Unges mumlende udtale skaber problemer for ældre

Ældre har svært ved at forstå unge. Udtalen hos unge medvirker til en generationskløft blandt unge og ældre.
Foto: Simon Engell Kjøller

Det kommer næppe bag på mange, at ældre og unge taler forskelligt. Men nutidens unge lader i højere grad ordlyde falde sammen. Det betyder, at udtalen fremstår utydeligt, og det skaber en stor kløft mellem generationerne. For de ældre kan ikke forstå de unges talemåde.

Den tendens bekræfter Mette Hjortshøj Sørensen fra Aarhus Universitet, som forsker i fonetik, der handler om sproglyde.

– Der kan være udtryk hos de unge, som de ældre ikke helt kan gennemskue, og som ikke giver mening for dem, siger Mette Hjortshøj Sørensen. Ifølge hende er de unge simpelthen hurtigere til at tage imod nye udtryk end de ældre. Samtidig er det problematisk for de ældre, når de ikke kan forstå de unge.

– De ældre hænger ved, at skal man tale, skal man være sikker på, at alle forstår det, siger hun.

81-årige Eva Meile hører til den gruppe af ældre, der gang på gang må opgive at forstå de unge. Hun har gennem livet arbejdet meget med sproget i kraft af både musikalsk og teologisk arbejde. I dag erkender hun dog, at hun har svært ved at følge med, når de unge taler.

Det har for Eva Meile haft en direkte konsekvens: Hun føler sig uden for fællesskabet.

– Jeg oplever, at det for de unge nemt bliver sådan, at de snakker hurtigt og lavt hen over hinanden. Enten opgiver jeg helt at lytte med, eller også prøver jeg at komme igennem og bede dem gentage det syv gange. Men man bliver som regel træt, når man spørger for tredje gang, siger hun.

Vi er dovne sprogbrugere
Det kommer ikke bag på Nicolai Phareo fra Københavns Universitet, der også forsker i fonetik. En af hans undersøgelser viser, at unge har tendens til at lade ordlyde flyde sammen.

– Folk gør det nemmere for sig selv, når de taler. De økonomiserer de dele af sætningen, som ikke er vigtige. Det sker typisk med de ord, vi bruger tit, men hos yngre sker det også med sjældnere og mere indholdstunge ord som for eksempel ordet ’arkiv’, fortæller han.

Læs også: 5 stykker frugt og grønt om dagen mindsker risiko for demens

Folkeskolen og hjemmene skal tage fat. Man skal give børnene et godt og rigt sprog og lære dem at tale et ordentligt og pænt sprog. Helt klassisk skal man lære dem at tale pænt.
Eva Meile, ældre der oplever problemer med at forstå unge

Mette Hjortshøj Sørensen ser også, at sproget bliver økonomiseret.

– Som sprogbrugere er vi dovne. Vi prøver at bruge så lidt energi og anstrengelse som muligt, så længe det stadig er forståeligt.

Børn og unge er ikke opmærksomme på udtalen
Hos Dansk Sprognævn er der en simpel forklaring på, hvorfor ældre opfatter, at unge taler utydeligt.

– Jeg ved fra visse dansklærere, at det er meget lidt, de bliver undervist i at undervise i det udtryksmæssige, altså udtalelsen. Så det er absolut muligt, at børn og unge i dag ikke er opmærksomme på, at man skal tale tydeligt og velartikuleret, siger Eva Skafte Jensen, der er seniorforsker hos Dansk Sprognævn.

Hun nikker genkendende til Eva Meiles følelse af at føle sig udenfor. Ifølge hende har unge nemlig tendens til at bruge specielle måder at tale på, som ikke altid kan forstås af ældre udefra.

– Nogle unge er vældig gode til at skifte sprog, når de er sammen med folk, som ikke er med i inderkredsen. Men andre formår ikke at skifte mellem de forskellige sprog, og så skabes der en kløft, fortæller Eva Skafte Jensen.

– Den helt almindelige konsekvens af dette er, at de ældre føler sig udenfor. Det kan lade til, at de trækker sig tilbage og i mindre grad indgår i fælleskaber, hvor unge er, siger hun.

Kan et bedre sprog mindske generationskløften?
For Eva Meile er løsningen på udtalekløften klar. De unge skal lære at tale tydeligt, så de ældre, som hende selv, kan følge med.

– Folkeskolen og hjemmene skal tage fat. Man skal give børnene et godt og rigt sprog og lære dem at tale et ordentligt og pænt sprog. Helt klassisk skal man lære dem at tale pænt.

Læs også: Ældre Sagen er bekymrede for reducering af tilsyn på plejehjem

Nicolai Phareo tror dog ikke, at det er den eneste vej frem.

– Det interessante er at se, om man ikke kan få lytteren til at acceptere, at et sprog kan tales på forskellige måder. Der er en stigende interesse for, at dialekter er interessante og skal bevares. På samme måde kunne man være nysgerrig på de unges måde at tale på.

Selvom tendensen er klar, og eksperterne erklærer sig enige i, at den ældre generation har svært ved at forstå den yngre generation, er der ikke forsket specifikt i emnet.

Leave a Reply

Your email address will not be published.