Foto: Katharina Hekkelman
Spændingerne mellem de tre største etniske grupper serbere, kroater og bosniakker er til stede overalt i Bosnien. Lige fra at landet ledes af tre forskellige præsidenter, til at skolebørn får undervisning ud fra tre forskellige historiebøger. Efter søndagens valg er der ikke noget, der tyder på, at det ændrer sig, siger lektor i Østeuropastudier ved Aarhus Universitet Christian Axboe Nielsen.
– Det er det syvende valg i Bosnien siden krigen, og vi har igen fået et resultat, som mest akkurat kan beskrives som mere af det samme, siger han.
Han beskriver situationen som ”et politisk dødvande”, hvor det politiske system hele tiden minder befolkningen om, at den er delt i tre, som ikke kan enes.
Befolkningsgrupperne i Bosnien-Hercegovina
- 44 % bosniakker (muslimer)
- 31 % serbere (ortokse kristne)
- 17 % kroater (katolske kristne)
- 8 % andre (fx jøder, romaer, ukrainere)
kilde: denstoredanske.dk
Tre præsidenter
Det politiske system er meget komplekst.
– Der er en stat, der hedder Bosnien-Hercegovina, og den stat har tre præsidenter, der er valgt fra hver af de tre største etniske grupper: en der repræsenterer kroaterne, en der repræsenterer serberne, og en der repræsenterer bosniakkerne, forklarer Christian Axboe Nielsen.
Grunden til, at der er en præsident for hver etniske gruppe, er, at systemet har rødder i den internationale Daytonaftale fra 1995. Aftalen var afslutningen på krigen i det tidligere Jugoslavien, og siden da har alt været set gennem en ”etnisk politisk prisme”, fortæller Christian Axboe Nielsen.
Ingen snyd eller manipulation
Katharina Hekkelman var i Sarajevo under valget som valgobservatør. Hun er uddannet cand.scient.soc. i historie og internationale udviklingsstudier fra Roskilde Universitet og var observatør for SILBA, der er en NGO, som arbejder for at understøtte nye demokratier primært i Central- og Østeuropa.
Hun fortæller, at valget forløb uden snyd, men at OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) og EU har fremhævet de inter-etniske spændinger som en hindring for troværdigheden af den politiske proces.
Hun var på en skole, hvor tre klasselokaler var indrettet som valgsted.
– Det ene valgsted var et religionslokale for de bosniakiske elever, der er muslimer. Der var kalligrafi på væggene og billeder af moskeer. Som observatør står man og tænker, om det så er et neutralt sted? Og hvis man nu er serbisk eller kroatisk bosnier og skal stemme det sted, hvordan ville man så have det?
Selvom du er dygtig, skal du være ekstraordinært heldig for at finde beskæftigelse uden at sælge din sjæl til et af de politiske partier
Christian Axboe Nielsen, lektor i Østeuropastudier ved Aarhus Universitet
Så selvom der ikke var snyd med stemmesedlerne, oplevede hun, hvordan tredelingen og spændingerne stadig også kunne være synlige under valget.
• 6. april 1992 anerkendes Bosnien-Hercegovina som selvstændig stat af EU
• 1992-1995 hærgede en voldsom borgerkrig i landet på grund af spændinger mellem de etniske grupperinger
• November 1995 Daytonaftalen skaber våbenhvile mellem parterne i krigen.
Med aftalen blev Bosnien-Hercegovina delt i to: den serbiske Republika Srpska og Den Bosniakisk-kroatiske Føderation
kilde: denstoredanske.dk
Daytonaftalens generation
Generationen af unge fra 1995, der i dag er cirka 19 år, er vokset op i en virkelighed, der enten er kroatisk, serbisk eller bosniakisk.
– Lige fra vuggestuen til de tager deres eksamen på universitetet og begynder at lede efter beskæftigelse, er det hele tegnet gennem det etniske politiske system, siger han.
Det kommer blandt andet til udtryk i, at børn i skolerne undervises ud fra tre forskellige lærebøger i historie, der giver tre forskellige billeder af virkeligheden.
– Hvis du som en dansk læser sætter de tre lærerbøger ved siden af hinanden og læser tre kapitler om samme periode, vil du som et kritisk reflekterende menneske undre dig. For det er nat og dag mellem de tre fortællinger, siger Christian Axboe Nielsen.
Partierne sidder på jobbene
Det tredelte partisystem fylder også, når de unge er færdiguddannede og skal søge arbejde. For arbejdsløsheden er høj, og partierne sidder både i det private og det offentlige på rigtigt mange stillinger.
– Selvom du er dygtig, skal du være ekstraordinært heldig for at finde beskæftigelse uden at sælge din sjæl til et af de politiske partier, siger Christian Axboe Nielsen.
Det, at de har haft et valg, er ikke det vigtigste. Det handler om, at de skal finde ud af, hvordan de tre modsatrettede grupperinger i landet kan arbejde sammen for at løse de konkrete problemer, landet står overfor
Katharina Hekkelman, valgobservatør for SILBA (Support Initiative for Liberty and Democracy)
Partierne fordeler arbejdspladserne til dem, der er loyale. Det gør, at systemet opretholdes, forklarer han.
Utilfredshed og politisk apati
Tidligere på året har der været optøjer og demonstrationer, der viser, at mange mennesker er utilfredse, vrede og trætte af det politiske system, fortæller Christian Axboe Nielsen.
– Det er kun lige knap halvdelen, der benyttede muligheden for at stemme, så det siger meget om den træthed og den vrede, der er i Bosnien. Det har dog endnu ikke givet anledning til, at politiske alternativer er kommet i spil, siger han.
Læs også: Observatør:Krim-afstemning er forhastet og ulovlig
Arbejde for en demokratisk proces
Valgobservationen, som Katharina Hekkelman var en del af, har også fokuseret på at tale med de involverede parter blandt andet EU-repræsentationen i Bosnien og at orientere sig om landets tilstand.
– Det, at de har haft et valg, er ikke det vigtigste. Det handler om, at de skal finde ud af, hvordan de tre modsatrettede grupperinger i landet kan arbejde sammen for at løse de konkrete problemer, landet står overfor, siger Katharina Hekkelman.
Derfor var SILBA til stede under valghandlingen for at se, hvad der foregår, og legitimere valget.