Verdensmestre i ligestilling: Hvorfor holder vi kampdag?

Ligeløn og sexchikane, vi har stadig udfordringer med ligestillingen. Foto: Nessie Spencer, Flickr

Sverige, Frankrig og Letland. Sammen med Danmark er de tre lande verdens nye ligestillingsdukse. Det er det indtryk man kan få, når man læser Verdensbankens seneste rapport om ligestilling.

Når feminister på fredag vil fylde de danske gader i anledning af Kvindernes internationale kampdag, er der dog stadig noget at kæmpe for.

Ligeløn, sexchikane og barsel til mænd er blandt de områder, hvor vi ikke er nået i mål, siger Karen Sjørup, der er lektor på Center for Ligestilling ved Roskilde Universitet.

100 ud af 100

Tidligere handlede kvindekampen om stemmeret, ligeløn og fri abort. Men Danmark scorer i Verdensbankens rapport fra 2019 topkarakteren 100 ud af 100 i forhold til ligestilling – på samtlige af de områder, der er undersøgt. Det drejer sig blandt andet om adgangen til pension, barselsvilkår, lønforhold og muligheden for at stifte virksomhed.

Karen Sjørup synes i udgangspunktet, at Verdensbanken har lavet en fin rapport. Men Danmark er endnu ikke nået til vejs ende, mener hun.

– Vi er først i mål med ligestillingen, når mænd og kvinder får stort set lige løn for det samme arbejde, og det gør vi jo ikke i dag, der halter kvinderne ganske meget efter, siger Karen Sjørup.

– Især hvis vi kigger på livsindkomst, er der væsentlige forskelle. Det betyder også, at kvinder har langt mindre at gøre godt med, når de bliver pensioneret, siger hun.

Sexchikane, barsel og danskkundskaber

Når der stadig er en ligestillingskamp at kæmpe, skyldes det ifølge Karen Sjørup desuden sexchikane, barsel og indvandrerkvinder.

– Nu har vi jo haft hele den her #metoo-bevægelse. Vi skal have forøget fokus på den her form for sexchikane. Både i det offentlige rum og på arbejdspladser. Der vælter det jo ud af skabene med frygtelige historier, siger Karen Sjørup.

Læs også: Fagforeninger: Lønåbenhed fremmer ligestilling

Desuden påpeger hun, at de borgelige partiers fokus på indvandrerkvinders vilkår skal tages seriøst.

– Det er jo også noget, man må tage alvorligt, at flygtninge og indvandrerkvinder sjældent får lov til at erhverve sig de danskkundskaber, det kræver til at få sig en god karriere i Danmark.

I mål i 2028 eller om 111 år

Ligestilling kræver fortsat arbejde, mener Signe Gissel Schmidt, som er styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund.

– Som udviklingen går nu, vil det tage 111 år, før der er reel ligestilling i Danmark i forhold til erhvervslivet. Det sker ikke af sig selv, siger hun.

Dansk Kvindesamfund har særligt fokus på vold i parforhold, ligeløn, barsel og en bedre repræsentation af kvinder.

– Når vi er lige repræsenteret indenfor politik og erhverv, er det et godt praj om, at vi er i mål med ligestillingen. Når vi først når derhen, tror jeg, at de andre ting vil følge med, siger Signe Gissel Schmidt.

Ifølge Karen Sjørup peger flere prognoser på, at Danmark har reel ligestilling i 2028. Alligevel er hun skeptisk.

– Det kan jo godt være, det stadigvæk er realistisk med 2028. Men der er jo alligevel så store problemstillinger i Danmark, som gør, at der meget vel kan være et tilbageslag, siger hun.

Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen udsprang fra Verdensbankens rapport, og Kvindernes internationale kampdag. Vi har interviewet alle kilder via telefon.