Hvis den syriske præsident Bashar al-Assad må gå af, tyder meget på, at en ny regering ikke vil blive Ruslands allierede. Derfor kæmper Rusland for at holde Assad på magten i Syrien. Sådan lyder vurderingen fra Flemming Splidsboel Hansen, lektor i russisk politik ved Københavns Universitet.
Forhadt minoritet
Assad-familien er en del af den etniske minoritet alawitter, som er underlagt en meget stor skepsis blandt landets primære befolkning, der er sunnimuslimer, og blandt muslimer generelt.
Alawitterne har siddet på magten i årtier, men hvis Assad-familien bliver afsat, er chancerne meget små for, at der igen kommer alawitter på magten, og det vil med stor sandsynlighed blive en mere pro-vestlig regering, som vil tage over, forklarer Flemming Splidsboel Hansen.
Læs også: Militærekspert: Et angreb på Syrien er tæt på
Landets nuværende allierede tæller tidligere sovjetlande som Armenien og Kasakhstan, og i Mellemøsten gælder det kun Irak og Syrien.
– De har bestemt ikke noget tæt forhold, og de stoler ikke helt på hinanden. Så at betegne dem som allierede er faktisk at stramme det lidt, siger Flemming Splidsboel Hansen.
Hvis Assad-familien bliver afsat, er chancerne meget små for, at der igen kommer alawitter på magten, og det vil med stor sandsynlighed blive en mere pro-vestlig regering, som vil tage over.
Flemming Splidsboel Hansen, lektor i russisk politik
- FN’s Sikkerhedsråd består af fem faste medlemmer: Tyskland, Frankrig, Kina, Rusland og USA.
- Alle fem har vetoret i substantielle spørgsmål, men ikke i proceduremæssige
- Udover de fem faste medlemmer er der 10 midlertidige medlemmer
- Danmark har været midlertidigt medlem af FN’s Sikkerhedsråd indtil videre fire gange
Kilde: Den Store Danske – Gyldendals åbne encyclopædi
Krigsskibe er kun en trussel
Efter sidste uges kemiske angreb i nærheden af Damaskus er en gruppe lande – med USA i spidsen – meget tæt på at ville gå uden om FN om et angreb på Syrien, hvis ikke FN’s Sikkerhedsråd siger ja til en aktion.
Læs også: “Web-tv: Jeg så bomber og farlige tasker”
Indtil videre har Rusland flere gange nedlagt veto mod en FN-aktion, og torsdag sendte landet to krigsskibe af sted mod Middelhavet.
Flemming Splidsboel Hansen tror dog mest af alt, at skibene skal fungere som en trussel, der skal forhindre en vestlig koalition i at gå ind i Syrien.
En fortsat modstand vil gøre et ret køligt forhold mellem USA og Rusland om muligt endnu køligere.
Flemming Splidsboel Hansen, lektor i russisk politik
– Det er mest af alt symbolsk. De håber på at kunne afskrække en vestlig koalition fra at gå ind i Syrien, men de vil sandsynligvis ikke gå i mod USA, når det kommer til stykket, siger han.
Modstand mod angreb gør USA-relation koldere
Den massive russiske modstand mod et militært angreb på Syrien er ikke fremmende for forholdet mellem Rusland og USA, forklarer Flemming Splidsboel Hansen.
– En fortsat modstand vil gøre et ret køligt forhold mellem USA og Rusland om muligt endnu køligere. Vi vil blandt andet se, at de straffer hinanden, for eksempel som præsident Obama, der vælger at aflyse sin aftale med præsident Putin, siger han.
Ifølge FN har borgerkrigen i Syrien indtil nu kostet 100.000 mennesker livet, og fem millioner syrere er drevet på flugt. Konflikten begyndte i marts 2011 med fredelige demonstrationer mod præsident Assads styre og har nu udviklet sig til en blodig borgerkrig.