Umuligt at stoppe fulde kaptajner

Nanna Martensen, Jonathan Tybjerg og Sebastian Kjeldtoft

Med en promille på 2,18 stødte en russisk kaptajn i går på grund nord for øresundsbroen. Det er dog ikke en sjældenhed. Hvert eneste år støder tonstunge olieskibe på grund i danske farvande, fordi de bestyres af stærkt berusede udenlandske kaptajner. På grund af strenge internationale love, kan danske myndigheder blot kigge med fra land, mens bådene zigzagger langs sejlrenden. Det er farligt, advarer politikommissær Jan Egelund fra Bornholms Politi:

»I det her ene tilfælde viste det sig faktisk, at kaptajnen var gået ned i kahytten for at sove uden at vække sin styrmand. Der sejlede et førerløst skib rundt derude, som kunne have forvoldt rigtig stor skade,« fortæller Jan Egelund.

Kan ikke stoppes

Ingen danske myndigheder har overblik over, hvor udbredt spritsejlads er. En opgørelse over de sidste tre år foretaget af Netavisen viser dog, at Søværnets Operative Kommando har sat ind mere end 20 gange over for slingrende eller grundstødte skibe, hvor kaptajnen viste sig at være påvirket af alkohol.

Antallet af fulde kaptajner, der sejler på netop Bornholms klipper er dog faldet. Det skyldes at Maritimt Overvågningscenter Syd er begyndt at ringe skibene op, når de sejler ud af kurs, hvorefter skibene retter op.

Politiet kan dog hverken tilbageholde skibet eller foretage en alkoholmåling af kaptajnen, som frit kan sejle videre med promiller i blodet. Derfor er det svært at stoppe fulde kaptajner, før det er gået galt:

»Det burde være lige som på land, hvor vi må gribe ind, før ulykken er sket. Her kan vi som oftest fange billisterne, inden de ender i et færdselsuheld,« siger Jan Egelund og efterlyser forebyggende værktøjer til havs.

Loven er på tværs

Det bliver dog svært for danske politikere at ændre loven på området. Det forklarer Phillip Max Cossem, lektor på søfartsakademiet SIMAC i Svendborg, som også har en master i Maritime Law ved London Metropolitan University.

»FN’s Havretskonvention giver udenlandske skibe fri passage i danske farvande uden at blive forstyrret. Vi kan ikke gå om bord på skibet, medmindre det er tydeligt, at nogen på skibet har begået en forbrydelse eller er tæt på at gøre det. Der er ikke nogen særlig stor trussel for at blive stoppet. Loven er ekstremt stærk,« forklarer Phillip Cossem:

»Man skal altså være ret sikker på, at kaptajnen er stærkt beruset og ved at sejle ind i revet, før danske myndigheder må skride ind.«

Blæser på loven

Erfaringer fra tre danske politidistrikter, med alkoholrelaterede skibsulykker, viser, at udenlandske kaptajner ikke nærer stor respekt for dansk lov.
Netavisens opgørelse viser, at den typiske dom lyder på omkring 6.000 kroner i bøde og en fratagelse af retten til at sejle skibe i danske farvande i et til tre år. Men så snart skibene er ude af dansk hav, gælder dansk lov ikke længere. Kaptajnerne kan dermed frit sejle videre.

»Når jeg sidder i retten med de her kaptajner, er det min fornemmelse, at de er mere bange for repressalier fra rederiet, end de er bange for en bøde fra den danske stat,« lyder det fra anklager hos Bornholms Politi, Martin Gravesen.

Om den manglende respekt skyldes de små domme eller den lave risiko for at blive taget med næsen i vodkaflasken, tør ingen af Netavisens kilder svare på. Flere peger på en problematisk drukkultur blandt østeuropæiske sømænd som en mulig årsag til problemet.
Spørgsmålet er, hvor længe spritbådene kan sejle rundt, inden det går alvorligt galt.

»Indtil nu har vi været ekstremt heldige, at der ikke er sket nogen større miljøkatastrofe. Det er bare et spørgsmål om tid,« frygter Martin Gravesen.

Netavisens opgørelsen er lavet gennem et nyhedstjek på infomedia fra 23/03/09 til 17/02/12

Læs mere:

Fuld kaptajn bragede kemikalieskib ind sandbanke

Grundstødt kaptajn var plørefuld

Skib stødt på grund ved Øresunds-forbindelsen