Når studerende er i ulønnet praktik i landets virksomheder, får den studerende ikke løn for sit arbejde. Arbejdsgiverne må dog give en erkendtlighed til studerende i praktik. Det besluttede Folketinget før sommerferien. Beløbet lyder på op til 3.000 kr. om måneden ved siden af SU’en. Det er dog op til den enkelte arbejdsgiver, om man vil gøre brug af muligheden for at give praktikanten denne erkendtlighed.
SU og erkendtlighed i ulønnede forløb
For at du kan opnå en erkendtlighed og fortsat modtage SU ved siden af, når du er i ulønnet praktik eller projektorienteret forløb på en virksomhed, skal forløbet opfylde følgende krav:
- Du må ikke indgå som arbejdskraft under opholdet i virksomheden
- Du fastlægger selv – eventuelt i samarbejde med uddannelsesstedet – rammerne for opholdet
- Det er frivilligt for virksomheden, om den vil give dig en erkendtlighed
- Beløbet må ikke være højere end svarende til op til 3.000 kr. om måneden
Kilde: Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
Erfaring vigtigere end erkendtlighed
Den 1. juni 2017 trådte de nye regler om erkendtligheder i kraft. Alligevel var Andreas Larsen, der læser Kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus, i ulønnet praktik i efteråret 2017, selvom en lovændring ellers gjorde det muligt, at arbejdsgiveren kunne betale for hans indsats.
– Jeg kan godt huske, at vi snakkede kort om det. Men mit største mål med praktikken var at komme ud og prøve noget af, siger han.
Læs også: Nyt forslag: Universitetsstuderende kan få penge for praktik
Andreas Larsen søgte praktik hos tre forskellige steder. På trods af muligheden for erkendtlighed ændrede det ikke på, hvor han søgte en praktikplads.
– Det er helt klart muligheden for at komme ud og få noget hands-on-erfaring, der driver mig til at arbejde ulønnet, siger han
Til spørgsmålet om hvorvidt han igen er tilbøjelig til at se bort fra muligheden for erkendtlighed, svarer han.
– Jeg bekymrer mig faktisk ikke om, om vi får erkendtlighed. Jeg ved jo, at jeg får SU’en. Alt derudover betragter jeg blot som ekstra, siger Andreas Larsen.
En praktikaftale er løsningen – måske
Retter man blikket mod de journaliststuderende, der er i lønnet praktik, forholder det sig anderledes. Her kan man f.eks. se på journalistpraktik, hvor der er en praktikaftale med en kollektiv overenskomst og dermed en mindsteløn for journalistpraktikanterne, der pt. lyder på 16.621 kr. om måneden.
Men Andreas Larsen kan se både fordele og ulemper ved en sådan ordning for kommunikationsstuderende som ham.
– De journaliststuderende har selvfølgelig den fordel, at de er sikret en minimumsløn, men så bliver det også normen. Vi har jo fordelen af, at vi helt selv kan gå ud med det CV og de kompetencer, vi har, og forhandle løn, siger han og tilføjer.
– Og jeg kan enormt godt lide at blive vurderet ud fra mine kompetencer i stedet for ud fra en eller anden fastsat norm i en praktikaftale.
Tanken om en kollektiv overenskomst for praktikanter hilser han dog velkommen.
– Jeg tror, det ville være en god idé med en overenskomst, der sikrer en mindsteløn, så længe der lægges op til, at der stadig er mulighed for en reel lønforhandling. Det må ikke blive en sovepude.
– Og jeg kan enormt godt lide at blive vurderet ud fra mine kompetencer i stedet for ud fra en eller anden fastsat norm i en praktikaftale
Andreas Larsen, kommunikationsstuderende
»Et sindssygt stort problem«
Formanden for Danske Mediestuderende, Thilde Høybye, ser med alvor på de mange ulønnede praktikpladser.
– Det er jo en bred problematik inden for mange forskellige fag. Jeg tror, det er de færreste, der er klar over, hvor mange praktikanter, der lige nu arbejder gratis for at få hjulene til at køre rundt i vores samfund.
Hun fortæller, at de ikke har lavet nogen undersøgelse på, hvor omfangsrigt det er, men at det er noget, de allerede taler om i samarbejde med andre studenterorganisationer.
– For mine egne medlemmers vedkommende er det mit indtryk, at virksomhederne i medie- og kommunikationsbranchen rigtig gerne vil lønne deres praktikanter, for de vil rigtig gerne have praktikantens fulde opmærksomhed og engagement.
Selvom Danske Mediestuderendes formand Thilde Høybye synes, at lovændringen, der giver mulighed for erkendtlighed, er et skridt i den rigtige retning, mener hun ikke, at det er godt nok.
– Det er stadig op til den enkelte virksomhed, om praktikanten får erkendtlighed. Det, synes jeg, er et sindssygt stort problem.
Sådan gjorde vi: Artiklen udspringer af Folketingets beslutning, der gjorde det muligt for studerende at få erkendtlighed i ulønnet praktik. Begge kilder er kontaktet via telefon.