Trusler på jobcentre stresser ansatte

Jacob Friberg og Emilie Grav

De ansatte på de danske jobcentre, der til hverdag servicerer ledige danskere, bliver ofte udsat for trusler. I sidste uge blev medarbejderne på jobcenteret i Helsingør overfaldet af en borger med en økse, mens en borger i Odense forsøgte at brænde jobcenteret ned.

Vold og trusler mod jobcentrenes ansatte er et stigende problem. Det viser personaleundersøgelser fra HK Kommunal. 

»Medarbejderne oplever, at borgerne i stigende grad er mere aggressive, og de oplever vold og trusler i højere grad end tidligere,« forklarer kommunikationschef i HK Kommunal, Lene Lundgaard.

Trusler får konsekvenser

En af de medarbejdere, der har oplevet de jobløse borgeres vrede, er Peter. Sidste år blev han truet af en borger, da han fratog borgeren kontanthjælpen. Da Peter to timer senere fik fri og forlod jobcenteret, havde den vrede borger ringet til sine venner, og sammen stod de nu klar til at omringe Peter. 

»Det føltes som om, jeg var i en knibtang. Ham foran og dem bagved. Så jeg havde udset mig en flugtvej, der gik hen over nogle buske, hvis det skulle være.« 

»Du skal ikke tage min kontanthjælp,« fortæller Peter, at borgeren råbte. Peter slap dog med skrækken og søgte i stedet tilflugt på jobcenteret, hvor han måtte vente på politiets assistance. 

Peter har i alt oplevet at blive truet af syv forskellige personer, men da han sidste år i telefonen blev truet på livet, blev det for meget. 

»Det fik store konsekvenser for mig, for jeg måtte stoppe mit arbejde, og jeg røg på dagpenge,« forklarer Peter. Men selvom det er otte måneder siden nu, oplever han stadig mén. 

»Jeg får skel i håret og psoriasislignende sår eller udslæt på albuerne, og så lider jeg af søvnløshed.«

Typisk reaktion på trusler

Peters reaktion er en typisk stressreaktion, forklarer Janne Skakon, der er erhvervspsykolog og lektor på Københavns Universitet. 

»Trusler på livet ryster de fleste, og nogle udvikler posstraumatisk stress, der blandt andet betyder, at fremtidige situationer, hvor der er ting, der minder om den oplevelse, man har haft, kan fremkalde en angstreaktion på ny. Hvis den udsatte ikke bliver behandlet, kan angsten få overtaget og vise sig i helt andre sammenhænge – det kan for eksempel være, når man står i køen nede i Netto,« siger Janne Skakon og understreger, at de mén, man kan få efter at være blevet truet, kan følge en resten af livet. 

Hos HK tager man truslerne mod de ansatte meget alvorligt. 

»Trusler er i virkeligheden meget værre end egentlig vold, fordi en trussel er et ikke-indfriet løfte. Altså, ”jeg ved hvor du bor”, ”jeg ved hvor dine børn går i skole” og så videre. Så kan man gå og være nervøs over det i lang tid,« forklarer Niels Jakobsen, der er arbejdsmiljøkonsulent i HK. Derfor gør HK og Kommunernes Landsforening nu en indsats for at forbedre sikkerheden på de danske jobcentre.

HK og kommunerne står sammen 

»Overfald og trusler på kommunale medarbejdere er helt uacceptabelt.« Det siger Katrine Nordbo Jakobsen, der er arbejdsmiljøkonsulent i Kommunernes Landsforening. Derfor er de nu gået sammen med HK om at lave en vejledning til de enkelte jobcentre. 

»Vi har en central aftale, der sikrer, at kommunerne udarbejder retningslinjer for indsatsen mod vold og trusler i samarbejde med medarbejderne. Vi er desuden i gang med en ny vejledning til kommunerne om forebyggelse af vold og trusler,« forklarer hun. 

Niels Jakobsen, der er formand for den arbejdsgruppe, der udarbejder vejledningen, uddyber: 

»Der skal laves en risikovurdering, og så skal man have en beredskabsplan. Den beredskabsplan skal være øvet og kendt af medarbejderne, de skal altså vide, hvad man gør, når det sker. Og så skal man bruge moderne teknologi, det vil sige alarmer, tv-overvågning og den slags ting,« forklarer Niels Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i HK.  

Peter er dog skeptisk over for denne nye vejledning til jobcentrene.

   

»Jeg tror ikke, det vil virke. Det er mistænkeliggørelse af de mennesker, der kommer på jobcentret, og det vil øge deres usikkerhed. Når man øger folks usikkerhed, og de i forvejen er presset på deres økonomi, så har de lettere ved at tilover, så det vil ikke hjælpe.«

Peter er et fiktivt navn, da kilden ønsker at være anonym. Peters rigtige navn er redaktionen bekendt.

(Foto: Fredericia Kommune)

Læs også: Mand amok med økse på jobcenter og Vred kontanthjælpsmodtager ville tænde ild til jobcenter