Succesfuld bølgeenergi afhænger af lokal støtte

For at få succes med bølgeenergi i Danmark, er samarbejde med lokalbefolkningen vigtigt, viser forskning.
For at få succes med bølgeenergi i Danmark, er samarbejde med lokalbefolkningen essentiel.

Wavestar, Seasnake, Penguin og Oyster, det er nogle af navnene på de maskiner, der har potentiale til at give store mængder miljørigtigt energi, fra bølgerne ved Danmarks mere end 7300 kilometer lange kystlinje.

Teknologien er klar til det store gennembrud, men som det sidst sås ved de store demonstrationer mod opførelsen af et vindmølletestcenter i Nordjylland i sommeren 2011, er det ikke nødvendigvis en fredelig proces, at etablere en grøn energiindustri i naturen.

Et nystartet projekt fra IT-Universitetet i København, fokuserer netop på hvordan man kan involvere lokalbefolkningen, og bruge dens ressourcer, i udviklingen af bølgeenergi i Danmark. Lektor på IT-universitetet Laura Watts, fortæller om projektet som hun er en del af:

– Vi ved at lokalbefolkningen har en særlig tilknytning til, og en unik viden om, de steder hvor man tester bølgekraft. Man bliver nød til at lytte til deres holdninger, og skabe kommunikation mellem de forskellige grupper indvolverede i de store projekter, for at de lykkedes.

Projektet startede i januar og skal løbe frem til 2015. Undersøgelserne foregår på de steder, hvor bølgenergi bliver testet i dag i Danmark, som for eksempel Testcenter for bølgekraft i Hanstholm.

Læs også: Månens kræfter kan dække stort energibehov

Nærstudier

Det er meget vigtigt at undersøge forholdet mellem teknologien og menneskene i lokalsamfundet, for at kunne skabe en succesfuld bølgeenergiindustri, fastslår Laura Watts. Når man laver et nyt bølgeenergiprojekt, som det i Hanstholm fra 2009, er man nemlig afhængig af lokalsamfundets støtte og enorme ekspertise.

Det nye forskningsprojekt ligger altså vægt på samspillet mellem teknik og samfundet. Men det er en lidt overraskende måde, de griber arbejdet med bølgeenergien an, nemlig med hjælp fra etnografisk metode, som Laura Watts forklarer:

– Vi skal bogstaveligt talt bo i lokalområdet i måneder for at prøve at få en dybere forståelse for hvordan teknologiske, sociale og miljømæssige faktorer er flettet sammen. Vi kigger for eksempel på, hvordan de beslutninger om bølgeenergi der bliver taget i København, påvirker de lokale beslutninger, og i sidste ende lokalbefolkningen.

Læs også: Ekspert: Mangel på fedtaffald kan bremse bioenergi

Rumskibet og lokalkulturen

Da Laura Watts lavede det første forskningsprojekt af et havenergitestcenter i Skotland, snakkede hun med så forskellige grupper, som marinebiologer, investeringsfonde fra Sillicon Valley, fiskere og lokale kunstnere. Den viden tager hun med sig til Danmark, for det er essentielt at forstå, at folk der er vokset op et sted, har et specielt forhold til naturen, og en unik viden, som gør deres stemme vigtigt at have med. Ellers kan det gå helt galt:

– Nogle gange har man ingeniørprojekter, som bare kommer ind et nyt sted, og lander som et stort rumskib. Man overser at folk har stærke følelser omkring stedet. Men hvis man ignorerer lokalbefolkningen, vil de vil ikke støtte op om projektet. Når man derimod kommer med en åbenhed, og en lyst til at forstå stedet og beboerne, for folk også lyst til at være med i projektet, fortæller forskeren.

Win-win-situation

Teknologien skal altid eksistere side om side med mennesker, og man skal forstå, at følelsen af ejerskab over den lokale teknologi er vigtig, siger Laura Watts fremhæver Samsø som et verdenskendt eksempel på et lokalsamfund, der har taget vindenergien til sig, og som gennem en fælles indsats, har opnået at blive mere end selvforsynende med grøn energi. Den slags motivation, vil forskningsprojektet gerne være med til at formidle.

-Vi skaber kommunikation mellem de forskellige grupper, for at hjælpe dem med at forstå hinanden. De folk som udvikler den ekstremt avancerede teknik bag bølgeenergien, er jo dybt passionerede omkring deres arbejde, og miljøet. Så de er selvfølgeligt interesserede i at blive godt taget imod af de lokale beboere.

Men bølgemaskinerne er ret tæt på land, så den del der er over vandet, kan ses fra stranden. Et af de spørgsmål, der optager folk, er derfor også, hvordan kommer havet til at se ud når det er fyldt med disse her maskiner? På den anden side kan det bringe nyt arbejde til udkantsområder, og kan være med til gøre dem selvforsynende.

– Folk siger, de her ting skal være på vores strand, hvad kan vi få tilbage? Så det er en meget vigtig diskussion, hvordan kan lokalsamfundet få gavn af bølgeenergien?, afslutter forsker Laura Watts.

 

One Response to "Succesfuld bølgeenergi afhænger af lokal støtte"

  1. Erik Friis-Madsen   11. april 2013 at 15:17

    “Det nye forskningsprojekt ligger…”
    Hvor ligger det? 🙂
    Det er iøvrigt ikke korrekt at “bølgemaskinerne er “ret tæt på land” I Danmark vil langt de fleste bølgekraftanlæg ligge meget langt fra land, hvis der skal kunne høstes en fornuftig mængde energi fra bølgerne.
    Der er iøvrigt ikke udsigt til at anlæg som “Seasnake, Penguin og Oyster” nogensinde vil blive placeret i Dansk farvand – de er ikke konstrueret til danske forhold.