Nervøsiteten slår ind, ansøger og arbejdsgiver udveksler blikke og de første spørgsmål bliver stillet. Jobsamtalen virker umiddelbart ens for alle. Men det er ikke tilfældet, hvis man ser på den nye forskning, som kultursociolog, ph.d. og lektor Iben Jensen udgiver i en bog i dag.
Ansøgere med anden etnisk baggrund har det ifølge hende sværere ved jobsamtaler end etniske danskere, fordi ansøgerne vurderes efter danske normer og idealer. Det betyder, at en stor talentmasse bliver frasorteret ved jobsamtalen, fordi danskere kender ”de rigtige” måder at være på.
»De, der interviewer, sidder med deres danske normer og har ikke nok viden om, hvordan personer, der har andre erfaringer end danske, handler. Det gælder derfor for ansøgeren om at bruge genkendelige historier, der kan få arbejdsgiveren til at tænke ”vi to er ens” om ansøgeren,« siger Iben Jensen.
Fodbold og rugbrød
Har man anden etnisk baggrund, gør man derfor klogt i at forsøge at lære spillet omkring jobsamtaler at kende, hvis man ikke vil kikse og gå glip af jobbet. Det handler simpelthen om, at jo mere genkendelig du er for et ansættelsesudvalg jo bedre.
»Selvom det ikke har noget med faglighed at gøre, kan arbejdsgiveren genkende sig selv hos ansøgeren, hvis ansøgeren formår at fremstille sig så selv så dansk som overhovedet muligt som ved at fortælle om venner, om at spise rugbrød og spille fodbold på boldbanen,« siger Iben Jensen.
Hun foreslår, at man fremstiller sig selv så dansk som muligt ved at komme med eksempler på, hvor dansk man er, som ansættelsesudvalget kan relatere til.
»Etniske minoriteter skal fortælle om alle de steder, de har arbejdet sammen med danskere, at de er dansk gift, har gået i dansk folkeskole og ser Disney-sjov med deres børn ligesom alle andre danskere. Ansættelsesudvalget skal tænke "ham kan vi forstå",« siger Iben Jensen.
Den rigtige historie
Til en dansk jobsamtale skal ansøgeren fortælle den "rigtige" historie om sig selv. Og fordi etniske minoriteter ikke kender de danske spilleregler, kommer de til at bruge tiden forkert.
»Intervieweren vil gerne have det hele lagt ind i en fortælling, hvor personen viser, at vedkommende er selvstændig, handlekraftig og i stand til at klare de problemer, der er i ethvert job,« siger hun. »Informationsmængden er der sådan set, men man siger det på en måde, der er anderledes. Den danske interviewer kan derfor ikke identificere sig med ansøgeren.«
Den store forskel er, at danskere har lettere ved at fortælle den historie, fordi vi kender spillets gang. Nogle ansøgere med anden etnisk baggrund, der har kvalifikationerne, ved ikke, hvad den "rigtige" historie er, og bliver derfor forbigået til fordel for danskerne.
Læs også:
Nydanskere bliver mindre religiøse
Der er et enormt potentiale i integration