Selvkørende biler skal løse trængsel på vejene

Selvkørende biler kan i fremtiden afhjælpe kø på motorvejen.
Foto: tedkerwin, Flickr.

Tre korte dyt og ét langt aggressivt. En knyttet næve i bakspejlet. Dyyyyt!

Sådan begynder og slutter dagen for mange mennesker. De holder i kø hver eneste dag – og det skyldes i høj grad, at der bliver flere og flere biler på vejene. Antallet af personbiler er vokset fra 470.000 i 1962 til 2.391.000 i 2016. Det er en femdobling af personbiler på de danske veje.

Siden 2012 er antallet af biler steget med ni procent, og stigningen ser ud til at fortsætte. De mange biler vil skabe kapacitetsproblemer på vejene. En af de mest attraktive løsninger på problemet, er selvkørende biler.

– Selvkørende biler er en sjov størrelse, for det handler om, at der kommer mere og mere førestøtte ind i vores køretøjer, og på et tidspunkt begynder køretøjerne for eksempel på motorvejen at kunne køre selv. På et eller andet tidspunkt en gang i fremtiden vil det være alle steder under alle vilkår, at bilen kan køre selv, vurderer Andreas Egense.

Selvkørende biler som løsning
De selvkørende biler kan give en bedre udnyttelse af pladsen på motorvejen, fordi bilerne kan tale med hinanden. Ved at kommunikere med hinanden, kan de bremse fuldstændig samtidig. De bagerste bremser, hvis den første bremser, og det sker øjeblikkeligt. Det betyder, at man kan reducere afstanden mellem køretøjerne.

– Man rykker altså bilerne tættere sammen. I en verden, hvor bilerne selv holder afstanden og reagere øjeblikkeligt, kan man måske reducere afstanden fra to sekunder til et halvt sekund. På den måde skaber man mere kapacitet på vejene, siger Andreas Egense.

Der ligger også potentiale i, at de selvkørende biler tillader kortere vognbane. I dag er vognbanerne bygget med en bredde, som tillader, at man kan slingre indenfor banen, men hvis en selvkørende bil f.eks. kan holde vognbanen med en centimers præcision, så kan man reducere bredden af vejen og dermed få plads til en ekstra vejbane.

På et tidspunkt ude i fremtiden vil man nå en situation, hvor det ikke længere er tilladt at køre bil selv
Anders Egense, afdelingsleder i Vejdirektoratet

Selvom der kan gå mange år, før vi ser fuldstændig førerløse biler køre rundt på vejene, så er Andreas Egense ikke i tvivl om, at de førerløse biler på et tidspunkt bliver en fast del af vores hverdag.

– De selvkørende biler vil blive indfaset gradvist, og måske på et tidspunkt ude i fremtiden vil man nå en situation, hvor det ikke længere er tilladt at køre bil selv, fordi det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt.

Spredning af trafik og road-pricing
Trafikforsker og lektor ved Aalborg Universitet Harry Lahrmann ser ikke førerløse biler som en oplagt mulighed. Han foreslår i stedet andre muligheder – såsom at sprede trafikken.

– Her den anden dag læste jeg om nogle privatskoler, som er begyndt at møde kl. 9 i stedet for kl. 8, fordi forældrene var trætte af, at ungerne skulle op så tidligt om morgenen. Det var, fordi ungerne ikke gad stå op kl. 8, når det var mørkt om vinteren, men det kunne jo også bruges til at udvide kapaciteten på vejene bedre – at alle skoler ikke starter kl. 8 for eksempel, siger Harry Lahrmann.

Han foreslår også at løse pladsproblemerne med kørselsafgifter eller road-pricing, hvor bilejerne betaler for den faktisk kørte strækning. Det er en oplagt løsning, men politisk er det svært at slå igennem med, siger trafikforskeren.

En tredje løsning er at overtale pendlerne til at bruge offentlig transport. Men på trods af motorvejskøerne, kan det stadig ikke betale sig at køre med offentlig transport frem for at køre i bil.

– Hvis du står ude midt på Køge Bugt-motorvejen i myldretiden og spørger folk i køen “Hey, hvorfor sidder du her? Det er da dødtræls”, så siger de til dig “Jamen, alternativet er værre”. Det tager måske to en halv gang så lang tid at tage en rejse med kollektiv trafik i stedet for bil, vurderer Harry Lahrmann.

Læs også: Sådan gik det de ’selvkørende’ lastbiler

Fakta: Alternativer til at reducere pladsmangel på vejene
– Man kan overveje at bruge nødsporet på de tidspunkter af dagen, hvor trafikken er belastet.
– Man kan etablere reversible vognbaner. Det betyder, at autoværnet flyttes midt på dagen, så der bliver skabt fire spor om morgenen, når trafikken går i den ene retning og fire spor om eftermiddagen, når trafikken går i den anden.
– Samkørsels-ordninger hvor pendlere deler biler i stedet for at køre hver for sig.
– Man kan etablere HOV-baner, som man kender fra USA. Her dedikeres en bane til biler med flere personer. Det giver dog kun mening, hvis der er tilstrækkeligt mange biler med flere personer i. Hvis det ikke er tilfældet, reduceres kapaciteten.
Kilde: Andreas Egense, Vejdirektoratet

Trafikforskeren ser ikke de førerløse biler som en løsning lige nu.

– Der går rigtig lang tid, før du kan køre en bil uden at have kørekort. Det kommer til at vare mange år, før vi ser egentlige førerløse biler, som kan køre hvor som helst. Det eneste, der kan løse problemet, er, at den enkelte bil betaler sine miljø- og kapacitetsomkostninger det sted, den kører. Hvis den gør det, så er det fint. Så er det måden at regulere det på. Men det gør man ikke i dag. Når du først har betalt registreringsafgift og grøn ejer-afgift, så skal du ikke betale for vejkapacitet derefter, og så er det klart svært at styre, siger Harry Lahrmann.

Selv hvis de selvkørende biler bliver en realitet, så påpeger trafikforskeren de udfordringer, det kan medføre.

– Hvis vi så tager de rigtig lange briller på, så taler alle mennesker om de førerløse biler. Prøv at forestille dig situationen med førerløse biler. 40 pct. af befolkningen, som ikke kan køre bil i dag, fordi de er for unge, for gamle eller handicappede, får mulighed for at køre i bil, fordi de ikke skal have kørekort. Så efterspørgslen bliver pludselig meget større, siger Harry Lahrmann.