Af: Cecilie Thorup & Maibritt Huusmann
Danskerne skal om mindre end en måned stemme om Danmarks retsforbehold i EU. Her skal de afgøre, om Danmark skal bibeholde det nuværende forbehold mod EU-samarbejde om retslige og indre anliggender, eller om forbeholdet skal erstattes af en tilvalgsordning.
40 procent af danskerne er dog stadig i tvivl. Det fremgår af en Megafon-måling fra d. 1. november, der er foretaget for Politiken og TV2. I en voxpop foretaget af NetAvisen går en holdning igen hos de adspurgte. Se det ovenstående tv-indslag og se, hvad de adspurgte siger om afstemningen.
– Jeg synes ikke, der har været ret meget kampagne om det. Så jeg venter og ser, hvad der sker, siger Niels Nielsen, der er pensionist i København.
Læs også: En måned før EU-afstemning: Mange er i tvivl
Samme holdning går igen hos ægteparret Karin og Steen Hansen:
– Man er meget forvirret over de forskellige paragraffer, siger Steen Hansen.
Han bakkes op af sin kone, der forventer at information og oplysning om retsforbeholdet og folkeafstemningen vil komme, når vi nærmer os d. 3. december. Karin Hansen er blandt de 40 procent, der endnu ikke har taget stilling. Hun vil sætte sig mere ind i retsforbeholdet, inden hun beslutter, hvor krydset skal sættes.
Tænketanken Europa: Danskerne har selv et ansvar
Fakta: Folkeafstemning om retsforbeholdet
- Et nej betyder, at Danmark fortsat vil stå udenfor aftaler om retslige og indre anliggender i EU.
- Et ja betyder, at Danmark vil tilslutte sig 22 allerede eksisterende regler om retslige og indre anliggender, herunder politisamarbejdet Europol.
- Et ja betyder samtidigt, at man afviser at deltage i 10 allerede eksisterende regler om retslige og indre anliggender. Det betyder, at vi trods et ja ikke vil få fælles asyl- og indvandringspolitik.
- Hvis man stemmer ja, så får man den såkaldte “tilvalgsordning”. Det betyder, at Folketinget løbende selv vælger, hvilke retspolitiske EU-regler Danmark skal deltage i.
- Folkeafstemningen afholdes, fordi Europol ændres fra at være et mellemstatsligt samarbejde til at blive en overstatsligt samarbejde. Det betyder, at Danmark enten skal afskaffe retsforbeholdet eller forhandle en parallelaftale på plads for at blive i samarbejdet.
Kilde: Givmigsvar.nu
Som et led i forberedelserne til folkeafstemningen d. 3. december er der afsat 15 mio. kroner til oplysning. De politiske partier og bevægelser har modtaget 5 mio. kroner, der er ligeligt fordelt mellem ja-partierne på den ene side og nej-partierne og Folkebevægelsen mod EU på den anden. De øvrige 10 mio. kr. er fordelt mellem forskellige organisationer, hvor Tænketanken Europa har modtaget 415.000 kroner. Her er holdningen, at danskerne selv har et ansvar for at søge information om retsforbeholdet og konsekvenserne ved et ja eller et nej d. 3. december.
– Det er jo klart borgernes ansvar. Det er borgerne, der skal stemme, og det er borgerne, der skal give suverænitet til, at Folketinget i det her tilfældet kan tage stilling fra sag til sag. Så det må være borgeren, der gør den sidste anstrengelse, inden man skal stemme, siger Bjarke Møller, der er direktør for Tænketanken Europa.
Læs også: Unge er ligeglade med EU
Selvom retsforbeholdet og den såkaldte tilvalgsordning kan virke komplicerede og juridiske, mener Bjarke Møller, at det er et relativt enkelt spørgsmål, danskerne skal tage stilling til:
– Det er et meget simpelt spørgsmål, der handler om, hvorvidt Folketinget skal have mulighed for at tage stilling fra sag til sag i forhold til EU-samarbejde om retslige og indre anliggender og politisamarbejde og den slags, eller vil man fastholde det forbehold, man har haft.
Bjarke Møller forventer dog, at når vi nærmer os valgdagen, vil danskerne sætte sig mere ind i retsforbeholdet og konsekvenserne ved et ja eller et nej.