Sådan vil politikerne stoppe voldelige stalkere

Politikere vil sætte ind overfor stalking og negativ social kontrol af voldsramte kvinder gennem straf, undervisning og efterforskning. Foto: Pxhere

Mange kvinder bliver forfulgt både under og efter deres ophold på krisecentre, når de søger tilflugt fra deres voldsudøvere.

Det er efterhånden velkendt for landets politikere, men hvad der skal gøres ved problemet, er der langt fra enighed om.

Kathrine Olldag, Radikale Venstres menneskerettighedsordfører, mener, at det kræver politisk handling for at hjælpe kvinderne med at slippe ud af den negative sociale kontrol, som hun mener, man bør gøre strafbar.

– Det nytter ikke noget, at man bare hjælper kvinder med at komme ud af familier, hvor de bliver kontrolleret socialt, siger hun.

Læs også: Digitalisering gør det sværere for voldsofre at gemme sig: »De kigger sig over skulderen, også når der ikke er nogen efter dem« 

Halime Oguz (SF), udlændingeordfører for SF, fortæller at partiet mener, man skal give politiet flere ressourcer til at efterforske sager om æresrelaterede konflikter. Hun tilføjer, at de også har foreslået at gøre negativ kontrol strafbart. Desuden foreslår hun også at styrke krisecentrene, så de får flere ressourcer til at tage sig af sagerne med de her kvinder.

Rasmus Stoklund (S), udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet, siger, at man i Socialdemokratiet er klar over, at det ikke er en ny problemstilling, når kvinder på krisecentre oplever stalking. Han mener, der skal sættes ind mod problemet med lovgivning og politibeskyttelse.

Vi kommer til at stramme op på en række områder og skærpe lovgivningen, hvis man fx forsøger at fastholde nogen i et ægteskab mod deres vilje. Politiet og retssystemet skal beskytte kvinderne.
Rasmus Stoklund (S), udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet.

Læs også: Jubel over udsigt til næsten 100 nye pladser til voldsramte kvinder: »Hvis man bliver truet på livet, kan man ikke vente til på mandag«

Ligestillingsordfører for Socialdemokratiet, Lars Aslan Ramussen (S), mener, at det nok kun er toppen af isbjerget, der har set dagens lys, når det gælder problemerne med forfulgte kvinder på krisecentre. Han foreslår, at en løsning på problemet blandt andet kan være at gribe ind tidligt, så børn allerede i skolealderen lærer, at de kan søge hjælp, hvis de får brug for det.

– Jeg tror, det er vigtigt, at man for eksempel i skoler bruger meget mere tid på at fortælle om rettigheden til at gå til myndighederne, når man oplever noget dårligt, siger han.

Om stalking af kvinder på krisecentre

  • Dansk Statistik viser, at der i 2019 var i alt 2.164 kvinder, der opholdt sig på krisecentre forskellige steder i landet.
  • Mellem 2017 og 2019 steg antallet af kvinder på krisecentre med 500 kvinder på to år.
  • Karin Gaardsted, formand for Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK), fortæller i en artikel i Berlingske Tidende, at mange kvinder på krisecentre oplever at blive udsat for negativ social kontrol og forfølgelse både under og efter deres ophold på krisecentre.
  • Lisbeth Jessen, direktør for krisecenter Dannerhuset i København, fortæller at politiet laver sikkerhedsvurderinger af kvinder, når de skal opholde sig på et krisecenter, så man ved, hvilke trusler der retter sig mod hende.
  • Hvis man er i livsfare, fortæller Lisbeth Jessen at kvinderne ikke bliver boende på Dannerhuset i København. De bliver i stedet rykket til et sted, hvor ingen ved, de er der, og de bliver hjulpet med ikke at efterlade sig elektroniske spor, som voldsudøveren eller eventuelle hjælpere kan følge.
    Kilder: Berlingske Tidende, www.dst.dk, Lisbeth Jessen, direktør for Dannerhuset.

Dannerhuset: Stalking kan ikke løses med lovgivning alene

Indsatsen mod stalking kan ikke bare løses med et snuptag med for eksempel ændret lovgivning.

Det siger Lisbeth Jessen, der er direktør for Dannerhuset. Hun mener i stedet, at man skal forsøge at nå ud i de miljøer, hvor stalkingen foregår.

– Det er ikke et quickfix. Man skal give vejledning langt tidligere. Man skal også arbejde målrettet med at støtte op omkring, at der skal være ligeværd i den her type af miljøer i Danmark. Kvinderne skal kende deres rettigheder, siger Lisbeth Jessen.

Etniske kvinder mister netværket, når de bryder med volden
Lisbeth Jessen fortæller også, at både kvinder, der er etnisk danske, og kvinder med anden baggrund end dansk oplever stalking. Men reaktionen på bruddet med den negative kontrol og volden er forskellig.

– Når en kvinde med etnisk dansk baggrund bryder med volden, så samler netværket sig om hende og er glade for, at hun har forladt udøveren. Der sker det modsatte for kvinder med minoritetsbaggrund. I de fleste tilfælde mister de deres netværk. De bliver mere ensomme, fortæller Lisbeth Jessen.

Derfor mener hun, at der er mere brug for oplysning om kontrollen og volden hos både politiet og myndighederne i Danmark, så de ved, hvad de skal gøre, når de møder de kvinder, der er udsat for det. Myndighederne må nemlig ikke være berøringsangste, når de kommer i kontakt med de her problemer, fortæller hun.

Man er nødt til at komme ud i de forskellige miljøer og tale med både mænd og kvinder. Det her er jo ikke et kvindeproblem. Det er et samfundsproblem.
Lisbeth Jessen, direktør for krisecenter Dannerhuset.

Sådan gjorde vi: Jeg stødte på en artikel i Berlingske Tidende d. 2. november 2020, der handlede om kvinder, der blev forfulgt og overvåget på krisecentre. Jeg valgte at skrive nogle opfølgende artikler, hvor jeg specifikt spurgte Dannerhuset i København, hvordan de har oplevet det her problem, og jeg kontaktede en række politikere, for at få deres kommentarer. Interviewet med Rasmus Stoklund (S) er foretaget over mail. Resten af kilderne blev interviewet over telefonen.

Leave a Reply

Your email address will not be published.