Sneen kommer, men er Banedanmark klar?

Op til 10 cm sne falder i aften, ifølge DMI.
I aften og nat falder der ifølge DMI op til 10 centimeter sne.

Nogle forbinder sne med hyggelig stemning, smukke hvide snefnug, varm kakao eller juleaften.

Andre forbinder det med vintermørke, depressive mennesker eller slud, der gør skoene våde og kolde. Hos nogle betyder ordet sne, at rejserne med den offentlige transport kræver yderligere forberedelse.

– Jeg kan godt forestille mig, at jeg skal tage et tidligere tog i morgen, siger Victoria Gye Mølleskov, der til daglig er gymnasieelev på Niels Brock Gymnasium.

Læs også: Vinterdæk sikrer dig selv og dine medtrafikanter

At tage et tidligere tog er en mulighed, en anden daglig bruger af hovedstadens tog også kan se for sig. Sofie Amalie Stausholm frygter problemer med togtrafikken.

– Jeg synes ofte der er forsinkelser eller kø i togene omkring Nørreport, og det at der kommer sne kan kun gøre deres tog langsommere, siger Sofie Amalie Stausholm, der også går på Niels Brock Gymnasium.

DSB og Banedanmark er klar til sne

DSB og Banedanmark er løbende i kontakt med DMI for at kunne forberede sig bedst muligt. De mener, at de er klar til at bekæmpe kulde og sne.

– I samarbejde med togselskaberne, er vi godt forberedte på vinteren. Siden sommerferien har vi arbejdet på at få vinterberedskabet klar, og vi gør alt, hvad vi kan, for at få passagererne så godt frem som muligt. Men vejret kan blive så slemt, at det er nødvendigt at reducere i togdriften, og til de situationer har vi planer klar for, hvordan togene så vil køre, siger Søren-Peter Fiirgaard, Kommunikationskonsulent for Banedanmark.

Læs også: Vinterdepressiv? Lyset er vejen ud af mørket

Ifølge Anja Bodholdt fra DMI falder sneen først og fremmest over Lolland-Falster og rammer derefter Sjælland, hvor der i løbet af aften vil falde mest sne. Hun skønner at der vil falde mellem 5-10 cm sne i løbet af aftentimerne.

Banedanmark råder derudover de rejsende til at holde øje med Rejseplanen, hvor ændringer i trafikken opdateres hele tiden.

Interaktivt medie: Dagens temperaturer i Danmark

Leave a Reply

Your email address will not be published.