TV: Og hvad er bjørnens navn?

Isbjørneungen fra Aalborg Zoo får i dag sit navn. Et grønlandsk et af slagsen vel at mærke.

Isbjørneungen fra Aalborg Zoo får i dag sit navn. Et grønlandsk et af slagsen vel at mærke. Men spørger man danskerne på gaden, er det ikke Nukilik, Tukumaq eller Qanik, der umiddelbart hitter.   

Denne fjerde forårsdag i april 2011 er en særlig dag for Aalborg Zoos lille darling, den fire måneder gamle isbjørneunge. For i dag får den lille pelsbold sit navn. 

Isbjørneparret Malik og Felix blev den 20. november 2010 forældre til tre unger, hvoraf kun én overlevede de første svære døgn. Og det er denne lille fighter, der i dag skal til den zoologiske døbefond. 

Siden bjørnefødslen sidst i november har danskerne kunnet byde ind med mulige drengenavne til Malik og Felix’ isbjørneunge. Det eneste krav fra Aalborg Zoo har været, at navnet skal være grønlandsk. Men hvad synes danskerne egentlig, at den lille isbjørn skal hedde? 

Se indslaget

Af: Nathalie Klein Hartvigsen & Sarah Piil