TV: Pelle lever af skrald

Af Lea Hovmand Jørgensen og Jeppe Jul Garnak

Hver dag smider detailhandlen 446 ton mad ud, der ikke er blevet solgt. Det fremgår af regeringens nye affaldsplan. Men selvom maden er havnet i containerne, er der stadig nogen, der sætter pris på den. Pelle von Bülow lever nemlig af de madvarer, som vi andre ikke vil købe.

Ifølge fødevareekspert Karsten Olsen er madspild et stort problem. Madspild opstår, fordi forbrugerne forventer, at butikkerne aldrig har udsolgt, og fordi butikkerne kun vil have de pæneste varer på hylderne.

Hos COOP sætter man prisen ned på varer, når udløbsdatoen nærmer sig, men butikkerne kan alligevel ikke helt undgå madspild.

Netavisen har været med skralderen Pelle von Bülow på jagt efter mad efter butikkernes lukketid.