Unge på antidepressiv bliver på antidepressiv

Depression er blevet en folkesygdom. Omkring 500.000 danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af deres liv, hvor endnu flere oplever mildere former for depression. En rapport fra Statens Serums Institutet viser, at flere og flere unge tager antidepressiv, i perioden 2001-2011. Flere bruger medicin til at behandle sygdommen. Der er ikke kommet mange flere i behandling, men stigningen skyldes, at de fleste patienter der tager antidepressiv, bliver ved med at tage medicinen mange år efter de er blevet diagnosticeret. En af dem der har svært ved at slippe medicinen, er Karen. 

Karen er 24 år gammel. For seks år siden fik hun gennem et psykiaterforløb konstateret depression, hvilket resulterede i medicinsk behandling. I løbet af et år blev hendes dosis af præparatet ’Venlafaxin’ forøget fire gange. I dag får Karen udstedet den højest mulige dosis, og fortæller at medicinen er afgørende for, at hendes hverdag kan fungere.

Tidligere følte jeg det som et nederlag, at skulle række hånden ud efter hjælp og lade en anden håndtere mine problemer. Senere var det mere tanken om at føle sig forkert, og ønsket om ikke at have den mærkat siddende på mig, som afholdte mig fra at fortsætte til psykolog, fortæller Karen. 

Ikke kun pille-uddeler 

Inge Munk Møller er praktiserende speciallæge i psykiatri, og har mange års erfaring med patienter, der lider af depression. Inge Munk Møller behandler ikke blot med medicin. Hun behandler sine patienter med samtaleterapi ved siden af deres medicinindtag. Inge Munk Møller anser samtaleterapi, som et lige så vigtigt element for de diagnosticerede. Hun understreger, at især unge med depression har gavn af samtaleterapi, da man er mere sårbare i ungdomsårene.

– Jeg behandler aldrig mine depressive patienter udelukkende med medicin, det er ligeså vigtigt med samtaleterapi

Karen oplever psykiske lidelser og det at modtage hjælp, som et tabubelagt emne i det danske samfund. Særligt blandt unge og på sit studie oplever hun, at der er idealer at leve op til. Det mener hun er med til, at gøre det svært at modtage hjælp som diagnosticeret ung.

– Jeg er sikker på, det ville hjælpe at starte til samtaleterapi, hvilket også er planen, men hvor ville det være en stor hjælp, hvis man automatisk blev tilknyttet en psykolog eller samtaleterapi, når man startede på medicin. Jeg tror især unge mennesker, med depression, har brug for én, der kan guide dem, i så hård en proces. Det ville jeg i hvert fald ønske, jeg selv havde haft!

Læs også: Forskning: Falske minder kan kurere depression

Inge Møller Holst udskriver først antidepressiv, hvis samtaleterapi ikke forbedrer patienternes tilstand. For hende er det vigtigt, at behandle sine patienter så hurtigt så muligt, da det er sværere at komme ud af en depression, hvis den har stået på længe, end hvis man tager det i opløbet.

– Jeg foreslår først antidepressiv medicin, hvis samtaleterapi i første omgang ikke virker, siger hun. 

Karen har længe overvejet at starte i samtaleterapi og trappe ud af medicinen igen, men hun får hun det ikke gjort. Hun ville i dag ønske, at der havde været mere opfølgende hjælp efter hun fik diagnosen og blev bruger af antidepressiv medicin, da det er svært at komme ud af igen.

– Jeg ville ønske, at der blev taget mere hånd om de unge som begynder på antidepressiv medicin. Du bliver jo ikke glad, bare fordi du sluger en pille.  For det andet synes jeg, at det er absurd, at der ikke er obligatorisk opfølgning på forløbet, efter medicinen udstedes. Personer, der lider af depression og som har svært ved at fungere i hverdagen, bør ikke udelukkende selv stå for at komme godt igennem behandlingen.

Læs også: Psykiatrifonden: Unge bliver stressede af for mange valg

Redigeret: Karens efternavn er redaktionen bekendt, men er udeladt efter henvendelse fra hende selv.