»Smut er for sjov. Det er derfor, vi tager det alvorligt«

– Sig mig engang, kan de ikke læse?

Kommentatorens tonefald får publikum til at fnise. En mand i kajak padler hurtigt under den lave bro under Torvegade, hvor omkring hundrede nysgerrige tilskuere er stimlet sammen. Vinden tager i de farvede net, som broen og kanalens sider er pyntet med. Blød musik spiller i baggrunden. Deltager nr. 002 slår et imponerende langt smut, og tilskuerne er med ham.

Det er derfor, jeg har sat stenene i masseproduktion. For at skabe tilgængelighed. Jeg vil gerne udbrede dét at slå smut. Og der er masser af potentiale. Forestil dig en palæstinenser slå smut med en israeler. Smut som konfliktløsning. Det kunne man også gøre.

Mads Vind Ludvigsen, arrangør af De Københavnske Smutmesterskaber 

En ung kvinde forsøger sig også og griner højlydt, da hun taber sin sten i vandet. Klokken er 16.40, og der ”slås smut uden for konkurrence”, som det hedder i programmet. De Københavnske Smutmesterskaber er i gang. Et stort, gult net er spændt ud i vandet. Det skal opsamle de bundfaldende sten. Himlen er tung og grå som en mættet svamp, klar til at blive vredet. Her er mange børnefamilier og små piger i sommerkjoler med tykke sweatre over. Unge og ældre par, folk der kommer alene. Her kan alle være med.

Et idealistisk projekt

At Mads Vind Ludvigsen brænder for smutsten, kan ingen være i tvivl om. Han har nu på tredje år arrangeret smutmesterskaber, og årets arrangement er så småt i gang. Tidligere på dagen har byens yngste entusiaster og nysgerrige haft mulighed for at forsøge sig i børnenes konkurrence. Nu står den på finpudsning af teknikker og præcision, ligesom der er mulighed for at teste årets sten, inden konkurrencens indledende runder begynder kl. 18.

Mads Vind Ludvigsen er en høj mand.

– Det er ham derovre, der ligner en viking, forklarer en kvinde, der viser sig at være hans faster. Mads Vind Ludvigsen har en lyseblå skjorte på, lyst hår og skæg, der går i et. Det ser på samme tid viltert og velplejet ud. Han tager en slurk af den kaffe, han et øjeblik forinden fik stukket i hånden i baren, før han kortvarigt finder ro på den lille cafestol.

– Jeg har ligget vandret i luften i tre måneder nu. Specielt de sidste tre uger har været vanvittige. Men vi har haft så meget opbakning. Se bare dykkerne, siger han.

– Og her kommer en af dommerne, fortsætter han og hilser på en glad, trimmet mand, der går forbi. Mads Vind Ludvigsen tager en tår kaffe til. Hans blik er venligt og opmærksomt, og skjuler næsten den træthed, som alligevel spores i det matte smil.

For Mads Vind Ludvigsen handler smut om at binde folk sammen.

– Det er derfor, jeg har sat stenene i masseproduktion. For at skabe tilgængelighed. Jeg vil gerne udbrede dét at slå smut. Og der er masser af potentiale. Forestil dig en palæstinenser slå smut med en israeler. Smut som konfliktløsning. Det kunne man også gøre, siger han. Han rører kort ved sin pande med tommel- og pegefinger.

– Se hvor mange der er kommet i dag. Alle kan slå smut.

Smutstenene produceres hvert år i et nyt materiale, og i år er de lavet af aluminium. Mads Vind Ludvigsen søger efter den perfekte smutsten. I afgangsprojektet på kunstskolen i Amsterdam tog han barndommens interesse for smutsten op og videreudviklede ideen.

– Jeg havde udvalgt 2-300 smutsten fra Als, som jeg havde tegnet med blyant i en bog. Projektet på eksamensdagen gik ud på at slå smut med alle de sten, jeg havde fundet, og notere hvordan de klarede sig – i forhold til hvordan jeg havde forestillet mig, at de ville klare sig. På den måde fik jeg et grundlag for at begynde at designe smutsten. Det blev det, der skulle kvalificere mig som designer.

Hygge i regnvejr

Mens det regner, holder kasterne pause og søger ly under den udspændte presenning. Imens udveksles tips og teknikker. En far fortæller stolt, at han da skal deltage i konkurrencen, »selvom jeg ikke når min datter til sokkeholderne.« Der er dobbelt så mange tilskuere nu, de står tæt og ser på. Nogle sidder på kanten og spiser mad, andre står og skutter sig i regntøjet.

– … Men hvor er flødebollerne? To mænd står og taler sammen.

Den ene har en fadøl i hånden og en stråhat på. Han hedder Christian Vind Ludvigsen og er far til Mads. Han griner højt af den anden mands spørgsmål og fortæller tydeligt stolt, at han har været i Roskilde og hentet 600 flødeboller. De er doneret til lejligheden. En kærkommen gentagelse fra året inden, bliver de to mænd enige om.

– Smut skal være en nationalsport. Ligesom fodbold. Hvorfor ikke? Tænk bare. Hvor meget gik folk ikke i ekstase for nyligt, da kvindelandsholdet spillede? Det kunne være fantastisk, hvis det at slå smut kunne opnå lidt af denne popularitet, siger Christian Vind Ludvigsen.

Varmelamperne er tændt, og folk skutter sig op ad hinanden på bænke og ved stole og borde. Stadig flere mennesker stimler sammen. Regnen er stoppet, men vinden blæser stædigt. Der bliver langet kaffe og fadøl over disken i baren. Det gule net er knækket, og Mads skal videre.

– Det kommer ikke an på alder og religion, alle kan være med. Smut er for sjov, og det er derfor, vi tager det alvorligt, siger han.

Mens Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev (V) byder velkommen, deler to drenge 600 flødeboller ud. Konkurrencen kan gå i gang.