Udsigt til reform: Bekymringer fylder hos klubpædagoger

Klubpædagoger er bekymret for skolereformen, der træder i kraft 1. august 2014.
Klubpædagoger er bekymret for skolereformen, der træder i kraft 1. august 2014. 

– Jeg er meget bekymret over min rolle som klubpædagog efter den nye skolereform. Vi ved jo ikke, hvilken rolle vi får, og vi ved jo slet ikke, om klubberne kommer til at overleve, som de gør nu. Vi ved slet ikke, hvordan det kommer til at fungere.

Regitze Kjeldmand er klubpædagog i Klub 144, der ligger i Bagsværd lidt uden for København. Hun er en af de mange klubpædagoger, der står over for en usikker fremtid, når den nye skolereform træder i kraft den 1. august.

Klubpædagogerne er dem, vi har oplevet størst bekymring hos
Stig Lund, specielkonsulent i BUPL

Med reformen er det hensigten, at antallet af undervisningstimer bliver forhøjet markant, og samtidig skal pædagogerne implementeres i undervisningen, hvor de skal kunne varetage undervisningen i 1. til 3. klasse og supplere med understøttende undervisning på de resterende klassetrin. Den uvisse fremtid vækker bekymring hos en stor del af klubpædagogerne, der endnu ikke aner, hvad deres rolle bliver.

Læs også: Fritidshjem er bekymrede for skolereform

Hos Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) er man bevidst om de bekymringer, som mange af deres medlemmer har.

– Klubpædagogerne er jo dem, vi har oplevet størst bekymring hos, for de er jo ikke så integreret i skolen som dem, der arbejder i SFO. De er jo i forvejen på skolen og vant til det, fortæller Stig Lund, specielkonsulent i BUPL.

Men hos BUPL anser man ikke fremtiden så usikker for klubpædagogerne, som de selv gør.

– Vi er ikke bekymret for klubpædagogernes fremtid, og slet ikke når vi ser på, hvordan større børn og unges liv udvikler sig. Klubberne har jo i høj grad været bygget på de unges interesse. Samtidig har klubpædagogerne altid udfordret de unge og motiveret dem til at træffe de rigtige beslutninger, udtaler Stig Lund.

Reformen har tre overordnede mål

  1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt og professionel viden og praksis.

Kilde: Pejlemærker for kompetenceudvikling i folkeskolen

Hvordan skal vi indgå?

En stor del af bekymringen hos pædagogerne ligger i det faktum, at det endnu ikke er præcist meldt ud, hvilke skoler de skal arbejde på, og hvordan deres stillinger bliver fremover. Men hos BUPL er man ikke i tvivl om, at kommunerne vil få brug for de mange klubpædagoger, når den nye skolereform træder i kraft.

– Der er jo faktisk ikke nogle andre instanser end klubberne, der tager helhed om barnets trivsel i forhold til den gruppe unge, man er i. Her har klubpædagogen en meget væsentlig rolle for et barns trivsel i forhold til sociale relationer, fortæller Ulla Smedegaard, formand for BUPL Sydøst.

Læs også: Børnene skal lære med hænderne i jorden

De understøttende timer er et nyt element i skolereformen, hvor pædagogerne ifølge BUPL kan gå ind og få en central rolle. De understøttende timer har blandt andet fokus på de sociale kompetencer, motivation og trivsel. Og her mener Stig Lund, at pædagogerne kan bidrage med deres kompetencer.

– Det arbejde, man laver i ungdomsklubberne, handler jo utrolig meget om større børn og unges relationer, og at de trives og lærer alt det andet her i livet, som ikke indgår i undervisningen. Men med den nye reform er de jo tiltænkt som en del af den understøttende undervisning. Så det er oplagt her, at klubpædagogerne kan byde ind med deres kompetencer, siger Stig Lund. 

Man bruger jo energi på at være bekymret, og man bruger ikke sin energi på sin arbejdsopgave
Bent Greve, arbejdsmiljøforsker på Roskilde Universitet

Hvem kan gå i fritids- og ungdomsklub?

Fritidsklubberne har ofte åbent om eftermiddagen, når den almindelige skoledag slutter og på nogle fridage. Ungdomsklubberne er åbne om aftenen.

Klubberne påtager sig ikke egentlig børnepasning, men tilbyder en bred vifte af fritidsaktiviteter.

Klubberne opdeles typisk efter alder:

  • fritidsklub for 10- til 11-årige
  • juniorklub for 12- til 14-årige
  • ungdomsklub for 14- til 18-årige

Farlige bekymringer 

Selvom man hos BUPL ikke er usikre på klubpædagogernes fremtid, så kan de mange bekymringer hos klubpædagogerne i sidste ende godt have en indvirkning på arbejdet rundt omkring i de danske ungdomsklubber.

– Man bruger jo energi på at være bekymret, og man bruger ikke sin energi på sin arbejdsopgave. Og det vil sige, at det påvirker arbejdsklimaet og humøret. Og jo gladere man er, jo mere effektiv er man også som arbejdskraft, siger Bent Greve, arbejdsmiljøforsker på Roskilde Universitet.

Læs også:  Jeg havde sgu nok mistet arbejdsglæden

Bent Greve opfordrer til dialog mellem kommuner, ledelse og ansatte, så man på den måde undgår flugt fra arbejdspladserne som konsekvens af den usikre fremtid, klubpædagogerne går i møde.

– Pædagogerne er jo nødt til at forholde sig til, hvilke muligheder de har, og det kan være ved at diskutere med ledelsen og kommunen og dermed få klar besked om, hvad ens rolle er. bliver det ikke løst, så kan det jo i værste tilfælde have den konsekvens, at de ansatte forlader arbejdspladsen, siger han.

Læren skal koncentrere sig om undervisningen, og pædagogerne skal fokusere på omsorg og trivsel
Ulla Smedegaard, formand for BUPL Sydøst

Hos BUPL er man dog ikke bekendt med nogen flugt endnu.

– Vi har ikke et indtryk af, at folk søger væk, siger Stig Lund og understreger:

– Det handler ikke om, at pædagogerne ikke skal være her mere, det handler om, at de skal være her på en anden måde.

Skolereform skal sikre høj faglighed

Den nye skolereform blev vedtaget for at skabe en høj faglighed i folkeskolen. Dette skal blandt andet ske ved hjælp af et tæt samarbejde mellem pædagoger og skolelærerne.

– Vi skal have en faglig stærk folkeskole for alle med høj trivsel. Børnene skal have flere timer på en mere spændende måde. Som noget helt nyt indfører vi aktivitetstimer, der skal give mulighed for anderledes måder at lære på med blandt andet bevægelse og praktiske forløb i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, sagde undervisningsminister Christina Antorini tilbage i 2012 til Kommunernes Landsforening.

Og hos BUPL anser man også samarbejdet mellem lærerne og eleverne som essentielt for det gode ungdomsliv.

– Læren skal koncentrere sig om undervisningen, og pædagogerne skal fokusere på omsorg og trivsel. Dermed udfylder man et kæmpe område, som har manglet i folkeskolen, og på den måde kobler man det ”hele” liv for den unge, siger Ulla Smedegaard.

Tilbage står klubpædagogen Regitze Kjeldmand stadig med uvisheden om, hvordan hendes arbejdsplads ser ud efter sommerferien. Alligevel kan hun godt se de positive elementer i folkeskolereformen.

– Jeg kan godt se det smarte i, at der kommer pædagoger ind og hjælper i skoletiden. Det tror jeg helt klart, der er brug for, siger hun.