Det er blevet lidt mere trygt at bo i de udsatte boligområder, hvor kriminaliteten blandt unge især har været nedadgående over de senere år. Således viser ny rapport fra Rigspolitiet, at 72,4 pct. af borgerne i de udsatte boligområder føler sig trygge, hvilket er en fremgang i forhold til 2013, hvor andelen var 69,5 pct.
Læs også: Ekspert: Derfor slår ghetto-indsatsen fejl
Men set i forhold til kriminalitetsraten, som blandt unge især er markant nedadgående, så bonner det ikke ud på kasseapparatet i forhold til trygheden nu og her.
– I forhold til kriminalitet er der helt sikkert en positiv fremgang, men det er bare ikke sikkert, at den udvikling slår igennem i forhold til trygheden på den korte bane, for det er mere mudret at kortlægge, hvad der er årsag til utryghed, siger Lasse Kjeldsen, der er specialkonsulent hos Center for Boligsocial Udvikling.
Men der er ifølge Lasse Kjeldsen nogle ting, der giver et fingerpeg om, hvad det er, der gør borgerne utrygge.
– Mange af dem, der siger, at de har været udsat for f.eks. vold eller indbrud, er generelt mere utrygge, og den utryghed – eller frygt om man vil – spreder sig til personer, der færdes omkring disse udsatte mennesker, siger Lasse Kjeldsen.
– En anden ting, man kan se i de udsatte boligområder, er, at der er mange flere af de unge med anden etnisk baggrund – og i det hele taget unge fra de her områder, som kommer i gang med en uddannelse, hvilket har en stor betydning for at mindske ungdomskriminaliteten, lyder det fra Lasse Kjeldsen.
Tryghed begrænses af fordomme
Ud over frygten for at blive udsat for vold eller indbrud peger Lasse Kjeldsen særligt på to andre forhold, som skaber utryghed blandt beboere – om end disse forhold ikke er kriminelle.
– Der er rigtig mange i de her undersøgelser, som peger på unge i grupper, der hænger ud i boligområderne – om de så opfører sig truende eller ej. Mange af dem, der peger på dette, er samtidigt dem, der føler sig utrygge, fortæller Lasse Kjeldsen og fortsætter:
– Et andet punkt, som skiller sig ud i forhold til utryghed, er boligområder, hvor der bor mange indvandrere – og i særdeleshed efterkommere. Uanset om respondenten er dansker eller af anden etnisk baggrund, så er meldingen generelt, at det er mere utrygt i disse områder.
Tryghed og kriminalitet
Politiet modtog i år 2015 13.000 færre anmeldelser om kriminalitet end året før, hvilket svarer til en nedgang på 4 pct.
I tryghedsrapporten har politiet udvalgt 25 udsatte boligområder, hvoraf borgerne på Indre Nørrebro, København, er mest trygge, mens borgere i Bispehaven, Aarhus, er mest utrygge.
I Danmark er 89,1 pct. af borgerne trygge i deres nabolag.
Kilde: Rigspolitiet
Fordomme skal nedbrydes
Et af de steder, hvor der er fremgang i trygheden, er på Ydre Nørrebro i København, hvor det i år er 77,4 pct. af borgerne, der angiver, at de er trygge, mod 73,2 pct. sidste år. En af de borgere, der føler sig tryg, er Laila Svends Hansen, som bor i Mjølnerparken.
– Jeg tror, der er en generel enighed herude om, at der i dag er trygt, og at det er blevet bedre over de senere år, fortæller Laila Svends Hansen.
Der er en række fordomme om, at der er farligt i Mjølnerparken, men de fordomme er ikke berettigede, mener Laila Svends Hansen.
– Da jeg flyttede herud, spurgte folk, om jeg nu også turde det. Men overordnet har der meget sjældent været grund til utryghed, siger Laila Svends Hansen.
Det går bedre
I forhold til kriminalitet går det også bedre, hvor der sidste år var 13.000 færre anmeldelser om kriminalitet. Det er især hos de unge, at kriminalitetsraten falder, og det skyldes ifølge Lasse Kjeldsen blandt andet en række normændringer, hvor unge drikker mindre, hvor vold generelt er blevet langt mindre acceptabelt end tidligere, og så har kriminalpræventive indsatser en positiv effekt.
Men der er ikke blot kommet mindre kriminalitet. I de særligt udsatte boligområder er de unge i stigende grad også begyndt at studere.
– En anden ting, man kan se i de udsatte boligområder, er, at der er mange flere af de unge med anden etnisk baggrund – og i det hele taget unge fra de her områder, som kommer i gang med en uddannelse, hvilket har en stor betydning for at mindske ungdomskriminaliteten, lyder det fra Lasse Kjeldsen.