TV: Der mangler ægdonorer i Danmark

Af: Linnea Thorseth og Rebekka Amalie Klubien

Hvert år er omkring 10.000 par eller kvinder i fertilitetsbehandling. Det er en af grundene til, at der er brug for flere kvinder, som er villige til at donere deres æg. I 2018 lykkedes det 371 kvinder at blive gravide ved hjælp af ægdonation. Det er mere end fire gange så mange som i 2015, oplyser Sundhedsdatastyrelsen i en rapport.

Ventetiden på donoræg er lang

På Fertilitetsklinikken Trianglen i Hellerup mærker de den stigende efterspørgsel på ægdonation. Her må patienterne væbne sig med tålmodighed, da ventetiden på donoræg lige nu er på op mod 10 måneder.

Embryolog Lene Nilsson arbejder på fertilitetsklinikken og fortæller, at manglen på donoræg er et stort problem for de kvinder, der står på venteliste.

– Mange af de kvinder som modtager et donoræg, har allerede været gennem en årelang behandling med egne æg. Når de kommer til den store beslutning at modtage æg, så skal de vente yderligere, siger Lene Nilsson.

I 2016 blev der vedtaget en bred politisk aftale, som havde til formål, at gøre det mere attraktivt for kvinder at donere æg i Danmark. Den nye aftale medførte, at ægdonorerne nu modtager 7.000 kroner i kompensation, hvor de før modtog 2.400 kroner før skat per ægudtagning.

Læs også: Økonomisk fordel får flere kvinder til at donere æg

– For mange kvinder er det en hjertesag at donere sine æg. Det er typisk studerende eller kvinder, som allerede har oplevet glæden ved at få børn, siger Lene Nilsson.

Det giver livskvalitet at hjælpe andre

Sanne Brix er 32 år og har doneret æg fem gange. Ifølge dansk lovgivning, kan hun kun donere æg én gang mere.

– Det har givet mig en mening med livet, og det har givet mig en helt speciel lykkefølelse, siger Sanne Brix.

For selvom der er risici forbundet med ægudtagning, er det ikke noget, der bekymrer Sanne Brix. For hende er det en lille pris at betale, for at hjælpe par eller enlige ud af barnløsheden.

– Det har styrket min livskvalitet, at jeg har hjulpet nogen, at jeg har ændret nogens liv, siger Sanne Brix og fortsætter.

– Jeg tænker ikke så meget over, at det er mine gener, da for mig, er det vigtigere at hjælpe dem, som ikke selv kan få børn.

Læs også: Mænds fertilitet styrtdykker også med alderen

Sanne Brix bekymrer sig ikke over, at der bliver sat børn i verden med hendes gener.

– Jeg har ikke behovet for at tænke over, at der går et barn rundt og ligner mig, for hvis jeg havde det, ville jeg blive for følelsesmæssigt involveret, siger Sanne Brix.

Sanne Brix har valgt at være åben donor, hvilket betyder, at de børn der eventuelt kommer ud af hendes æg, må kontakte hende den dag, de fylder 18 år.

– Det har jeg valgt af helt principielle årsager, da jeg ikke synes det er op til mig at begrænse det barn, der eventuelt kommer ud af mine æg, siger Sanne Brix.

Leave a Reply

Your email address will not be published.