Unge er vilde med banko: »Bedstefar-mentaliteten er på vej tilbage«

banko, bodega, Haabet, studerende, trend
Alan Justesen (til venstre), Frederik Brockdorff (i midten) og Alexander Broersen (til højre) spiller banko på Haabet Bodega på Amager i København hver tirsdag.
Foto: Agnes Amanda Vesth Rasmussen

Hvis man parrede rokoko og Amager, så ville resultatet være Haabet Bodega i starten af Amagerbrogade.

Et stort virvar af gamle lysekroner, Tuborg-flag, kunstige blomster, velourpolstrede lænestole, lamper med frynser, gamle mænd med alt for mange øl og unge kvinder dækket af tatoveringer og dreadlocks.

Udenfor bodegaens brune vægge pisse-øse-regner det.

Bordene bliver lige så stille fyldt op med unge, som har trodset regnen for at spille banko.

Jeg tror, at hele den der bedstefar-mentalitet er på vej tilbage. Man skal jo helst have fine krystalglas og spille banko, drikke noget dårligt sprut. Så er man rigtig meget med på moden.
Frederik Brockdorff, 23 år, studerende på Roskilde Universitet

De mange stemmer overdøver 1960’er-soulen fra højtalerne, og der lugter af cigaretrøg. Tre af stemmerne tilhører Alexander Broersen, 22 år, Alan Justesen, 22 år, og Frederik Brockdorff, 23 år. De sidder under en gammel metal-dykkermaske, som har fået nyt liv som en loftlampe.

Alexander Broersen er lagerdreng hos Samsøe Samsøe og kommer fra Nørrebro. Hans to venner læser på første år af deres humanistiske bachelor på Roskilde Universitet og kommer begge fra Holbæk.

Men modsat de fleste andre, som er trådt ind af døren, er deres hår tørt. Drengene bor nemlig sammen lige ved siden af Haabet Bodega.

Og de har taget deres egen klapstol med, for de kender rutinen.

Det er blandt andet den korte afstand, der lokker dem til banko hver uge.

– Vi så skiltet udenfor med tirsdagsbanko og så tænkte vi: ’Det skal vi da prøve’. Vi kommer her næsten ikke ellers, det er primært til banko, fortæller Alexander Broersen.

– Vi er her hver tirsdag. Jeg tror, vi har misset en eller to tirsdage siden september sidste år, fortæller Frederik Brockdorff.

Kun unge til banko

De tre unge mænd har efterhånden været her så ofte, at de kender publikummet.

– Man kan jo godt blive lidt forbavset over gennemsnitsalderen. Majoriteten er jo unge, og så er der de faste stamkunder som vores overbo Joe. Han er her hver tirsdag. Ellers er der nye ansigter hver gang, fortæller Alexander Broersen.

En skallet mand i joggingbukser og med tatoveringer op og ned ad armene stiller sig i baren og ringer med den store guldklokke.

Som han står foran amagerhylden på væggen, er man ikke i tvivl om, hvor han kommer fra.

Måske havde han også set en smule truende ud, hvis ikke det var, fordi han var iført en habitjakke dækket af guldpailletter og en matchende hat. Han er bodegaens banko-opråber og har netop sat aftenens spil i gang.

De tre venner sidder spændte med deres plader og lægger små brikker i takt med, at opråberen siger deres tal.

Læs også: Banko er blevet moderne hos unge

– Der er nogen, der køber mange plader, men vi køber bare én. Det er nok, fordi vi er lidt nærige, men vi behøver heller ikke flere, siger Frederik Brockdorff.

Det beviser Alexander Broersen fem minutter inde i første runde, hvor han har fået ’en række’ og får lov til at råbe ’Banko!’ til alle de andre spilleres store skuffelse.

Men de klapper alligevel, for det er tidligt på aftenen, og der er stadig masser af chancer for at vinde.

Gavetemaet er en blandet landhandel

En bartender hiver en roulade-kage og en spray mod rust frem, og de andre bankospillere hujer og klapper, og synes vist, at det er den fedeste præmie.

Men gaveræset er slet ikke slut for Alexander Broersen. For vinderen får lov at trække en gave fra en mulepose. Og det slår både chokoladerouladen og sprayen, for hele bodegaen hepper og klapper i takt med, at de råber ’MULE-POSEN! MULE-POSEN! MULE-POSEN!’.

Op trækker han en nøglering, og selvom han ikke har nogle nøgler, er han stadig begejstret for gaven.

– At få hånden ned i muleposen er det hele værd, siger Alexander Broersen.

Det er ikke første gang, at han har haft hånden dernede, for drengene har tidligere vundet en guitar og Lokumsbogen fra 2014.

– Vi vandt en gang et iPad-cover, uden at vi har en iPad. Det var toppen af poppen, siger Alexander Broersen.

– Vi har også vundet blommesæbe, altså en sæbe lavet på blommer. Eller den lugter i hvert fald af blommer, fortæller Frederik Brockdorff.

Spiller banko for det sociale

Men drengene er her ikke for de ellers henrivende præmier.

– Det er en god måde at drikke en øl på en gang i mellem, synes Alexander Broersen.

For vennerne handler banko ikke så meget om spillet, men mere det sociale.

Læs også: Web-tv: Unge vil ha’ pladen fuld

– Det er hyggeligt, og det er meget afslappende måde at mødes på, fordi man ikke behøver at være så koncentreret. Det der med tal, det kan de fleste mennesker finde ud af. Det er meget simpelt spil, siger Alan Justesen.

Det er vigtigt for de tre, at de kan være sociale, samtidig med at de spiller.

– Til sådan nogle quizaftener, som er lidt det samme koncept, der kan man ikke snakke, samtidig med at man spiller, fordi der bliver råbt spørgsmål op hele tiden. Til banko kan man bare sidde og snakke, fortsætter Alan Justesen.

– Så kan man jo være heldig at få banko, tilføjer Frederik Brockdorff

Uanset om man vinder eller ej, har banko givet drengene nye venner.

– Det er en nem måde at snakke med andre på. Det er nemt at møde nye mennesker til banko. Så sidder man og joker over tallene. Det var sådan, vi mødte vores overbo Joe, siger Alan Justesen.

Selvom de konkurrerer mod de andre borde, er der ingen fjendtlighed i ’gammelmandsspillet’.

– Man er glad på hinandens vegne. Så snusker man sig lige til et shot på en andens regning. Det gør vi meget, siger Frederik Brockdorff.

Ejeren af Haabet Bodega, Amina Charai, og banko-opråberen lokker unge til banko hver tirsdag. Foto: Agnes Amanda Vesth Rasmussen
Ejeren af Haabet Bodega, Amina Charai, og banko-opråberen lokker unge til banko hver tirsdag.
Foto: Agnes Amanda Vesth Rasmussen

Banko er en ny tradition

Drengene spillede ikke banko, før de kom på Haabet Bodega, og de er ikke opvokset med spillet. De kender heller ikke nogen andre på deres alder, som gør det.

– Folk kan godt kigge lidt skævt til at starte med, når de hører, at vi spiller banko, men de fleste er meget positive overfor det, siger Alan Justesen.

Men det var ikke alle, der lige forstod den nye trend, som drengene havde taget til sig.

– Den eneste, der ikke var så positiv, var min mor, da jeg fortalte hende, at jeg skulle ned og spille banko, var hun sådan: ’Nå. Jamen… God banko, så!’ Jeg tror, hun var lidt forvirret, fortæller Alexander Broersen.

Læs også: Digital udvikling fremmer brætspil-boom

De tre drenge har været til tirsdags-banko på Haabet Bodega cirka 15 gange.

– Det er lidt traditionsagtigt. Det er lidt lige som juleaften. Der er den her opråber med masser af farve, der glimtrer. Altså, vi danser ikke rundt om ham, men vi spiller banko om ham, siger Alan Justesen.

Øl og shots hører med til banko-aftenen

Som aftenen skrider frem hober skodderne sig op i askebægrene.

Selv dem uden cigaretter mellem fingrene er gået fra at være passive rygere til at blive storrygere bare ved at indånde luften i bodegaen.

Snakken er blevet højere og opråberen mere snøvlet.

– Husk nu: at drikke sig halvfuld er spild af penge, råber han, mens pailletjakken glimtrer.

Frederik Brockdorff tager en tår af sin øl, som om opråberen lige mindede ham om, at han ikke skal spilde sine penge. Han understreger, at han og vennerne ikke gør det for modens skyld.

– Jeg tror, at hele den der bedstefar-mentalitet er på vej tilbage. Man skal jo helst have fine krystalglas og spille banko, drikke noget dårligt sprut. Så er man rigtig meget med på moden, siger Frederik Brockdorff.

Banko er et lille ritual

Alan Justesen vender tilbage til bordet med en ny runde øl og shots.

– Apropos dårligt sprut, skal vi prøve at smage på dem her? spøger Alexander Broersen og nikker mod shotsglassene på bordet.

Indholdet lugter af jul og smager af kanel. Og ild. Drengene kalder det en ‘Fireball’. Whiskeylikør i kanel. Og så er det en del af deres ugentlige banko-ritual.

– Der er nogle faste ting, man bare skal. Man skal have en bankoplade og en øl. Så drikker man en Fireball, og så har man haft en god aften, siger Frederik Brockdorff.

En sidste person har råbt banko, og drengene vinder ikke mere denne tirsdag.

De bliver siddende og snakker videre, længe efter at opråberen har taget sin guldpailletjakke af.

Til sidst pakker de roulade, rust-spray og klapstol sammen, og siger tak for denne tirsdag.