. Stue 103 har udsigt udover den store gårdsplads foran plejehjemmet Slottet på Nørrebro. Herfra følger 77-årige Henning Pedersen med i det daglige liv på hjemmet. Han er især begejstret for de to hunde Signe og Hannibal, som dagligt bliver luftet på plænen nedenfor hans vindue.

Slottet på Nørrebro ligner til forveksling et almindeligt plejehjem med snore hængende fra loftet til automatiske døråbninger og stuenumre på beboernes værelsesdøre.

Men Slottet er ikke helt som andre plejehjem, og det er Henning Pedersen heller ikke. I 2014 blev det nemlig udpeget til at være et plejehjem med regnbueprofil. Personalet har været på kurser, som skal skabe større forståelse for og viden om især ældre LGBT’ere, som dækker over homo-, bi- eller transseksuelle. Plejehjemmet forsøger at skabe et miljø, hvor alle ældre uanset seksuel orientering kan føle sig hjemme.

Henning Pedersen er en af de beboere, plejehjemmet henvender sig til. Han synes, at regnbueprofilen virker, især fordi det åbner for samtale.

– Jeg synes det er en meget god ordning. Så kan man jo sige noget, og så kan andre tage det op til overvejelse. Hvis man ikke har lyst til at være med til arrangementerne, nå ja, så kan man jo lade være med det.

Regnbuen giver fællesskab
Laminerede regnbueflag er klistret fast på de tunge døre rundt omkring på Slottet. På flagene står tidspunktet for hjemmets Regnbuestund. Regnbuestunden er en time hver mandag, hvor beboerne kan mødes til forskellige kulturelle og sociale aktiviteter som foredrag eller filmklub – oftest med seksualitet som omdrejningspunkt.

Når regnbueflaget hænger rundt omkring på plejehjemmet, er det ikke kun for at pynte stedet. Der er en særlig grund til, at regnbuen er synlig på gangene og også indgår i plejehjemmets logo.

– Regnbueflaget har en stor betydning, fordi det signalerer, at “Her er noget for mig”. Når man ser flaget, så ved man, at der er noget, man kan identificere sig med. Derfor er regnbueflaget synligt her på hjemmet, siger forstanderen på Slottet, Henriette Højsteen.

Det er vigtigt for plejehjemmet, at beboerne kan føle sig trygge. Her skal de kunne finde et sammenhold, som de måske ellers har manglet i livet.

– Mange af de ældre er vokset op i en tid, hvor det har været skamfuldt af være LGBT’er. Nogen har valgt at være åbne, men der er også mange, som lukkede det inde. Der er få, som har familie eller kontakt med bekendte. Slottet kan derfor give et fællesskab og mulighed for at snakke om de ting, man har oplevet, uden at andre ser skævt til en, siger Vivi Jelstrup. Hun er talskvinde for seniorudvalget i LGBT Danmark (Landsforeningen for bøsser, lesbiske, bi- og transseksuelle).

Venter stadig på succes
Indtil videre er det tænkte fællesskab omkring homo- og transseksualitet på Slottet småt. Der er 111 pladser på plejehjemmet, men de ansatte har kun kendskab til tre LGBT-beboere. Det kan lyde som en dårlig statistik, men der er en forklaring på det lave antal.

– Der er meget få af beboerne, som er åbne om deres seksuelle orientering og kønsidentitet. Men det lave antal kan også skyldes, at de LGBT’ere der følger med og er friske nok, ikke har brug for en plejehjemsplads endnu. Det vil sikkert se anderledes ud om fem eller ti år, når de har brug for en plads, siger Vivi Jelstrup.

Ifølge Vivi Jelstrup er regnbueprofilen meget vigtig for ældre LGBT’ere. De ældre har brug for støtte og hjælp fra omgivelserne, hvis de skal forblive åbne omkring deres seksualitet.

– Vi ved, at mange LGBT’ere, der har været åbne om deres kønsidentitet og seksuelle orientering, går ind i skabet igen. Det skyldes først og fremmest, at de er i en sårbar situation. Når man skal på plejehjem, er man ofte temmelig ude af stand til at klare sig selv, så man har ikke kræfter til at tage de kampe, som det kan kræve, at få folk til at forstå ens situation. Det er sket flere andre steder, siger hun.

Selvom der ikke er særlig mange homo-, bi- eller transseksuelle på plejehjemmet endnu, så er Henning Pedersen sikker på, at det nok skal komme.

– Jeg synes ikke rigtig, det er kommet ordentligt i gang, men det er fint på vej, og det skal nok blive rigtig godt.