Regnbuefamilierne blomstrer

Anne-Sofie Hjertholm og Lisettes regnbuefamilie. Homoseksualitet er blevet en anerkendt og accepteret norm i Danmark. Blandt andet fordi nyere danske love tillader insemination hos lesbiske og homovielser i folkekirken. 

Foto: Anne-Sofie Hjertholm, Regnbuemor.dk

I takt med at gradvist flere rettigheder er tilfaldet det homoseksuelle miljø, er antallet af homoseksuelle par med børn steget. I 2017 er der ifølge Danmarks Statistik 1.303 ægtepar af samme køn og registrerede partnerskaber med børn i Danmark, hvilket er en stigning på 149% i forhold til 2007.

Fakta om kunstig befrugtning
Kunstig befrugtning dækker over begreberne in vitro-Fertilisering (IVF), på dansk også betegnet som reagensglas behandling, og insserminering. I 1997 vedtog folketinget den føste lov omkring lægelig behandling af kunstig befrugtning, men denne lov inkluderede ikke retten til lægelig behandling for enlige og lesbiske. En lovændring fra januar 2007 tillod enlige og lesbiske retten til lægelig kunstig befrugtning.

Hvad skal man vælge?
En af dem, der hører til denne statistik, er sygeplejerske Anne-Sophie Hjertholm, også kendt på nettet for sin blog Regnbuemor.dk. Anne-Sophie Hjertholm og hendes kone Lisette fik deres første barn sammen i 2007, men det var ikke uden overvejelser, siger hun.

– Vi overvejede længe de forskellige muligheder for at få et barn. Skulle man få et barn med et andet homopar eller en enlig og deles om det? Skulle vi vælge en åben doner, som kun var en mulighed uden for Danmark eller en anonym doner, som barnet aldrig ville kende? Vi endte med at vælge en anonym doner, da vi ikke ville dele vores barn med en far. Det skulle være vores ønskebarn.

Lovændring giver nye muligheder for lesbiske par
Rikke Andreassen, forsker i etnisk og kønsmæssig ligestilling ved Roskilde Universitet, peger på ændringen af loven om kunstig befrugtning i 2006 som en udslagsgivende faktor for stigningen af regnbuefamilier.

– Med lovændringen i 2006 gav man fattige enlige mødre, og lesbiske par, muligheden for enten at blive insemineret eller få reagensglasbehandling gennem de offentlige hospitaler. Førhen var dette kun en mulighed via private aktører, for de økonomisk privilegerede.

At kunne få børn med den person, jeg elsker og er gift med, er en velsignelse
Anne-Sophie Hjertholm, sygeplejerske og lesbisk mor.

I kølvandet på denne lovændring har Anne-Sophie Hjertholm muligheden for at starte på et inseminationsforløb på Odense Universitetshospital, et forløb der ikke var en mulighed inden 2007.

Idealet om kernefamilien
Den dag i dag er Anne-Sophie Hjertholms regnbuefamilie blevet udvidet med yderligere tre medlemmer. Anne-Sophie Hjertholm føler, at det har været en legitimering af hende som regnbuemor, at insemination er en mulighed:

– Min familie betyder alt for mig. Jeg har altid ønsket børn, og at kunne få børn med den person, jeg elsker og er gift med, er en velsignelse. Jeg er vokset op med idealet om kernefamilien med en mor, en far og børn. Af netop den grund overvejede jeg i et stykke tid, hvorvidt jeg ville have børn i et homoseksuelt forhold. Jeg kom dog frem til, at det vigtigste for et barn ikke nødvendigvis var at have en far, men var at have en familie, hvor barnet var ønsket og ville blive elsket.

Leave a Reply

Your email address will not be published.