TV: 5.000 kroner for at nøgenbade sammen

Fællesbade på gangene for både piger og drenge, ‘dating in the dark’ (dating uden lys red.) og ovnfrie dage er bare nogle af de påfund, studerende på tre kollegier i Lyngby har foretaget i den seneste måned.

Målet har været at spare CO2-forbruget, men for at motivere sig selv, har de unge kollegianere stablet en konkurrence på benene. Dysten kulminerede i fredags med en kåringsceremoni, hvor klimaminister Martin Lidegaard overrakte hovedpræmien på 5.000 kr. til Bergsøe Kollegiet.

Beboerne formåede at spare næsten 15% på CO2-udslippet sammenlignet med sidste år.

Af: Jesper Lynghøj og Sebastian Kjeldtoft