Trods udvikling: Manglende viden om hjemmearbejde

Selvom man kunne drømme om at arbejde hjemme, kan det have negative konsekvenser for både privatliv og arbejdsliv.
Foto: ishane, Flickr

I dag kender vi nogle af de negative og positive konsekvenser, som hjemmearbejde kan have for virksomheden eller den arbejdende person. Eksempelvis betyder hjemmearbejde, at virksomheden ikke behøver bruge udgifter til lokaler, og at den ansatte ikke behøver bruge tid på transport. Omvendt kan det gå ud over forholdet mellem privatliv og arbejdsliv, hvilket i sig selv kan have en lang række negative konsekvenser. Men hvilken effekt hjemmearbejde har på det færdige arbejde, det vides ikke.

– Jeg kender ikke til forskning på det område. Det er helt sikkert et vigtigt emne. Selvom man taler om, at hjemmearbejde ikke er så udtalt i Danmark endnu, så er det stigende, siger Kelvin Baadsgaard, der er seniorforsker fra CARMA, Center for Arbejdsmarkedsforskning, på Aalborg Universitet.

Så mange arbejder hjemme i dag

Det bliver mere populært at arbejde hjemme. I 2017 undersøgte Danmarks Statistik det danske arbejdsmarked over en periode på fire uger. Undersøgelsen viste, at 30 procent af alle danskere i beskæftigelse arbejdede hjemme mindst én gang i perioden. For de længere videregående uddannelser stiger tallet til 61 procent. Særligt i informations- og kommunikationsbranchen er hjemmearbejde udbredt med 60 procent. Lavest ligger henholdsvis bygge- og anlægsbranchen med 21 procent, og handel- og transportbranchen med 19 procent.

– Desto længere uddannelse du har, desto mindre følelsesbundet er du til dit arbejde, da langt det meste arbejde så foregår ved en computer. Derudover er hjemmearbejde ret ekstremt udbredt. Omfanget er meget større, end man tror det er, siger forsker Henrik Lambrecht Lund fra Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet.

Undersøgelsen kan læses her.

Ingen undersøgelse om kvaliteten af hjemmearbejde

Journalisten har i forbindelse med artiklen foretaget en rundspørge på nogle af landets universiteter og videnscentre, herunder Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet, Center for arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet, Copenhagen Business School (CBS), Det Nationale Forskningcenter for Arbejdsmiljø (NFA) og konsulentfirmaet Teamarbejdsliv. Selvom hjemmearbejde bliver mere hyppigt, har adspurgte forskere og eksperter ikke haft et svar på, om arbejde udført i hjemmet er mere eller mindre kvalificeret.

Det er svært at undersøge

Ifølge evalueringskonsulent Flemming Pedersen fra Teamarbejdsliv skal man skal have flere, der udfører det samme arbejde, før man kan sige om forskel på kvaliteten. Han henviser til, at hjemmearbejde historisk set har været nogle simple ting, som en hjemmesyerske der lavede tøj, hvor det har været nemmere at kontrollere kvaliteten. Nu forholder det sig anderledes.

–  I dag har vi tankearbejde, altså folk som arbejder akademisk og så videre. Det tror jeg, du får svært ved at kontrollere. Nogle vil sige, at du får ro og fred, og plads til dybe tanker. Andre ville sige, at det er i udvekslingen mellem kollegaerne, at idéerne bliver skabt. Jeg har svært ved at indramme, hvordan man skulle måle, om kvaliteten er mere eller mindre god, i forhold til det der foregår på virksomheden, siger Flemming Pedersen.

Der kan være fordele og ulemper i hjemmearbejde, som kan påvirke kvaliteten. Her ser Flemming Pedersen en særlig risiko, for dem som arbejder selvstændigt.

– Hvis du har et fuldt arbejdsliv derhjemme over mange år, så har du risiko for, at tabe dine kompetencer, og din evne til at kunne følge med og konkurrere. Du kan miste den udveksling, der ligger med andre mennesker. Men hvis du har udvekslingen i almindelighed, men bare lægger noget af dit arbejde derhjemme, så tror jeg, at det er svært at tale om kvalitetsforskelle, siger han.

Henrik Lund er heller ikke klar over, hvordan man skulle måle kvaliteten af hjemmearbejde. Ligesom Flemming Pedersen vil Henrik Lund også forsøge at give et kvalificeret bud.

– I hjemmet er man i højere grad nød til at have en delt opmærksomhed, som man ikke har på arbejdspladsen. Det kan være, hvis man skal passe nogen. Det må give et dårligere resultat, end hvis man ikke skal dele sin opmærksomhed. Det lyder logisk, at når man ikke har de samme muligheder for at koncentrere sig, så sker der flere fejl, siger Henrik Lund.

Sådan gjorde journalisten: Efter at have læst en artikel fra Danmarks Statistik forsøgte journalisten at finde svar på, hvordan det at arbejde hjemme påvirkede det endelige arbejdsprodukt. Det viste sig at være svære end som så. Derfor blev det til historien. Journalisten kontaktede en række af landets førende institutter indenfor arbejdsforskning. Mange af dem henviste til hinanden – men ingen af dem kendte svaret. Hvis en viden eksisterer på området, så kender de adspurgte forskerne heller ikke til den.

Leave a Reply

Your email address will not be published.