Der er mange EU-sikkerhedskrav forbundet med at drive en lufthavn, og sikkerhed koster mange penge. Så mange penge, at flere lufthavne i Danmark ikke tjener penge, fordi de bruger stadig større summer på sikkerhedsudstyr. Staten ser dog ikke ud til at komme lufthavnene til hjælp.
Læs også: Små lufthavne ruineres af flysikkerhed
Det fremgår af udkastet til den nye finanslov, hvor støttepuljen til de regionale lufthavne er på samme beløb, 3 millioner kroner, som i den forrige finanslov, og det er ikke nok, hvis man spørger lufthavnsdirektøren i Midtjyllands Lufthavn, Frans Bjørn-Thygesen.
– Puljen skulle gerne være højere og fortsætte i længere tid. Vi kunne alene bruge de tre millioner her i Midtjyllands Lufthavn, siger han.
Ingen planer om flere penge
I Radikale Venstre har de dog ingen planer om, at puljen skal forhøjes, trods underskud i de mindre lufthavne. Det siger transportordføreren i Radikale Venstre, Andreas Steenberg.
– Vi har ingen planer om at foreslå, der skal være flere penge i investeringspuljen, men vi har heller ikke noget imod, at puljen formentlig fortsætter i den kommende finanslov. Lufthavnene må bruge mere tid på at overbevise os, hvis det er noget, vi skal prioritere næste gang, siger Andreas Steenberg.
Hvis man derimod spørger Andreas Steenberg, hvordan man ellers kan minimere underskuddet i lufthavnene, så skal der ses på kravene, man stiller de mindre lufthavne.
– Man skulle måske overveje om, alle de her udgifter er nødvendige, når man snakker mindre lufthavne, der kun flyver indenrigs. Jeg kunne godt tænke mig, at man differentierede i sikkerhedskravene i forhold til hvilken slags lufthavn det er, siger Andreas Steenberg.
Det er dog ikke en god idé, mener Hans Christian Stigaard, der er konsulent i flysikkerhed og tidligere trafikchef i Københavns Lufthavn.
Læs også: Udkantslufthavne vil droppe København
– Det er jeg dybt uenig i. Om man udfører et terrorangreb ud af Midtjyllands lufthavn, eller om man gør det ud af Københavns lufthavn er fuldstændigt ligegyldigt. Jeg kan ikke se nogen rimelig grund til, at man skal slække på reglerne i en regional lufthavn i forhold til en stor lufthavn. Det er i mine øjne noget vrøvl, siger han.
Luk hvis ikke det kan løbe rundt
Hans Christian Stigaard er dog enig med Andreas Steenberg i, at lufthavnene ikke have højere tilskud fra staten. Faktisk mener han, at lufthavnene skal blive bedre til at drive forretning, fordi det ret beset er det, en lufthavn er.
– Lufthavnene er en ganske gemen forretning. Hvis ikke de kan få det til at løbe rundt så luk. Så ved jeg udmærket godt, at lufthavnene vil komme og sige, at det ikke gælder for jernbanetrafikken, fordi både DSB og Banedanmark er statsejede virksomheder. Og ja, det er også rigtigt, men jernbanerne er pålagt en lang række afgifter, som luftfart ikke er, siger Hans Christian Stigaard.
Især afgifterne luftfarten i Danmark ikke er pålagt og de mange lufthavne samlet på et sted gør, at Hans Christian Stigaard mener, at staten ikke burde give mere tilskud, end de gør.
– Luftfarten i Danmark er fritaget fra en række afgifter, som en række andre transportformer har. I den betragtning syntes jeg egentlig ikke, at det er statens opgave at drive de mange lufthavne i Jylland. Det kommer til at give underskud, når der er så mange lufthavne på et sted, og der er ingen af dem der vil give op. Ønsker ejerne alligevel at bevare de mange lufthavne, må de også selv dække underskuddet, siger han.
Sådan gjorde vi: Journalisten havde tidligere skrevet en artikel om regionale lufthavne og deres underskud. Derfra kom viden til historien, men vinklede den denne gang på det politiske opstillet overfor en ekspert.