3.900 københavnere skal flytte med, når deres stillinger i det offentlige udflyttes til byer rundt omkring i Danmark i løbet af de næste to år. Titlen som københavner vil for de mange medarbejdere skiftes ud med blandt andet aalborgenser, helsingoraner eller brønderslevbo.
Der er mange forskellige endelser på indbyggerbetegnelser i de danske byer. Det kan forklares ved, at betegnelserne er påvirkede af flere sprogstammer, siger Rikke Steenholt Olesen, der er lektor i afdeling for Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns Universitet.
Selvfølgelig er der kulturtilbud i Hjørring eller Ribe, men bredden af dem er langt mindre
Carsten Schjøtt Philipsen, lektor i mobilitet og urbane studier, Roskilde Universitet
De udflyttede medarbejderes forskellige nye betegnelser kan ses på figuren længere ned i artiklen.
En person fra ribe er en ripenser
Rikke Steenholt Olesen fortæller, at indbyggerbetegnelser med et fint ord kaldes for inkolentnavne.
– Inkolentnavne er dannet på mange forskellige måder. Nogle er ældgamle, det vil i navneforskerperspektiv sige, at de er dannet i jernalderen. Disse navne har endelser på –ing, som for eksempel Samsing og Alsing. Denne endelse har rødder i vores eget sprog, siger hun.
Læs også: »Folk får stadig at vide, at de er nogle idioter«
Nogle endelser som -it, har rødder i det franske, som for eksempel skibonit og nakskovit. Andre er skabt med inspiration fra ældre fremmede sprog, og her peger Rikke Steenholt Olesen på aarhusianer og randrusianer, som har rødder i latin. Inspiration fra det latinske har også påvirket det lidt særlige “ripenser”.
– Byen Ribe hedder på latin Ripa. Derfor kaldes en person fra Ribe for ripenser og ikke ribenser, siger hun.
Den mest brugte endelse er dog -er, som også kan ses på nedenstående kort. Som eksempel peger Rikke Steenholdt Olesen på københavner og ringsteder.
Læs også: Små byer får længere til bussen
Klik på de røde prikker på Danmarks-kortet og tjek de udflyttede københavneres forskellige nye betegnelser her. Artiklen fortsætter efter figuren.
Kilde: Sproget.dk og DR Nyheder.
Københavneridentiteten trues
Det er ikke uden problemer for en københavners identitet at skulle omstille sig til for eksempel at blive skibonit, mener Carsten Schjøtt Philipsen, der er forsker i mobilitet og urbane studier fra Roskilde Universitet.
Han mener, at det er svært at blive udflyttet, fordi københavnerne ser København som centrum i Danmark.
– Jeg har ikke lavet en undersøgelse af det, men mit indtryk er, at det hænger sammen med idéen om, at København er den eneste helt store by i Danmark, siger han.
Han mener, at de statslige medarbejdere gerne vil have muligheden for et stort udvalg af kulturtilbud.
Læs også: Frederiksberg er Danmarks Beverly Hills
– Selvfølgelig er der kulturtilbud i Hjørring eller Ribe, men bredden af dem er langt mindre, vurderer Carsten Schjøtt Philipsen.
Københavnerne forventer færre kulturelle tilbud i de mindre danske byer, og det kan blive et problem for deres udflytning.
– Hvis de er vant til byliv, så gør det en stor forskel, om der for eksempel er mange caféer. Københavnere vil gerne kunne identificere sig med deres omegn. De vil gerne have, at der for eksempel er forskellige biografer, de kan vælge imellem, siger Carsten Schjøtt Philipsen.
V: Københavnerne skal flytte med
Udflytningen skal ske, fordi regeringen den 1. oktober i år meldte ud, at 3.900 statslige arbejdspladser, der lige nu har til huse i København, skal flyttes til forskellige steder i Danmark.
– Vi håber, at rigtig mange vil flytte med. Vi ønsker, at så mange som muligt flytter med ud til de nye arbejdspladser. Det er vigtigt at fastholde nøglekompetencer, sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i den forbindelse til DR.
Læs også: Michelin-stjerner skal brande provinsen
Udflytningen af de 3.900 statslige arbejdspladser skal finde sted i løbet af de næste to år. Det er endnu uklart, hvor mange københavnere, der har tænkt sig at flytte med.