Sejlads har kurs mod deleøkonomien

Fremover kan det blive billigere at leje både gennem privatpersoner
Fremover kan det blive billigere at leje både gennem privatpersoner
Foto: Pixabay.com

Det skal være lettere at udleje både som privatperson. Sådan lyder det fra regeringen i et nyt udspil, som dermed også skal gøre det billigere at leje en båd, da den professionelle bådudlejning nu får konkurrence fra private udlejere.

– Der er et stort uudnyttet potentiale for deleøkonomi inden for fritidssejlads, hvor blandt andet alt for komplicerede regler har gjort det svært for private fritidssejlere at udleje deres båd, når de ikke selv bruger den, siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.

Den deleøkonomiske fremgang, der hidtil har været meget omdiskuteret, er dermed nået til de danske både.

Læs også: Mærsk og Philips vil reducere CO2-udslip

Bekendtgørelsen fra regeringen, der er udarbejdet af Søfartsstyrelsen, sigter efter at gøre det nemmere for private udlejere af både at vide, hvad for krav der stilles, hvis man ønsker at udleje fritidssejladsbåde. Derudover skal skal der tones ned for de sikkerhedskrav, der stilles til udlejning af fritidsfartøjer. Konkret betyder det, at der bl.a. stilles samme sikkerhedskrav uanset om en båd anvendes til privat sejllads eller deles med andre.

Der er et stort uudnyttet potentiale for deleøkonomi inden for fritidssejlads
Erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen.

Selvom Steen Wintlev-Jensen, sejladschef i Dansk Sejlunion, ikke har læst bekendtgørelsen endnu, så mener han, at tanken bag er god.

– Tanken om, at man understøtter den her deleøkonomi, der er i samfundet, det synes jeg er en god tanke. Hvordan man har gjort og hvordan man gør det, det ved jeg ikke, siger Steen Wintlev-Jensen.

Konkurrence om havet
Deleøkonomien er for længst rykket ind på den danske dagsorden, men med bådene har der gældt andre regler. Her gælder det f.eks., at der ikke tvunget kørekort til de fleste fritidsfartøjer. Men med en lovændring kan konkurrencetilstandene blandt bådeudlejning blive mere markante.

– Hvis man står som udlejer af både i Danmark i dag, så må man opleve det som en konkurrence – og måske kan de endda snakke om konkurrenceforvridning. Ja, der vil blive mere konkurrence på området, siger Steen Wintlev-Jensen og uddyber:

Læs også: Blaffer på havet: Jeg er klar til at blive saltvandsboheme

– Vi vil jo gerne have at folk har adgang til at komme ud og sejle. Det kunne være, at man ikke har råd til at have en båd selv, men man kender nogen der gerne vil leje en båd ud. Dét, der for mig er spørgsmålet, er, hvordan man kan få behovet for at komme ud og sejle, uden at eje en båd, til at passe med nogle mennesker, som udlejer deres båd – uden at vi sætter sikkerheden over styr, siger han.