Te er det nye kaffe

 Når den intellektuelle og moderigtige Københavner går på cafe, bestiller hun ikke længere en cafe latte, men en afrikansk rooibos te, og hun går ikke længere på kaffebar, men på te salon. Det er nemlig blevet trendy at drikke te i stedet for kaffe.

”Det er efterhånden blevet sådan, at særlig smarte Københavner vælger te salonen i stedet for kaffebaren”, fortæller madhistoriker Bi Skaarup.

 

Ifølge hende er te blevet langt mere populært inden for de seneste år. Den ene te-salon er skudt op efter den anden i København, og salget i butikkerne har også været stigende. Der er dermed kommet et øget fokus på, at te skal have en ordentlig kvalitet, og udvalget er også blevet større

 

 

Den kosmopolitiske tedrikker

 


Mette Marie Kjær, der ejer Sing Tehus i indre København, fornemmer også den stigende interesse for te. Ifølge hende får mange vækket deres interesse for te på rejser til andre lande.

 

”Det er meget den kosmopolitiske type der drikker te. Manges interesse er kommet, hvis de har rejst meget og derved stiftet bekendtskab med te kulturen i fx asien”, fortæller hun.

 

Ifølge Bi Skaarup er det en gammel akademisk tradition at drikke te i Danmark, men i dag er det et langt bredere publikum end tidligere der visser interesse for det. Dog ser hun en tendens til, at det mest er kvinder, der drikker te. Samme tendens ser Mette Marie Viscor, der er indehaver af Tante-te I Købehavn.

 


”Det er overvejende folk i 30erne der viser stor interesse for te, og vi har særligt mange kvindelige kunder”, fortæller hun.

 

Te fra alle verdenshjørner

 


Ifølge Bi Skaarup er den danske te kultur noget, vi har adopteret fra englænderne, for vi lægger langt mere vægt på det hyggelige ved at drikke te end de gør i fx asien. Men på trods af det, er det andet end bare den klassiske earl grey te der trækker i folk. Også mange andre mere eksotiske slags te, har fundet sin vej til det danske marked.

 

”Der er en tendens til, at den te vi drikker, skal være fra hele verden, og helst fra alle verdenshjørner”, mener Bi Skaarup.

 


Dog ser hun en ny tendens til, at folk er begyndt at gå på opdagelse i det mere nære.

 

”Folk er begyndt at prøve kræfter med ting, der er mere udprægede danske. Fx at lave te af kvæde og solbær fra vores egen baghave, og det tror jeg, er noget, vi vil se meget mere til i fremtiden”, fortæller hun.

 

Te har sin egen kultur

 

Hos Sing Tehus har de oplevet stigende interesse de fem år, de har ligget i København. Ifølge indehaver Mette Marie Kjær hænger den øgede interesse for te sammen med den voksende interesse for sundhed.  Men det er også en helt anden kultur der hænger sammen med at drikke te, og man er mere selektiv med sin te, end man er med sin kaffe

 


”Kaffekulturen er meget anderledes og mere bevidstløs. Man tager lige en hurtig kop kaffe. Det gør man ikke med te på samme måde”, fortæller hun.

 

Mette Marie Viscor påpeger også, at te har en helt anden kultur end kaffe. For hende går det også hånd i hånd med sundhed, men har derudover et stressnedsættende element. Te er nemlig noget man slappet af med på en helt anden måde end kaffe. Hun mener også, at folk er begyndt at gå op i te på en helt anden måde end tidligere.

 

”Folk sætter sig langt mere ind i te end tidligere, lidt ligesom det ses med kaffe. Har man gæster på besøg, vil man ikke bare servere en god kop te. Man vil også gerne kunne fortælle noget om hvad den er lavet af, og hvor den kommer fra”, siger hun.