Den politiske stabilitet i Tyrkiet er på spil, når befolkningen i dag går til stemmeurnerne for anden gang siden juni måned, vurderer en ekspert og en Tyrkiet-kender.
Valget skal således afgøre, hvorvidt den nuværende præsident og tidligere premierminister, Recep Tayyip Erdoğan, skal have mere magt.
– Regeringspartiet AKP ønsker et mandat til at danne regering alene, men også at gennemføre en forfatningsændring, så præsidentembedet, som Recep Tayyip Erdoğan besidder, får mere politisk magt, forklarer Daniella Kuzmanovic, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
Befolkningen er i øjeblikket fuldstændig polariserede i deres holdning til AKP og Erdoğan. Valget handler derfor i høj grad om ham, selvom han ikke er på stemmesedlen.
Daniella Kuzmanovic, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.
Regeringspartiet AKP og Erdoğan, der var premierminister fra 2003 til 2014, skal dog ikke føle sig sikre på befolkningens opbakning, forklarer Daniella Kuzmanovic.
– Befolkningen er i øjeblikket fuldstændig polariserede i deres holdning til AKP og Erdoğan. Valget handler derfor i høj grad om ham, selvom han ikke er på stemmesedlen, siger hun.
En indskrænket frihed
Det tyrkiske parlamentsvalg
– AKP blev dannet i 2001 af Recep Tayyip Erdoğan.
– Hvis AKP får over 50% af stemmerne, kan partiet gennemføre den ønskede forfatningsændring uden at inddrage andre partier.
– Ved valget i juni måned vandt regeringspartiet AKP 256 sæder i parlamentet. Man skal have 276 sæder for at kunne danne en etpartiregering.
– De andre store partier i Tyrkiet er CHP, MHP og HDP, der henholdsvis vandt 132, 80 og 80 sæder i parlamentet. Det lykkedes dog ikke AKP at danne et regeringsgrundlag med nogen af partierne. Derfor udskrev præsident Recep Tayyip Erdoğan et nyt valg.
– Præsident Erdoğan er blevet beskyldt for at fremskynde valget i håbet om at udmanøvrere AKP’s konkurrenter.
– Før valget i juni måned havde AKP haft et flertal i 13 år.
– Recep Tayyip Erdoğan var premierminister fra 2003 til 2014, hvor han blev valgt som præsident.
Kilde: The Guardian om det tyrkiske valg.
Hvis Erdoğan vinder og gennemfører forfatningsændringen, frygter Deniz Serinci, Tyrkiet-kender, historiker og journalist med kurdisk baggrund, at ytringsfriheden i Tyrkiet vil blive indskrænket yderligere.
– Hvis Erdoğan vinder, vil de tendenser, som vi allerede ser nu, hvor journalister bliver fængslet, kritiske medierne nedlægges og personer, der har fornærmet Erdoğan, bliver retsforfulgt, fortsætte. Lige nu er der for eksempel to skolebørn på 12 og 13 år, der kræves fængslet, fordi de har revet en plakat af Erdoğan ned. Det har mødt kritik i resten af Europa, siger han.
Læs også: Ung tyrker: Kampen er ikke forbi
Ved valget i juni måned lykkedes det ikke for AKP at bevare det flertal, som etpartiregeringen havde haft i 13 år.
Og da forhandlingerne om en koalitionsregering brød sammen, besluttede præsident Erdoğan at udskrive et nyt valg i håbet om et flertal.
En begrænset forfatning
Erdoğans ønske om at gennemføre en forfatningsændring skyldes, at præsidentens magt ifølge den nuværende forfatning er begrænset. Han ønsker derfor en forfatningsændring efter amerikansk forbillede.
– Lige nu har Erdoğan i teorien den samme betydning som den danske dronning, hvilket kun er en ceremoniel betydning. Erdoğan vil derfor ændre forfatningen efter amerikansk forbillede, så han som præsident får betydeligt flere magtbeføjelser, siger Deniz Serinci.
Læs også: Tyrkiske politikere raser over Twitter-lukning
I teorien har Erdoğan ikke særligt meget magt og burde være upartisk. Men alle i Tyrkiet ved, hvem der reelt bestemmer. Det gør Erdoğan, selvom forfatningen siger noget andet.
Deniz Serinci, historiker og journalist med kurdisk baggrund.
Deniz Serinci forklarer dog, at Erdoğan, på trods af præsidentembedets begrænsninger, allerede har meget magt i Tyrkiet.
– I teorien har Erdoğan ikke særligt meget magt og burde være upartisk. Men alle i Tyrkiet ved, hvem der reelt bestemmer. Det gør Erdoğan, selvom forfatningen siger noget andet, siger han.
Kan ende uden afklaring
Søndagens valg kan dog risikere at ende uden en afklaring, hvis AKP igen ikke formår at opnå et flertal.
– Hvis befolkningen giver samme svar som sidst, og det er der meget, der tyder på, at de gør, så står regeringspartiet AKP ved en skillevej. Enten skal partiet acceptere valgets resultat og danne en koalitionsregering, ellers kan partiet forsøge at konsolidere sin magt gennem yderligere tiltag, siger lektor Daniella Kuzmanovic.
Det tyrkiske parlamentsvalg finder sted i dag søndag 1. november, og ifølge meningsmålinger står AKP til at vinde med 40 % af stemmerne. Det er dog ikke nok til at danne en etpartiregering.