Zoo: Vi ønsker ikke at holde noget skjult for vores gæster

Den nye hantiger i Zoo på sin første tur i udendørsanlægget. Udover de to nuværende huntigere, husede anlægget indtil for nylig også en ældre huntiger, som i forbindelse med ‘generationsskiftet’ er blevet aflivet.
Foto: Zoologisk Have København

Da Zoo i København offentliggjorde en historien om en ny hantigers ankomst til haven på sin nyhedsside på zoo.dk, kunne man samtidig læse, at den gamle huntiger var blevet aflivet. Begrundelsen lød, at den ikke længere var egnet til at yngle.

– Vi ønsker ikke at holde noget skjult for vores gæster, så når vi får en ny hantiger, og det samtidig betyder, at vi må aflive den ene huntiger, så fortæller vi selvfølgelig begge dele, forklarer Jacob Munkholm Hoeck, kommunikationsansvarlig hos Zoo i København.

På Zoos Facebook-side er det dog kun historien om den nye hantiger, der bliver fremhævet. Aflivningen af huntigeren bliver ikke direkte nævnt, men i ét af de to opslag om den nye tiger, linker Zoo til deres egen nyhedsside, hvor man kan læse den fulde historie om både den nye og den gamle tiger.

En historie på sociale medier skal kunne tåle at blive revet ud af kontekst, vendt 180 grader og google-oversat til russisk
Jacob Munkholm Hoeck, kommunikationsansvarlig hos Zoo

Marius og mediestormen

Jacob Munkholm Hoeck begrunder Zoologisk Haves valg om ikke direkte at nævne aflivningen af huntigeren i et opslag på Facebook med, at historier på sociale medier hurtigt kan blive fordrejet eller misforstået, som det var tilfældet, da giraffen Marius blev aflivet tilbage i 2014.

– Udfordringen med Facebook og mange hurtige nyhedsmedier på nettet er jo, at substansen bliver ædt af den hurtige overskrift, og så kan en historie hurtigt blive en helt anden. Mange troede jo helt reelt, at vi lukkede en levende girafunge ind i en Colosseum-agtig arena og slap løverne løs mens tusindvis af skolebørn jublende overværede dens dødskamp. Og så forstår jeg da godt at man bliver forarget.

Hvorfor afliver Zoo raske dyr?

For at bevare en sund og rask bestand og undgå indavl og pladsmangel, afliver zoo nogle gange raske dyr.

Internationale avlssamarbejder gør det i nogle tilfælde muligt at undgå aflivninger ved at flytte dyr til andre zoologiske haver.

Zoo afliver  såkaldte ’overskudsdyr’ – det vil sige dyr, der ikke passer ind i avlssystemet, fordi deres gener allerede er godt repræsenteret i bestanden hos de forskellige zoologiske haver i avlssamarbejdet.

Zoo ønsker ikke at undgå aflivninger ved at forhindre dyrene i at yngle, fordi det ville være at fratage dem en del af deres naturlige adfærd.

Kilde: Zoo.dk

Historien om giraffen Marius gik verden rundt på de sociale medier og sendte Zoo ud i en decideret mediestorm. Jacob Munkholm Hoeck fastholder, at episoden ikke har ændret ved, hvilke historier Zoo vælger at offentliggøre, men at de tænker sig særligt om, før de lægger noget på Facebook.

– En historie på sociale medier skal kunne tåle at blive revet ud af kontekst, vendt 180 grader og google-oversat til russisk, siger han.

Zoo har et ansvar

Spørgsmålet er, om Zoo – for at undgå misforståelser på de sociale medier – kommer til at handle i modstrid med deres egen vision om at være oplysende.

– Det er klart, at vil man være oplysende, så må man også oplyse om, hvilke omkostninger den underholdning, man tilbyder, har for de dyr, man som institution er i berøring med, siger Sune Borkfelt, som er ph.d.-studerende ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

– Der er nok ikke nogen tvivl om, at det for Zoos publikum er det rekreative og underholdende, der træder i forgrunden, og der er det da rimeligt at spørge, om man ikke fra Zoos side har et ansvar for at skabe en balance i kommunikationen, så man løbende kan debattere, om det er etisk forsvarligt at drive zoologiske haver på denne måde.

Et spørgsmål om væsentlighed

Men netop fordi Zoo generelt har været ærlige omkring aflivningerne af raske dyr, kan de godt tillade sig at være mere selektive med, hvad de vælger at lægge på de sociale medier, mener Sune Borkfelt.

– Det skyldes, at sociale medier af deres natur ikke er til at fortælle alle detaljer om historier, men mere til at give mindre dele og linke til resten.

Læs også: Zoologiske haver fortsætter aflivninger

Hvis man fra Zoos side har en forventning om, at folk allerede kender til deres praksis, er det derfor et spørgsmål om at vurdere, hvad der er mest væsentligt at fortælle, forklarer han.

Og selvom både ankomsten af den nye tiger og aflivningen af den gamle er væsentlige historier i forhold til Zoos vision om at være oplysende, har man alligevel vurderet, at det er den nye tiger, der er mest relevant for Zoos besøgende, fortæller Jacob Munkholm Hoeck.

– Jeg synes, der er fin logik i at fortælle om det, du kan komme ind og se og opleve i Zoo, frem for dét, du ikke kan se længere.

Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen stammer fra historien om den nye tiger på Zoos nyhedsside og forskellen mellem dén præsentation af historien og den præsentation, man finder på Facebook. Kilderne blev i første omgang kontaktet via telefon, men interviewene er foregået på mail, og der blev undervejs sendt opfølgende spørgsmål til begge kilder.