Togpersonale: Krav om mundbind skaber konflikter

Det psykiske arbejdsmiljø i den offentlige trafik er udfordret af konflikter om mundbind. Her er det en medarbejder på Københavns Hovedbanegård. Foto: Freja Meiltoft Ovesen.

Antallet af konflikter i togene er steget efter kravet om at bære mundbind er trådt i kraft. 70% af togpersonalet oplever generelt et øget konfliktniveau, viser en undersøgelse blandt medlemmer af Dansk Jernbaneforbund. Samtidig har 84% oplevet konflikt med passagerer, der nægter at bære mundbind.

Undersøgelsen er fortaget blandt 350 af forbundets medlemmer, som alle har arbejde i togene. Forbundet har i alt ca. 5.000 medlemmer.

Siden 22. august har langt de fleste danskere båret mundbind i den offentlige transport. Det har de, efter regeringen indførte krav om mundbind for at inddæmme smitten med Covid-19. Nogle samfundsgrupper er dog undtaget de krav. Det er blandt andet personer med fysiske eller mentale udfordringer, der forhindrer dem i at bære mundbind eller visir.

Hvad viser undersøgelsen?

Dansk Jernbaneforbund har undersøgt de psykiske konsekvenser for arbejdsmiljøet af indførsel af krav om mundbind i den kollektive trafik. Undersøgelsen er foretaget blandt 350 tilfældige medlemmer af Dansk Jernbaneforbund i uge 40 i 2020, hvor mundbindskravet havde eksisteret i lidt over en måned. Deres medlemmer er alt fra togførere og konduktører til stationsbetjente.

  • 70% oplever, at kravet om mundbind har forøget konfliktniveauet.
  • 84% af togpersonalet har oplevet konflikt med passagerer, der ikke vil bære mundbind i toget.
  • 58% af togpersonalet har oplevet konflikt med andre passagerer, fordi en passager ikke ville bære
    mundbind.
  • 71% tror, at et officielt skilt, der fortæller, at man er undtaget fra mundbindskravet, vil kunne reducere antallet af konflikter.

Kilde: Dansk Jernbaneforbund

Dansk Jernbaneforening kritiserer Sundheds- og Ældreministeriet for at være uklare i deres formulering af kravet om mundbind. Det er med til at øge konfliktniveauet i togene, mener Simon Bauer, kommunikationschef i Dansk Jernbaneforbund:

– Bekendtgørelsen er meget tvetydig. På den en side siger den meget klart, at man skal bære mundbind. På den anden side siger den, at man uden dokumentation kan sige, at man har vejrtrækningsproblemer. Det er fint på et skrivebord i styrelsen, men i virkelighedens verden giver det nogle konflikter, vi gerne ville have været foruden. Dem kunne man have undværet ved at være mere præcis, siger han.

De fleste konflikter udspringer af politiske holdninger

Personalet i togene oplever især to typer konflikter. Den hyppigste er konflikter med passagerer, der nægter at bære mundbind af politiske årsager. Nogen har endda forberedt brandtaler og konspirationsteorier, som personalet skal forholde sig til.

– Der er desværre nogen, for hvem det er en politisk kamp. Personalet i togene bliver boksepuden for de slag, fortæller Simon Bauer.

DSB’s informationschef Tony Bispeskov bekræfter, at man flere gange om ugen må tilkalde politiet for at løse konflikter med personer, der nægter at bære mundbind i den offentlige transport.

– Det kan give konflikter, når folk ikke ønsker at bruge mundbind af årsager, der ikke er omfattet af bekendtgørelsen. Det er i de situationer, vi beder folk forlade toget. Hvis de ikke gør det, vil vi overveje, om politiet skal tilkaldes. De har myndighed til at fjerne folk og give en bøde. Det har vores personale ikke, fortæller han.

Passagerer opfører sig som ‘coronabetjente’

En anden type konflikt, personalet oplever i togene er, når passagererne begynder at irettesætte hinanden. Hvis en passager for eksempel fortæller, at de har vejrtrækningsproblemer, må personalet ikke betvivle det. De har heller ingen grund til at mistænke, at folk ikke taler sandt, fortæller Tony Bispeskov.

Hvem er undtaget kravet om mundbind?

  • Børn under 12 år
  • Personer med nedsat bevidsthedsniveau
  • Personer med fysiske eller mentale svækkelser
  • Personer der oplever vejrtrækningsbesvær

Kilde: Retsinformation

Alligevel oplever personalet, at nogle af de andre passagerer har svært ved at godtage de ellers anerkendelsesværdige undtagelser. Det sætter medarbejderne i en kompleks situation.

– DSB’s udgangspunkt er, at man skal lade tvivlen komme passageren til gode. Men andre passagerer nægter nogle gange at være i kupé med nogen uden mundbind. Så står medarbejderen i et dilemma, fortæller Simon Bauer.

Læs også: Ekspert: Skiftende corona-regler kan sætte ældres liv i fare

Sundheds- og Ældreministeriet har ikke ønsket at gå i dialog med Dansk Jernbaneforbund. Ministeriet oplyser, at størstedelen af danskerne retter sig efter kravet, og at det derfor ikke er nødvendigt at ændre i bekendtgørelsen. Det ville føre til en stigmatisering af de undtagede borgere, lyder det fra presse- og kommunikationsrådgiver Mette Thorn:

– Vi oplever generelt, at danskerne udviser samfundssind og retter sig efter kravet om mundbind. Der er ingen krav om lægeerklæring for at være omfattet af undtagelserne, da det vurderes at være stigmatiserende. Tvivlen kommer personen til gode, skriver hun i en mail til NetAvisen.

Sådan gjorde vi: Idéen til denne artikel opstod ved journalistens egen undren over, hvordan det er at være fritaget fra kravet om mundbind. Efter research fandt vi Dansk Jernbaneforbunds undersøgelse. Simon Bauer og Tony Bispeskov er interviewet på telefon, mens Mette Thorn har sendt sit citat via mail. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.