Stor uenighed om behandling af fostre

Der er uenighed om, hvad man skal gøre med fostre, som er aborterede inden tolvte uge. Nogle hospitaler begraver dem, mens andre bortskaffer dem som biologisk affald

Der er uenighed om, hvad man skal gøre med fostre, som er aborterede inden tolvte uge. Nogle hospitaler begraver dem, mens andre bortskaffer dem som biologisk affald

Etisk Råd har i en ny udtalelse anbefalet fælles retningslinjer for landets sygehuse og læger, bl.a. når det kommer til behandlingen af aborterede fostre, som er aborterede efter 12. uge.
Anbefalingen skaber debat, både blandt læger såvel som inden for Etisk Råd, om hvorvidt, retningslinjerne også skal gælde fostre, som er aborterede inden 12. uge.
6 af Etisk Råds 17 medlemmer mener, at fostre skal behandles ens, om de er aborterede før eller efter 12. uge, fordi menneskelivet starter ved undfangelsen. 

Hvad skal der ske med fostervævet?
Der foretages hvert år mere end 16.000 aborter i Danmark. Langt de fleste af disse finder sted inden 12. uge, som er abortgrænsen i Danmark. Hvis der skal foretages abort efter 9. uge, foregår det kirurgisk, hvor kvindens livmoderhule tømmes for fostervæv. Diskussionen drejer sig om, hvad der skal ske med dette fostervæv.

Det er nemlig, som lovgivningen er lige nu, de enkelte sygehuse, som bestemmer hvad, der skal ske med de aborterede fostre, samt hvor stor indflydelse forældrene har på beslutningen.

Læge: Det handler om respekt
På Herlev Hospital sondrer man overordnet set ikke mellem, om aborten er foretaget før- eller efter 12. uge i behandlingen af fostervæv. Selve indsamlingen og opbevaringen af fostervævet foregår ikke på helt samme måde, men i alle tilfælde finder en kremering sted og asken begraves.

Morten Lebech, overlæge på gynækologi-obstetrisk afdeling på Herlev hospital, understreger, at proceduren ikke er udtryk for noget religiøst, men at det handler om at behandle fostervævet med respekt.

»Det er et spørgsmål om, at det bliver behandlet rigtigt, og det vil sige, at det ikke bliver bortskaffet som affald. Det har været fosterliv, uanset om det er før eller efter tolvte uge,” siger Morten Lebech.

Forskel på praksis
Etisk Råds udtalelse henviser bl.a. til en rundringning, foretaget af Landsforeningen Spædbørnsdød i denne måned, som viste, at kun 4 af de 17 adspurgte sygehuse gennemfører såkaldt ”anonym nedgravning” for fostre aborteret før 12. uge. En anonym nedgravning er, når fostrene kremeres og efterfølgende begraves på kirkegårdenes børnefællesgrav.

Ifølge Etisk Råd bortskaffes fostervæv fra graviditeter ofte rutinemæssigt af sygehusene. Det vil sige, at fostrene indsamles i en gul spand eller sæk som ”klinisk risikoaffald” og brændes, hvilket også er praksis for bl.a. amputerede lemmer.

Rådet nævner ligeledes i sin udtalelse en undersøgelse fra Viborg Sygehus, som har vist, at et stort flertal af forældrene ønsker bortskaffelse før uge 16, men at tendensen varierer alt efter, hvor langt inde i graviditeten, man har været.

75 % ønskede således en anonym nedgravning fra 16.-24. uge, mens stort set alle forældre efter dette tidspunkt ønskede en såkaldt individuel begravelse, hvor forældrene får mulighed for en begravelseslignende nedgravning på den ønskede kirkegård.

Læs også
Sygehuse skal tilbyde begravelse af fostre
Mange unge får mere end én abort