Udkast til ny epidemilov skaber debat

Regeringens udkast til ny epidemilov møder modstand. Foto: Pixabay

I disse dage møder regeringens bud på en nu epidemilov meget kritik.

En af kritikerne er Helle Rosdahl Lund, som er leder kursusvirksomheden Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv, hvor hun arbejder med ledelse og derfor tæt kontakt til mange medarbejdere i forskellige virksomheder.

Hun mener, at den politiske corona-håndtering er overdreven og rammer arbejdspladser og medarbejder unødvendigt hårdt. På baggrund af det er hun meget skeptisk over for udkastet til en ny epidemilov.

Et af hendes store kritikpunkter i udkastet er, at regeringen selv kan definere, hvornår en sygdom er samfundskritisk.

– Ingen regering skal kunne definere, hvornår en sygdom er kritisk. Sygdom er ikke en vej til magt. Der er for store menneskelige omkostninger ved dette. Der er en grundlov, der skal holdes, og der er menneskerettigheder, der skal overholdes, siger Helle Rosdahl Lund.

Læs også: Ny undersøgelse: Én ud af fem danskere tror ikke, at corona er farligere end influenza

Frederik Waage, juraprofessor i forfatningsret ved Syddansk Universitet, kan godt forstå, at folk forholder sig kritisk over for netop punktet om, hvem der skal definere, hvornår en sygdom er “samfundskritisk”.

– Man kan godt argumentere for, at der ville være en bedre parlamentarisk kontrol med regeringen, hvis man sikrede sig, at det ikke bare var ministeren alene, der kunne bestemme, hvornår hans magtbeføjelser kom i spil, siger Frederik Waage.

Et par punkter fra udkastet til ny epidemilovs punkter:

    • Tvinge enhver, der formodes at have en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, til at lade sig undersøge.
    • Tvangsvaccinere visse grupper, med henblik på at inddæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom.
    • Enkeltpersoner i regeringen kan selv bestemme, hvornår en sygdom er samfundskritisk.
    • Fjerner kompensation ved statslige indgreb, som f.eks. nedlukning af brancher.

Kilde: hoeringsportalen.dk

Tvangsvacciner

Et andet punkt i udkastet til den nye epidemilov er tvangsvaccinering. Dette punkt har især medført utilfredshed tusindvis af borgere.

Mikkel Kaastrup har blandt andet startet en underskriftindsamling imod udkastet til den nye epidemilov. Underskriftindsamlingen har fået 9.040 underskrifter indtil videre, men han har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel.

Ifølge juraprofessor i forfatningsret Frederik Waage er tvangsvaccination dog ikke det store problem.

– Man kan selvfølgelig diskutere om man fortsat skal have tvangsvaccinationer, men man skal forstå, at der ikke er noget nyt i dette punkt. Tvangsvaccination lå juridisk set også i den gamle lov og i den oprindelige epidemilov, siger Frederik Waage.

Læs også: Kirker tænker corona-kreativt for at redde julegudstjenesten

Han ser i stedet et langt større problem i det erstatningsretlige. For udkastet til den nye epidemilov sikrer ikke, at man automatisk bliver kompenseret, hvis regeringen vælger at lave indgreb som f.eks. at lukke barer og restauranter. Det gjorde man førhen.

– Det kan godt være, at man siger, at sundhed står over alt andet, men det bør jo være sådan, så når man laver overvejelser om at lave restriktioner eller nedlukninger, så skal man vide, hvad det vil koste, og hvad skal folk kompenseres for, siger Frederik Waage.

Sådan gjorde jeg: Journalisten fandt gennem facebook frem til en underskriftindsamling imod den nye epidemilov. Han tog kontakt til en af personerne som havde skrevet under, og kontaktede derefter en juraprofessor. Til slut prøvede journalisten at få en kommentar fra personen, der havde startet underskriftindsamlingen, men uden held.