Unge med handicap skal langt mere i medierne og blande sig i debatten.
Sådan lyder meldingen fra Sammenslutningen for Unge Med Handicap, SUMH, der mener, at repræsentationen af personer med handicap er stort set fraværende i landets medier og i den offentlige debat. Det vil organisationen ændre på med en række arrangementer, der skal træne de unge i at sætte sit præg på den politiske dagsorden.
Lørdag den 31. november afholdte SUMH et arrangement, hvor fokus var på at skrive debatindlæg og lægge strategier for sociale medier.
– Der er stort set ingen unge med handicap, som er ude og blande sig i den offentlige debat, og det er rigtigt ærgerligt. Derfor har det her kursus til formål at give de unge nogle værktøjer til, hvordan de lavpraktisk kan deltage i den offentlige debat, siger Pernille van Kleef, der er organisationskonsulent i SUMH og tovholder på arrangementet.
Man kan ikke sige, man ikke kan, før man har forsøgt
Daniel Noti, medlem af SUMH’s seksualitetsudvalg og deltager på kurset
Daniel Noti på 29 år sidder i SUMH’s seksualitetsudvalg og har diagnosen atypisk autisme og er på kurset for at lære at skrive læserbreve. Han synes selv, at folk med handicap generelt ikke kommer til orde i den offentlige debat og tror, at særligt unge med handicap kan være med til at ændre det.
– Jeg tror, at der er behov for, at unge med handicap går ud og skriver en masse læserbreve, så vi kan få vores egen stemme og blive en del af samfundet. Men der er også brug for, at vi får hjælp til hvordan, siger Daniel Noti.
Alle er ikke ens
Sammenslutningen af Unge med Handicap– SUMH står for Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
– SUMH er en paraplyorganisation for alle foreninger for og med unge med handicap i Danmark.
– Handicappede repræsenteres kun i 0,47 procent af alle nyhedshistorier (2013).
– SUMH blev stiftet i 1981 og har 4.000 medlemmer.
Kilde: Sammenslutningen af Unge Med Handicap og ”Lighed, ulighed eller usynlighed?”, Århus Universitet (2013).
Blandt deltagerne på kurset er William Korte på 21 år, som sidder i SUMH’s bestyrelse og har diagnosen muskelsvind. Han oplevede i sine teenageår, at folk ikke forstod, at han var lige så præget af hormoner, udfordringer og vejen mod at finde sig selv, som alle andre oplever det i den alder. Det er en af inspirationskilderne til det debatindlæg, han arbejder på til kurset.
– Mange af de identitetsproblemer, jeg har gået igennem som teenager, er ikke relateret til mit handicap. Det tror jeg godt, at folk kan glemme eller ikke forstå. Den side af historien mangler at blive fortalt, siger William Korte.
Læs også: “For handicappet til at være normal og for normal til at være handicappet”
William Korte er ikke bange for at bryde med folks opfattelser af personer med handicap. Han har selv oplevet at blive sat i bås på grund af en anden handicappets adfærd og ønsker at fortælle folk, at alle handicappede ikke er ens.
– Da jeg var yngre, havde jeg selv rimelig mange fordomme om andre handicappede, og det var nogle af de samme, jeg ikke ville have, andre havde om mig. Jeg vil gerne skrive om det, for jeg tror ikke, at folk regner med det, når man er handicappet ligesom de andre, siger William Korte.
Daniel Noti skriver et læserbrev omkring hans oplevelser med de Særligt Tilrettelagte Uddannelser, STU, der en uddannelse for unge med handicap, og kan sammenlignes med en almen gymnasial uddannelse. Han føler, at de unge med handicap skal have samme muligheder for at vælge uddannelse, som unge uden handicap.
– Jeg har valgt at skrive om ungdomsuddannelser for unge med handicap. Vi kan nemlig ikke selv vælge, hvor vi vil gå på STU, og det er ikke retfærdigt, når alle andre unge kan vælge, hvor de vil gå i gymnasiet. Det har jeg prøvet på egen krop, så det skriver jeg om, fortæller han.
Man går glip at rigtigt meget potentiale hos en gruppe unge mennesker, der har meget på hjerte
Pernille van Kleef, organisationskonsulent, SUMH
Tabt potentiale
SUMH mener, at unge med handicap ikke opfordres til at deltage i den offentlige debat i samme grad, som unge uden handicap bliver. Det medfører, at de unge med handicap ikke deltager i debatten. Ifølge Pernille van Kleef er det ikke fordi, de unge med handicap ikke har lyst til at deltage, men fordi andre tror, de ikke har lyst.
– Man går glip af rigtig meget potentiale hos en gruppe unge mennesker, der har meget på hjerte og rigtigt gerne vil høres. Man oplever tit, at andre taler på vegne af folk med handicap –måske endda voksne, der ikke selv har et handicap, siger Pernille van Kleef.
Daniel Noti er i hvert fald klar ved tasterne og til at springe ud i den offentlige debat:
– Man kan ikke sige, man ikke kan, før man har forsøgt, lyder det.
Sådan gjorde vi: Vi fandt frem til SUMH’s arrangement via Facebookgrupper for handicappede og pårørende, og fandt historien relevant. Vi valgte at dække arrangementet og talte med både deltagere og en repræsentant fra SUHM. Alle interviews blev foretaget fysisk. Fakta om handicappedes repræsentation er fundet i en specialeafhandling fra 2013, der omhandler handicappedes repræsentation i DR’s indhold. Desværre er der ikke nyere tal på området, så faktaboksen tager udgangspunkt i den afhandling.